Jeg skal til at ansøge om en indløsningsaftale til Dankort hos PBS. Regler og betingelser har jeg set på hjemmesiden, men er i tvivl om, hvor meget der skal være oppe og køre før godkendelse (der er fx regler om indkøbskurven), og hvor meget man blot skriver under på bliver som PBS forlanger.
Hvis der ellers er erfaringer med hvordan man lettest kommer igennem med sin godkendelse hos PBS, modtages de meget gerne.
Min erfaring er, at det kommer an på hvem det er der bedømmer siden, nogen af dem fra PBS er meget stride, og andre er ikke så slemme. så det kommer helt an på hvem sit bord du havner på hos dem.
Men summasummarum, vil jeg råde dig til at have alt klar på siden inden, da det kan komme til at tage meget lang tid hvis den dumper et par gange, og så bliver de rigtig grundig med gennemgangen af siden.
Den tid du bruger på at få siden i orden kan du hurtigt spare i den anden ende.
Mvh
Allan
VVS artikler fra www.hedestoker.dk Kvalitet og god service.
Der er mange "smådesignting" som skal være i orden. Bl.a skal valuta formuleres som "DKK" og ikke bare "kr". Derudover synligt betalingslogo for dankort mv. osv. osv.
Du kan evt. lufte en testudgave her på Amino. Så kan jeg kigge den igennem.
Dette var det svar vi fik fra PBS da vi søgte og det vi manglede på www.miniaturehuset.dk.. ( Skal lige sige at vi har fået indløsningsaftalen selvom at vi manglede kort anvisningen )
* Forretningens navn, adresse, CVR-nummer og kontakt information ( telefon nr. og/eller e-mail). * Beskrivelse af de ydelser der kan erhverves, inklusiv pris og valutaangivelse (dkk). * At kortholder kan betale med kort, herunder hvilke korttyper der modtages. * Varemærker for de kort der modtages. (Visa kortlogo bruges IKKE ved rene Dankort indløsningsaftaler.) * Handelsbetingelser, der indeholder beskrivelse af leveringsbetingelser/-dato og fortrydelsesret. * Transaktionsgebyret må ikke overstige de af PBS fastsatte gebyrer. * Transaktionsvalutaen skal ifølge aftalen benævnes DKK * Domainregistreringen skal ændres så det er Miniaturehuset der står som registrant.