Der er heldigvis stadig rigtig mange iværksættere i Danmark, på trods af finanskrise, privatøkonomiske kriser, familiære kriser, personlige kriser og alle mulige andre kriser, som medierne med hård hånd nedkaster over os. Det ligner faktisk en agurketid her i oktobers ulvetid selvom medierne selvfølgelig, som de glubske ulve de er, kaster sig over ethvert bytte som de kan finde fælles hylen om.
Men er iværksætterne i virkeligheden bedre? Når man forsøger at ”gå selvstændig” med en virksomhed, kender man de risici man løber, man kender de odds man har imod sig og man ved om man virkelig – inderst inde – brænder for det, man er i gang med at søsætte eller om det er en hvilepude for at forsøge at undgå aktivering eller en desperat, alternativ løsning på ens nuværende, måske håbløse, jobsituation. Hvem ved, andre end dig?
Nu starter klynkeriet
Danmark er et fuldstændig håbløst land for iværksættere(!) Vi har janteloven, vi har beskatningen, vi har ikke længere iværksætterydelse, vi har håbløse politikere, vi har alle de andre og du har dig selv – og alle er imod dig. Det er mange kampe der skal kæmpes, men hvis du starter med dine indre kampe, når du langt. De andre barrierer eksisterer ikke, hvis bare du ignorerer dem.
Spøgsmålet er: Vil du virkelig det hér, inderst inde eller er det en sovepude fordi du ikke kan finde på andet at give dig til? Har du familien med dig og er du interesseret i at bruge mindst 12-14 timer dagligt og en del af weekenden de næste par år på at få din virksomhed til at fungere – også selvom det kan betyde at du kun holder 1-2 ugers ferie om året – og er din nærmeste familie også indforstået med det?
Har du tænkt over om din virksomhed overhovedet er realistisk? Har du undersøgt markedet godt nok eller starter du bare endnu en børnetøjsforretning (beklager, men det er nærmest blevet standard for mange nye iværksætterinder)?
Når du når så langt, så skal du jo have banken med også. Hvis du gør dit arbejde godt nok*, vælger den rigtige branche og har en fornuftig tilgang til din nye virksomhed og dig selv, så burde det ikke være det store problem. Dem, der klynker over banken er oftest dem, der har sprunget over hvor gærdet er allerlavest. Problemet er, at det er svært at komme tilbage med et ”bedre” koncept, når der én gang er sagt nej. At sikre, at ens projekt er nogenlunde "skudsikkert" inden du søger financiering, må være iværksætterens fornemste opgave - ellers holder du også bare din bank for nar, og den slags lever de af at opdage i tide.
I mine øjne er det sådan, at nogle iværksættere ”praler” af at bruge mange timer på deres projekt, mens virkeligheden er at de bruger meget af (arbejds)tiden på at dagdrømme, ordne private gøremål og vente på at den første ordre kommer af sig selv. Det gør den sikkert også, men det er ikke den, der skaber succes. Det er heller ikke den anden, tredje eller fjerde. Det er arbejde, hårdt arbejde – intet andet.
Dette indlæg er ment som åbning til debat, og ikke som angreb på enkeltpersoner eller grupper, men jeg syntes efterhånden debatten er nødvendig - der er meget klynkeri og mindre handling og en del nye iværksættere kunne opnå meget ved at klynke mindre og agere mere.
Det er efter min overbevisning ikke (kun) bankerne, der er problemet - det er iværksætterne. Det er selvfølgelig en generalisering, men efter min mening også efterhånden en klar tendens at iværksættere giver den manglende financiering skylden for, at deres drøm ikke altid realiseres.
Bliv gratis medlem
Opret bruger