Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Skal du med over Alpe D´Huez?

Side 1 ud af 1 (6 indlæg)
  • 1
Fra Skive
Tilmeldt 25. Aug 08
Indlæg ialt: 952
Fra  Throw-in Skrevet kl. 23:17
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Aminoer

Som en del af min virksomheds CSR-arbejde, er jeg med til at arrangere en tur til alperne, hvor hovedudfordringen er en cykeltur op over Alpe D´Huez.

Turen foregår fra 1.-6. juni 2009 og er de sidste to år gennemført med succes.

Turen koster 3000kr og inkluderer:

Bustur, overnatning i campinghytter ved bjerget, aftensmad de fleste dage, cykeltrøje. Cyklerne bliver transporteret i specielle trailere. Vi har 3 1/2 dag nede ved alperne, og der bliver også arrangeret andre interessante ture udover hovedeventen.

Turen er både for cykel-entusiaster og cykel-begyndere, så alle kan være med!

Eventen går til fordel for diabetes-forskning(se www.jdrf.dk), og samler bl.a. penge ind via sponsorer.

I kan stille uddybende spørgsmål her eller via mailen på  www.succes-kultur.dk.

Mange hilsner

Thomas Grønnemark

Succes-kultur.dk/JDRF

 

 

Fra Kastrup
Tilmeldt 4. Dec 08
Indlæg ialt: 19
Skrevet kl. 23:22
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej lyder interessant, ville være en god motivation for at komme igang med træningen igen, efter en pause på et par år.

Hvornår er tilmeldingsfristen?

Skal man stå for noget selv, andet end at pakke sit udstyr og møde op eller er alt bare sørget for en?

 

MvH Martin

Fra Århus
Tilmeldt 18. Feb 06
Indlæg ialt: 4322
Skrevet kl. 23:32
Hvor mange stjerner giver du? :

Havde lige satset på at det var på motorcykler Cool - Snydt jeg blev.

Safeticket - Dit enkle og fleksible billetsystem.

Fra Skive
Tilmeldt 25. Aug 08
Indlæg ialt: 952
Fra  Throw-in Skrevet kl. 23:33
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Martin

Man skal møde op med sin cykel.

Man skal medbringe en madpakke til aftensmaden den første dag(eller købe mad på vejen derned).

Medbringe godt humør.

Så man kan godt sige, at der er sørget for det meste.

Som udgangspunkt tager vi en bus afsted fra Skive om eftermiddagen d. 1. juni, og kører af motorvejen fra Vejle, så der skulle være mulighed for at blive samlet op på vejen.

Vi har dog et mål om at sende to busser afsted, så den kunne evt. køre afsted fra København.

Mange hilsner

Thomas

 

 

 

Fra Kastrup
Tilmeldt 4. Dec 08
Indlæg ialt: 19
Skrevet kl. 23:34
Hvor mange stjerner giver du? :

Man ved jo aldrig om det er mig der er blevet snydt Wink

Fra Skive
Tilmeldt 25. Aug 08
Indlæg ialt: 952
Fra  Throw-in Skrevet kl. 23:38
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg vedhæfter lige invitationen til sidste års deltagere! Lige nu er der tilmeldt 21 deltagere

Din udfordring i 2009

Tag med på tur til Alpe d´Huez og andre bakker!

 

Du behøver ikke have den sidste nye racer, en trehjulet, havelågen el. andet kan også bruges. Tag med til Frankrig fra den 01.06. - 06.06.2009 for kun kr. 3.000,- (under forudsætning af, at der min. 35 deltagere).

 

Vi kører i bus (Kølsen Turist) og har trailer med til 40 stk. cykler (fastspændte).

 

Turen starter mandag, den 1. juni 2009 (2. pinsedag) kl. 17.00 med afgang fra parkeringspladsen ved Søndercentret, Skive. Ankomst til Bourg d´Oisans tirsdag, den 2. juni ca. kl. 15.00.

 

Vi har tre overnatninger i campinghytter med plads til 4-6 personer. Hytterne har eget bad og toilet.

Turen er inkl. aftensmad, startende med aftensmad tirsdag, den 2. juni 2009 og slutter med aftensmad fredag, den 5. juni 2009.

Hytterne skal forlades inden aftensmaden fredag, den 5. juni 2009. Efter aftensmaden sættes kursen mod Danmark. Forventet ankomst til Skive lørdag, den 6. juni 2009 ca. kl. 15.00.

Der er mulighed for at købe vand og øl i bussen.

 

Er du frisk, skal jeg have din bindende tilmelding og betaling af kr. 1.000,00 senest den 1. december 2008 og restbeløbet kr. 2.000,00 senest den 1. februar 2009.

 

Tilmelding sker efter princippet først til mølle. Tilmelding må meget gerne ske på mail, idet vi så har mulighed for at sende evt. yderligere informationer via mail.

Mange hilsner

Thomas Grønnemark

 

Side 1 ud af 1 (6 indlæg)