Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Bryster og feminisme

Side 1 ud af 2 (12 indlæg)
Fra Hellerup
Tilmeldt 27. Nov 05
Indlæg ialt: 999
Fra  Atak A/S Skrevet kl. 10:42
Hvor mange stjerner giver du? :

Hvorfor er det at kvinder (rødstrømper/feminister) får så meget trumfet igennem i dagens Danmark? Kæmpe store beløb er blevet brugt til at markedsføre (gøre opmærksom på) brystkræft. "Støt brysterne" kampagnen har ikke kostet mindre end et 2-cifret millionbeløb. Hvem har betalt den regning?

Jeg har i rigtig mange år støttet Kræftens Bekæmpelse og især Cancerramte Børn. Jeg har mistet min morfar og en god ven der fik kræft og har en bekendt der mistede sit cancerramte barn. Så mit forhold til kræft er stærkt og jeg vil altid støtte det.

Jeg er dog desværre lidt harm over alle de penge, der er blevet brugt på "Støt Brysterne" kampagnen, når der er så mange andre kræftpatienter, der trænger til lige så meget opmærksomhed. Nu skal jeg ikke gøre mig til ekspert på området, men brystkræft er da så vidt jeg ved ikke så ondartet som andre former for kræft!? Eller tager jeg helt fejl?

Jeg er blevet harm over dette, da en af mine venner for nylig sender mig et link: www.enchancemere.dk. En af vores fælles venner, vi er vokset op sammen med, er i en meget ulykkelig situation, da hans kone har tumor i hjernen for anden gang. Tragisk! De danske læger har givet op!!!!!! Og nu skal John selv finde midler til at få hans kone til Kina, da de åbenbart kan fjerne tumoren med behandling vi ikke kan i Danmark. Så mange millioner bliver brugt på at markedsføre brystkræft, men man kan ikke betale for behandling af en anden kræftpatient? Hvad er det dog for noget lort!!!

Jeg kender ikke til de grundlag der er for at de danske læger har opgivet hende og jeg er også rimelig ligeglad. Jeg støtter generelt kræftpatienter inkl. kvinder med brystkræft, men jeg støtter ikke "Brysterne" alene. Det synes jeg direkte er diskriminerende overfor andre kræftpatienter. For nogle år tilbage var jeg med i et privat foretagende til at samle midler til et sommerhus for cancerramte børns familier, så de i den sidste stund med deres børn kunne få ro omkring sig, væk fra omverdenen. Får I også en klump i halsen, når I tænker over dette?

Da jeg føler mig meget provokeret af "Støt brysterne" kampagnen, har jeg tænkt mig at provokere tilbage på et domæne, jeg for nylig har erhvervet. På feminist.dk vil jeg smide et billede af kræftramte testikler og skrive "Feminist.dk støtter testiklerne". Blot for at provokere.

Nå... det var alt for mig. Hvis der er nogen, der kunne tænke sig at støtte John og Rikke, er jeg sikker på at de vil være meget taknemmelige.

William Atak | ATAK A/S - Frubjergvej 3, 2100 København Ø | TELEFON: +45 3510 5050 | WEB: www.atak.dk

Fra Hillerød
Tilmeldt 10. Nov 07
Indlæg ialt: 2846
Skrevet kl. 11:29
Hvor mange stjerner giver du? :

Det er en smule svært at få indsigt i økonomien for Støt Brysterne-kampagnen via Kræftens Bekæmpelses hjemmeside. Jeg har ikke kunnet finde nogen steder med omtale af omkostningerne ved kampagnen. Hvor har du set et tal med omkostninger på et to-cifret millionbeløb?

kampagnens hjemmeside skriver de, at de har fået indsamlet 17,9 mio, hvilket får mig til at tro, at kampagnen altså nærmere bidrager med et stort beløb til Kræftens Bekæmpelse.

Jeg er ikke sikker på, at der er grund til denne bitterhed over, at de har haft succes til at sætte fokus på et enkelt kræftområde og fundraiset en masse penge den vej.

Igen uden at have gennemgået økonomien hos Kræftens Bekæmpelse i detaljer kunne det jo tænkes, at så store bidrag øremærket til forskning i brystkræft kunne frigøre nogle af foreningens øvrige midler, som ellers ville have gået til netop denne forskning, men nu kan bruges til forskning i testikelkræft eller andre områder.

Blot lidt strøtanker herfra.

Fra Sandkrogvej 12, 7790 Thyholm
Tilmeldt 14. Apr 05
Indlæg ialt: 8725
Fra  Kjers ApS Skrevet kl. 13:24
Hvor mange stjerner giver du? :

Brystkræft er efter sigende forholdsvis let at opdage i tide. Jeg er sikker på, at kampagnen får flere kvinder til at huske at undersøge sig selv og derved forebygge mange alvorlige tilfælde.

Jeg har også støttet Støt Brysterne, og det med glæde. Jeg håber det får min datters generation til at være lige så opmærksom på at undersøge sig selv som min kones generation vist nok er det.  Derudover har jeg generelt tillid til, at Kræftens Bekæmpelse forvalter pengene godt - jeg har ikke undersøgt det nærmere, men hos mig har de skabt et generelt godt indtryk, som gør, at jeg støtter dem.

Feministsiden er noget pjat. Hvis du vil lave sådan en provokation, må du researche ordentligt, så du ikke kommer med et budskab, der svækker kræftforskningen generelt.

mvh Hans

Fra Lyngby
Tilmeldt 26. Mar 05
Indlæg ialt: 9717
Fra  DEMIB HOLDINGS ApS Waimea Digital Skrevet kl. 13:47
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg har gennem mange år gjort opmærksom på det problem der generelt er med foreninger som Kræftens bekæmpelse: Den magfaktor deres hårde markedsføring og lobbyisme giver dem og deres område.

Jeg har endnu til gode, at se nogen form for dokumentation på, at Kræftens Bekæmpelse skaber flere penge til sygdomsbekæmpelse og forskning i Danmark. Såvidt jeg kan se flytter de bare rundt på dem, så flere midler ender hos dem, til glæde for de kræftramte - men på bekostning af typisk mindre kendte eller "feterede" sygdomme, der ikke har de samme markedsførings- og lobbyisme-budgetter at gøre godt med.

Kræftens Bekæmeplse kommer således, på linie med andre af de mere dominerende patenti- og sygdomsforeninger, til at virke virke mere skævvridende end godt er.

Ekstrem lobbyisme, med store budgetter, er sgu altid noget skidt - og en direkte trussel for demokratiet - uanset om det bedrives af Kræftens Bekæmpelse eller den multinationale medicinalindustri, oliebranchen, fastfood kæder osv.

Tilmeldt 10. Aug 08
Indlæg ialt: 979
Skrevet kl. 14:48
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej

Nu er vi jo også forretningsfolk på Amino, og en kampagne som Støt Brysterne giver opmærksomhed pga. det faktisk er bryster! Thats life! Jeg er ikke lige så overbevist om at tekstikelkræft er lige så medieegnet. Mænd kan iøvrigt også få brystkræft.

Nu bringer du selv en tragisk skæbne på bane, - og det har jeg det ikke godt med. Lad os sige at en tur til Kina koster ½ million og hendes liv reddes, - så kunne den samme ½ million have reddet 500 liv et andet sted. Nu beder du mig om at redde hendes liv, men at lade 500 andre dø.

Det er jo ikke meget anderledes end din harme mod Støt Brysterne,-  der så lader tekstiklerne i stikken, om man så må sige.

Nu støtter jeg http://www.onskefonden.dk/ frem for Kræftens Bekæmpelse fordi jeg synes sygdomsbekæmpelse er en offentlig opgave der bør prioriteres på demokratisk vis, og ikke som Mikkel deMib også er inde på styres af kapitalstærke loger.

Måske er jeg kynisk, men jeg tror blot private midler der bruges til at støtte offentlige sundhedsopgaver bruges af de siddende regeringer til at købe vælgere på populistiske emner, det være sig skattelettelser eller mere politi på gaden og ikke nødvendigvis til at føre frigjorte midler over på andre forsømte sundhedsområder.

Det som Ønskefonden foretager sig mener jeg er en privat opgave, og her kan man som privat tage over hvor grænsen for brug af offentlige midler stopper. Det konflikter ikke med min skatteindbetaling til samfundsopgaver.

 /Michael

Fra Thisted
Tilmeldt 17. Apr 07
Indlæg ialt: 176
Skrevet kl. 21:29
Hvor mange stjerner giver du? :

Dyrebilen.dk:

Nu bringer du selv en tragisk skæbne på bane, - og det har jeg det ikke godt med. Lad os sige at en tur til Kina koster ½ million og hendes liv reddes, - så kunne den samme ½ million have reddet 500 liv et andet sted. Nu beder du mig om at redde hendes liv, men at lade 500 andre dø.

Uha, jeg syntes du skal passe på med sådanne sætninger. Hvor dælen har du de 500 liv fra? Der er ingen der beder dig om at lade 500 mennesker dø! Det er en fortolkning, du selv har gjort, udfra et tal som du har grebet ud af luften. Denne sag kan du vælge at støtte, eller du kan vælge at lade være. Du må afgøre med dig selv, hvor du syntes dine surt opsparede skillinger er til bedst gavn henne. De kan lægges i Kræftens Bekæmpelse, Røde Kors, Kirkens Korshær, eller til Foreningen for Kattens Vel, hvis det er dér, din sympati ligger. Du vælger selv.

Ellers et udmærket indlæg. Husk bare at dokumentere for dine synspunkter...

Og til trådstarter: Jeg syntes det er fint, at du har en holdning til hvad der bruges penge på her i vores samfund, men det er en barnlig, primitiv måde at promovere sine synspunkter på, såfremt du gennemfører din "idé".

Med venlig hilsen 

Jakob

Tilmeldt 10. Aug 08
Indlæg ialt: 979
Skrevet kl. 22:11
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Jakob

Jeg er ikke fejlfri, men jeg griber sjældent noget ud af den blå luft. Jeg kunne også have skrevet 3703 liv som fra Unicef http://www.unicef.dk/script/site/page.asp?artid=104 nævner omkring deres vaccinationsprogram til 135 kr. Selv betaler jeg 1000 kr. til anden organisation der også omfatter rent drikkevand m.m. Deres regnskab er på papir, så det skanner jeg ikke ind selvom det var her de 500 kom fra. Unicef må også være godt nok.

Jeg mente dog ikke det skulle være nødvendigt at fremlægge regnskaber m.v. for forståelsen at mit synspunkt, - det tog jeg så fejl i.

Da jeg ikke kan bruge de samme penge to gange, er der vel tale om et valg. Nøjagtigt som man i det danske samfund må erkende at der ikke kan være penge til det hele, og derfor på et tidspunkt må sige stop for en behandling man finder nytteløs for derved at kunne hjælpe andre for de resterende penge. Således endte mit argument.

De venligste hilsner

/Michael

Fra Hellerup
Tilmeldt 27. Nov 05
Indlæg ialt: 999
Fra  Atak A/S Skrevet kl. 23:28
Hvor mange stjerner giver du? :

Selvfølgelig er jeg mere påvirket af denne situation, da jeg kender disse mennesker. Ingen skal føle sig forpligtet til at dele mine meninger. Jeg skrev min mening om hvor vidt jeg føler mig provokeret af at nogle efterlades i deres ulykkelige situation, hvor andre får hjælp. Det er fokus på et bestemt område med kæmpe markedsføring der provokerer mig, mens andre områder/mennesker opgives.

Som jeg også skrev i indlægget, så støtter jeg gode formål ret ofte. Men det er slut med at støtte Kræftens Bekæmpelse, når de giver op nogle steder. Hvis der slet ikke kunne gøres noget for Rikke og hendes tumor nogen som helst steder i hele verden, ville det i min verden være til at forstå. Men hvis en af Europas rigeste lande som Danmark, og som flere analyser viser, et  land med verdens lykkeligste folkefærd, ikke KAN eller VIL hjælpe, mens et land som Kina kan, så er min sympati ikke længere hos dem, desværre.

Jeg vil stadig støtte gode formål, men ikke længere en organisation som Kræftens Bekæmpelse, der lader en kræftpatient i stikken og redder en anden. Og når det kommer til offentlige midler, så er det i min verden skide lige gyldigt om det er 135 kr. eller 500.000 kr., så kan et liv ikke prissættes. Jeg betaler ikke alle de penge i skat for at være vidne til, at et barn skal miste sin mor, fordi de offentlige synes det er for dyrt. SKAMFULDT!

William Atak | ATAK A/S - Frubjergvej 3, 2100 København Ø | TELEFON: +45 3510 5050 | WEB: www.atak.dk

Tilmeldt 24. Aug 08
Indlæg ialt: 85
Skrevet kl. 13:14
Hvor mange stjerner giver du? :

Lige et spørgsmål vedr. Rikke og hendes situation. Hvor meget er derindsamlet og hvor mange penge skal de bruge ?

Chris

Tilmeldt 4. Feb 08
Indlæg ialt: 1315
Fra  Kirstens Quilt Skrevet kl. 13:30
Hvor mange stjerner giver du? :

BannerSalg.dk:

Nu skal jeg ikke gøre mig til ekspert på området, men brystkræft er da så vidt jeg ved ikke så ondartet som andre former for kræft!?

Nu bliver jeg altså harm:

Du er tydeligvis ikke ekspert, og har ikke engang gidet undersøge fakta: Der er ca. 4.200 kvinder der får brystkræft hvert år i Danmark, og der dør årligt ca. 1.400 kvinder af brystkræft. Ca. 2% af alle danske kvinder dør af brystkræft, og det er en af de mest udbredte kræftformer i DK. Men ellers er det såmænd ikke særlig alvorligt.

Og inden du så kommer helt op i det røde felt: I andre dele af verden (specielt USA) er der ekstrem stor fokus på det - der findes masser af varer, der er mærket med en lyserød sløjlfe for 'think pink'. 

Kirsten www.kirstensquiltshop.dk

Side 1 ud af 2 (12 indlæg)