Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Søgemaskineoptimering – er jeg helt galt på den??

Side 1 ud af 1 (8 indlæg)
  • 1
Fra Aalborg
Tilmeldt 18. Nov 07
Indlæg ialt: 37
Skrevet kl. 11:56
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Amino’er J

Den 15. februar fylder vores jobportal for unge, XYW.dk, ét år. I den forbindelse lancerer vi et nyt design (vi holder i store træk ved vores nuværende – dog gør vi siden bredere). Hertil bliver siden mere eller mindre bygget op fra bunden igen, hvilket vi også ser som et glimrende tidspunkt til at gøre mere ud af søgemaskineoptimeringen (vi ligger på nuværende tidspunkt øverst på adwords via søgninger på fritidsjob samt elevplads, men dette bliver for dyrt når vi indenfor et par måneder går landsdækkende).

Jeg har brugt den sidste uges tid på at læse diverse blogs og guides omkring søgemaskineoptimering. Jeg vil nu gerne have jeres syn på om jeg er helt på herrens mark, eller om jeg godt nok er på rette spor J Følgende er planlagt:

1.       På nuværende tidspunkt ligger hele vores side i en ”default-mappe”. Vi arbejder med 3 koncepter på vores side: home (forsiden), work (fritidsorienterede jobs) og education (uddannelsesorienterede jobs). Disse får hver deres ”under-domæne”, hvilket gør at vi kan adskille dem rent søgeordsmæssigt: xyw.dk/[relavant søgeord], work bliver til xyw.dk/fritidsjob og education bliver til xyw.dk/elevplads. Desuden kommer de relevante søgeord til at indgå så meget som muligt i domænet.

2.       Har læst at cirka 5% af sidens ord skal være søgeord. Jeg er her i tvivl om, om det skal være 5% af hver enkelt undersides ord der skal være søgeord (Om siden, kontakt osv.)? Eller om det er nok at det bare er 5% af ordene på xyw.dk/[relavant søgeord], på xyw.dk/fritidsjob og på xyw.dk/elevplads?
Og skal det også være for 5% af det indhold der kræver login? – bliver det også ”crawlet” af søgemaskinerne?

3.       Meta-tags: Denne bliver specifik for hver enkelt underside – titel der beskriver indholdet, 3 søgeord (keywords) der forekommer i sidens indhold med videre. Er der noget her man skal tage specielt højde for?

4.       Alt-tags: alt tags på alle billeder. Skal de alle være forskellige, eller må ord gerne gå igen? Fx de tre søgeord fritidsjob, studiejob og elevplads?

5.       Intern linkstruktur gennem sitemap: Er det hensigtsmæssigt at placere et forenklet sitemap i bunden af hver side? Eller skal dette blot forekomme på siden én gang?

6.       Pagerank/indgående links: Jeg kan ikke helt finde ud af hvor meget sidens pagerank spiller ind? Vi har på nuværende tidspunkt en PR på 2. Dog har vi fået aftaler i hus med sider der har en PR på 5-6 om at vi leverer en jobsektion til dem, hvilket selvfølgelig også medfører et link til os.

Ifølge hvad jeg har kunnet læse mig frem til så er ovenstående det vigtigste – der findes selvfølgelig ingen facitliste til denne ”videnskab”. Dog hører jeg meget gerne fra jer mere erfarne SEO’ere om dette er nok til at komme først på google. Ligger i ligeledes inde med svar på mine spørgsmål, vil disse blive modtaget med kyshånd.

På forhånd tak!

Mads Bundgaard, XYW.dk

PrestaHotel.dk - opsætning og hosting af PrestaShop

Fra Kolding
Tilmeldt 29. Jun 07
Indlæg ialt: 257
Skrevet kl. 16:29
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Mads,

Jeg er igang med en eksamensopgave, så du får lige et par lynhurtige svar herfra:

2.       Har læst at cirka 5% af sidens ord skal være søgeord. Jeg er her i tvivl om, om det skal være 5% af hver enkelt undersides ord der skal være søgeord (Om siden, kontakt osv.)? Eller om det er nok at det bare er 5% af ordene på xyw.dk/[relavant søgeord], på xyw.dk/fritidsjob og på xyw.dk/elevplads? Bare fokuser på selve indholdet, og brug de rigtige søgeord et narturligt antal gange på den enkelte side.  
Og skal det også være for 5% af det indhold der kræver login? – bliver det også ”crawlet” af søgemaskinerne? Nej, loginsider crawles ikke.

3.       Meta-tags: Denne bliver specifik for hver enkelt underside – titel der beskriver indholdet, 3 søgeord (keywords) der forekommer i sidens indhold med videre. Er der noget her man skal tage specielt højde for? Title: max 67 tegn, description ca. 150 tegn, keywords 3-5 unikke. Men det lyder ellers som om du har styr på det. Wink 

4.       Alt-tags: alt tags på alle billeder. Skal de alle være forskellige, eller må ord gerne gå igen? Fx de tre søgeord fritidsjob, studiejob og elevplads? Ord må gerne gå igen, men tænkt nu først på brugeren. Beskriv et billede med en en helt unik og BRUGBAR alt-tekst - selvfølgelig incl søgeordet Smile

5.       Intern linkstruktur gennem sitemap: Er det hensigtsmæssigt at placere et forenklet sitemap i bunden af hver side? Eller skal dette blot forekomme på siden én gang? Er det et XML sitemap du tænker på? Eller et "tekstsitemap"?

6.       Pagerank/indgående links: Jeg kan ikke helt finde ud af hvor meget sidens pagerank spiller ind? Vi har på nuværende tidspunkt en PR på 2. Dog har vi fået aftaler i hus med sider der har en PR på 5-6 om at vi leverer en jobsektion til dem, hvilket selvfølgelig også medfører et link til os. Fint med god PR ind til sitet, men fokuser alligevel mest på selve placeringerne i har osv. Jeg har set mange sider med PR 0 , med voldsomt gode placeringer. Pagerank giver dig ikke flere besøgende, så tænk ikke så meget på det. (brug dog de gode indgående links til optimeringen, ved evt at få jeres linkpartnere til at linke med diveres søgeord i ankerteksten. 

Det gik lidt hurtigt, håber det kan bruges. God weekend!

Mvh. Rune Hansen

Indehaver af searchbureauet OnlinePartners. 

Besøg vores blog om SEO, PPC & SMM.

Fra Aalborg
Tilmeldt 18. Nov 07
Indlæg ialt: 37
Skrevet kl. 17:04
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Rune

Mange tak for dit svar :)

2. Der vil blive tænkt på brugeren - det er ikke sådan at vi vil "spamme" brugeren med søgeord Smile

3. Jeg håber da at jeg har styr på det :) Jeg har dog et enkelt spørgsmål: ifølge hvad jeg kunne læse mig frem til så kan man i meta-tags benytte sig af "nofollow". Dette skulle gøre at søgemaskinerne ikke crawler videre via interne links. Er dette nogen fordel? Og i tilfælde af "nofollow", er det så kun forsiden der bliver crawlet?

4. Min idé med alt-tags var at tilføje dem til firma-logoer: "[jobtype] fra [firmanavn]". Det vil selvfølgelig gøre at jobtypen går igen.

5. Jeg må være dig svar skyldig, om det er et XML sitemap eller ej? Har set at Google Webmaster Tools kan genere et sitemap. Er der noget jeg skal tage særlig højde for her? Smile

6. Jeg må indrømme at jeg havde på fornemmelsen at pagerank betød mere end du siger - dog er jeg også stødt på steder hvor folk skriver at dette ikke har nogen reel indflydelse på ens placering på google. Med hensyn til ankertekstenindgående links så vil der i så vid udstrækning vi kan bestemme det, blive tilføjet relavante søgeord heri Smile

Men alt i alt fornemmer jeg at det er det egentlige tekstindhold på siden der tæller højest.

Mvh. Mads Bundgaard

 

 

PrestaHotel.dk - opsætning og hosting af PrestaShop

Fra Roskilde
Tilmeldt 30. Jul 06
Indlæg ialt: 2298
Skrevet kl. 17:52
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej

Husk at lave 301 redirect af minum jeres godt placerede sider på det gamle site til de tilsvarende på det nye site. Ellers risikerer i at miste placeringerne.

Mvh Jesper Jørgensen

Fra Aalborg
Tilmeldt 18. Nov 07
Indlæg ialt: 37
Skrevet kl. 18:11
Hvor mange stjerner giver du? :

Problemet med den nuværende side er, at den er utrolig dårlig konstrueret med henblik på søgemaskineoptimering. Vi kommer på side 30 eller noget i den stil.

Er det så stadig nødvendigt at lave en 301 redirect?

PrestaHotel.dk - opsætning og hosting af PrestaShop

Fra Roskilde
Tilmeldt 30. Jul 06
Indlæg ialt: 2298
Skrevet kl. 18:38
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg læste at i lå øverst på fritidsjob, men overså at det var i Adwords. Alle de undersider i har indgående links til bør i dog redirecte for ikke at tabe linkjuice. Men får i ikke trafik via de organiske søgemaskiner er der heller ikke noget trafik at "miste".

Mvh Jesper

Fra Aalborg
Tilmeldt 18. Nov 07
Indlæg ialt: 37
Skrevet kl. 22:05
Hvor mange stjerner giver du? :

Jesper Jørgensen:

Jeg læste at i lå øverst på fritidsjob, men overså at det var i Adwords. Alle de undersider i har indgående links til bør i dog redirecte for ikke at tabe linkjuice. Men får i ikke trafik via de organiske søgemaskiner er der heller ikke noget trafik at "miste".

Mvh Jesper

Det vil jeg videregive til vores webmaster - jeg glæder mig utrolig meget til at se, hvad alt dette bringer med sig :) Tak for de gode råd!
Er der mere udover hvad der tidligere er berørt, som en "proffesionel" SEO'er vil foretage sig?

Mvh Mads

PrestaHotel.dk - opsætning og hosting af PrestaShop

Fra Aalborg
Tilmeldt 18. Nov 07
Indlæg ialt: 37
Skrevet kl. 22:23
Hvor mange stjerner giver du? :

Angående tidligere omtalte "nofollow", så kunne jeg forestille mig at det ville være en god idé, at siderne med stillingsopslagene ikke bliver indekseret, da dette indhold langt fra er statisk? Har jeg ret i denne antagelse?

PrestaHotel.dk - opsætning og hosting af PrestaShop

Side 1 ud af 1 (8 indlæg)