Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

301 redirect fra domæne til andet domæne - Mister man "link juice"?

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)
  • 1
Fra Odense
Tilmeldt 12. Mar 07
Indlæg ialt: 103
Skrevet kl. 11:08
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej alle!

Jeg håber på at få nogle gode og oplysninger og feedback på min situation spørgsmål.

Here goes...

Jeg har en række lydbøger til selvhjælp, som jeg vil sælge - alle inde for forskellige emner - det kunne være rygestop og andre emner.

Jeg har besluttet mig for at markedsføre disse lydbøger på hver sit mini-site - i mit hovede bliver det lettere at optimere til specifikke søgeord og linkbuilding, når siden kun dækker ét emne. Andre meninger er velkomne.

På disse f.eks. mini-sitet om rygestop, skal man kunne købe lydbogen via betalingskort, men da vi har en lang række lydbøger bliver det alt alt for dyrt at oprette én PBS-aftale (3500 opr. + 1500/år) per mini-site/domæne.

Har fundet frem til, at løsningen må være at at have det hele samlet på een side - men må nemlig godt bruge samme PBS-aftale hvis siderne ligger som subdomæner eller undermappe - så længe hoveddomænet er det samme.

Her kommer mit spørgsmål:

Nu kan vi alle jo nok blive enige om at rygestop.dk er pænere og bedre at markedsføre end firma.dk/rygestop eller rygestop.firma.dk, så derfor har jeg overvejet at lave en 301 redirect fra rygestop.dk til rygestop.firma.dk og så link builde for domænet rygestop.dk.

Ville det være en helt hul i hovedet løsning?

 

Mener at have læst at 20% af "link juicen" går tabt ved en 301 redirect - nogle der har andre erfaringer / læst noget om dette emne?

 

 

Med venlige hilsner
Kim Biesbjerg

Mind-Set.dk - lydbøger til personlig udvikling

Fra Lyngby
Tilmeldt 26. Mar 05
Indlæg ialt: 9714
Fra  DEMIB HOLDINGS ApS Waimea Digital Skrevet kl. 11:16
Hvor mange stjerner giver du? :

> Jeg har besluttet mig for at markedsføre disse lydbøger på hver sit mini-site - i mit hovede bliver det lettere at optimere til specifikke søgeord og linkbuilding, når siden kun dækker ét emne. Andre meninger er velkomne.

Det forholder sig lige omvendt! Jo flere sites, jo flere links skal du bruge. Så med mindre du har adgang til titusindvis af unikke links - og det har du sikkert ikke, så vil jeg bestemt anbefale at du samler det hele på samme domæne!

Du skal i alle fald link builde på det domæne du vil have til at ranke - IKKE et domæne du blot redirecter. Det er helt korrekt at der er an såkaldt "damping factor" ved redirects. Hvad den helt nøjagtigt ved kun søgemaskinerne selv, men i den oprindelige PageRank algoritme var den sat til 15%.

Fra Odense
Tilmeldt 12. Mar 07
Indlæg ialt: 103
Skrevet kl. 11:27
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Mikkel!

Tak for svaret - jeg kan godt se det logiske i, at man kan akkumulere flere links hvis man link builder til en side, der indeholder mere end ét emne.

 

Scenarie 1

rygestop.dk -> rygestop.firma.dk - vi genererer 10 links til rygestop.dk (som redirecter), alle links har optimal anchortekst på præcis de ord vi forsøger at blive fundet på.

Scenarie 2

firma.dk (Indeholder information om emnerne rygestop og f.eks. højdeskræk) - her genererer vi 10 links som i scenarie et til rygestop-siden - og 10 links til højdeskræk-siden.

--

I scenarie 2 har vi en total indgående links count på 20 - men kun 10 af dem er relevante for rygestop - vil rygestop siden så virkelig rangere højere end hvis man havde holdt sig til scenarie 1?

Er måske også værd at nævne, at det generelt er niche-områder vi arbejder i - 15.000 - 200.000 resultater i SERPS på main keyword.

Med venlige hilsner
Kim Biesbjerg

Mind-Set.dk - lydbøger til personlig udvikling

Fra Roskilde
Tilmeldt 30. Jul 06
Indlæg ialt: 2298
Skrevet kl. 20:23
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Kim

Hvis du fra dag 1. redirekter rygestop.dk skal du være opmærksom på følgende:

1) Linkkataloger vil formentligt afvise dine tilmeldinger fordi domænet er redirectet. Derfor er det svært at linkbygge til sitet.

2) rygestop.dk vil ikke fremgå i Googles søgeresultater, og du vil ikke få kredit for at domænet er "rygestop", kun for den ankertekst du har i linket. Er ankerteksten "rygestop" er det derfor ligegyldigt om det peger på rygestop.dk eller på leverpostej.dk, hvis du redirekter det.

3) Det er nemmere at skaffe 2 links fra www.danskelinks.dk m.fl. hvis du har 2 domæner end hvis du kun har 1.

Hvorfor ikke bare lade rygestop.dk være et reelt site, og så sende køber over på rygestop.firma.dk, når de klikker på "I indkøbskurv"?

Mvh Jesper Jørgensen

Fra Odense
Tilmeldt 12. Mar 07
Indlæg ialt: 103
Skrevet kl. 09:12
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Jesper!

 

1/2) Rigtig gode pointer! Havde ikke lige overvejet at domænet, der dukker frem på google, vil være destinationen EFTER redirect.

Jeg ville foretrække at holde det hele på samme side - kan godt virke lidt skræmmende for køberen, at blive sendt til en helt anden side, for at indtaste sit kortnummer - Man kunne selvfølgelig vælge at anvende samme design på betalingssiden, men det stiller nogle krav til vedligeholdelsen, at der nu skal ændres to steder når noget skal laves om.

Indtil nu virker det mest fornuftige til at være, at skal opretter alle de her mini-sites som subdomæner til firma.dk, link builder på rygestop.firma.dk og offline markedsføring på enkelte emner på f.eks. rygestop.dk med 301 redirect til rygestop.firma.dk.

SEO-mæssigt ville det bedste selvfølgelig være at markedsføre rygestop.firma.dk da man aldrig ved om folk ku finde på at linke uopfordret til siden, og jeg vil i så fald miste link juice pga den såkaldte "dampering factor" som Mikkel nævner - men det er bare, i mine øjne, en lidt kikset adresse at markedsføre.

"Er du træt af røg? Kvit cigaretterne med www.rygestop.firma.dk!" Wink

Med venlige hilsner
Kim Biesbjerg

Mind-Set.dk - lydbøger til personlig udvikling

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)