Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Feriboligdrømmen bliver et mareridt

Side 1 ud af 1 (3 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 30. May 06
Indlæg ialt: 33
Skrevet kl. 16:16
Hvor mange stjerner giver du? :

Ender den udenlandske ferieboligdrøm som et mareridt?


 


Som ejendomsmægler har jeg gennem mere end 12 år beskæftiget mig med ejendomsinvesteringer og rådgivning. Derfor har jeg også med interesse, fulgt diverse indlæg om investeringer i fast ejendom i udlandet.


 


Debatten viser ganske tydeligt, at der er alt mulig grund til, at tænke sig rigtig godt om. Heldigvis er der nogle som har forstået det. Lyt til dem. Nemlig dem der har indset, at der er afgørende forskel på investering og spekulation.


Det er de selv samme mennesker der også har forstået, at bare ved at købe fast ejendom, bliver man ikke automatisk til ejendomsinvestor. Mange vil derimod ende med, at være "sorteper" i et spil der vindes af diverse developere osv. Endnu en gang vil urimeligt mange komme til at sande, at når "Hr. og Fru Jensen er på vej ind er de professionelle for længst væk".


 


Fred være med dem som køber en feriebolig i udlandet, fordi de rent faktisk vil have det samme sted at komme til, år ind og år ud! Nyd det. Og fred være med dem som planlægger et otium i udlandet. Glæd jer!


Ferieboliger bør købes ud fra en prioritetsrækkefølge der hedder: 1. vi vil gerne have et dejligt sted der er vores eget, 2. hvis vi kan få dækket nogle af vores driftsomkostninger ved udlejning i perioder hvor vi ikke selv bruger boligen, er det fint, 3. hvis den stiger i realværdi er det dejligt og blot en ekstra bonus!


 


MEN - jeg møder alt for mange der køber en feriebolig i udlandet, ud fra den omvendte prioritetsrækkefølge. De har egentlig ingen realistiske forventninger til, at bruge boligen år ud og år ind. Til gengæld har de overvurderede forventninger til udlejningspotentialet og totalt urealistiske(forkerte) forventninger til realværdi stigningen.


Når jeg anvender begrebet realværdi, er det for at understrege forskellen, på den værdi et aktiv har ved, at være et udtryk for det egentlige forhold mellem udbud og efterspørgsel af slutbrugere og mulige lejeindtægter. I modsætning hertil, er spekulationsværdien som er et udtryk for et overophedet marked, hvor udbud/efterspørgsel er kunstigt skabt af developere og spekulanter. 


 


Objektivitet på udsalg


Som mæglere tilbydes vi fra alle kanter - helt uopfordret - alverdens projekter i udlandet. Tænk lige over det – hvorfor mon!?


Det er fristende, at kaste sig ud i disse tilbud om ”guld og grønne skove” og objektiviteten kommer hurtigt på udsalg. Med salærer på alt fra 5 til 10 procent er det besnærende, når vi samtidigt skal undskylde os selv, hvis vi tager et par procent, for at formidle en dansk ejendom. 


Det er dog problematisk, at mange mæglere omtaler og giver indtryk af, at disse boliger er en god "investering". Det burde forbydes, medmindre man er meget sikker i sin sag! Èn ting er, at autoriserede mægle

Fra Skodsborg
Tilmeldt 24. Mar 05
Indlæg ialt: 12289
Fra  Amino ApS Hotel Klippen Skrevet kl. 20:44
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej Poul

Tak for et langt, flot, spændende og tankevækkende indlæg.
Jeg tror desværre du har ret langt hen ad vejen. Den med udlejningen er der ingen tvivl om, det kommer aldrig til at give noget som helst. At leje ud for et par tusinde kroner pr. uge for en luksuslejlighed kan aldrig betale sig.
Mht. til evt .værdistigninger må tiden vise hvad der sker. Har man været med på et tidligt tidspunkt, skal priserne nok stige på sigt. Arbejdslønnen og materialerne vil efterhånden også stige i de lande du nævner og så bliver nybyggeri dyrere. Men det tager tid og er risikofyldt.

Dbh Martin
Fra Vanløse
Tilmeldt 9. Apr 05
Indlæg ialt: 1798
Skrevet kl. 21:28
Hvor mange stjerner giver du? :
Jeg er en af dem, som har investeret i Bulgarien!

Jeg ved at jeg løber en risiko og personligt kalkulere jeg med at tabe penge på lejligheden hvert år, da jeg ikke stoler på at den kan lejes nok ud i forhold til ejendomsmæglernes forventninger.

Men man er nødt til at løbe en risiko for at forfølge sine drømme, hvilket mange iværksættere gør.
Personligt er jeg alt for ung til at risikere nogle pensionspenge, men håber selvfølgelig på at lejligheden i Bulgarien kan blive starten på et godt eventyr, selvom jeg ikke har urealistiske forhåbninger til noget dernede...

P.S. Super indlæg Poul, flere af dem!

Side 1 ud af 1 (3 indlæg)