Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Nye ideer og Feedback til vores web-side

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)
  • 1
Fra København
Tilmeldt 14. Oct 08
Indlæg ialt: 35
Skrevet kl. 14:24
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej

Der har i vores ledergruppe været nogen uenighed om kvaliteten af vores hjemmeside og derfor kunne jeg god tænke mig at nogle af jer kreative sjæle kom med inputs til vores web-siden.

Siden er kun halvandet år gammel, men udviklingen går stærkt og inden for teambuildingbranchen er der en tendens til at alle altid skal være med på det nyeste.

Men hvad syntes i om siden?? www.scandinavianteambuilding.dk

Kom gerne med kommentarer omkring:

- Overskuelighed - Er siden til at finde rundt på?

- Information - For meget eller for lidt tekst?  

- Designet - Er designet tidssvarende?

- Hvordan opleves siden, generelt? - Seriøs, kedelig, sjov, professionel sov.

- Nogen gode ideer til forbedringer?

Husk at vurdere ovenstående i forhold til at vi har at gøre med en seriøs teambuildingvirksomhed som laver teambuilding til virksomheder som, Novo, Danish Crown, StatoilHydro o. lig.

Håber i kan give mig en ide om det er på tide at få lavet en ny side eller om den holder lidt endnu.

På forhånd tak for hjælpen

- Brian Øland

 

Fra København Ø
Tilmeldt 10. Jan 09
Indlæg ialt: 519
Skrevet kl. 12:13
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Brian,

I forbindelse med mit job somm udviklingsingeniør har jeg flere gange arbejdet som projektleder for mindre teams, så jeg tog lige projektlederbrillerne på og gav jeres side et grundigt kig.

Først det gode:
Siden indeholder en masse information om, hvorfor jeg skulle bruge team-building, hvad I kan tilbyde og konkrete tilbud på, hvad det koster. Dette er helt klart et kæmpe plus.

Det mindre gode:
Der er alt for meget tekst på forsiden og på hovedsiderne i menuen. Det tager simpelthen for lang tid at danne sig et overblik over, hvad I kan tilbyde og hvem I er. Martin Thorborg skriver det meget godt i E-pusher-light: "...man har kun godt 3 sekunder til at overbevise en bruger om at de skal spendere yderligere 10 sekunder på at vurdere om de vil kigge nærmere på butikken..."

Jeres tekster gode og giver indtryk af et seriøst foretagende med masser af erfaring og gode refenrencer. Det finder man dog først ud af, hvis man rent faktisk bruger tid på at læse dem.

Hvis jeg som projektleder skulle bruge mange penge på at sammentømre mit team, ville jeg google og ende med at skulle vurdere måske 5-10 firmaer. Der bliver valgt fra med hård hånd i lyntempo. Den tid jeg bruger på jeres hjemmeside går fra den tid, som jeg konsulent kan udfakturere til 800-1200 kr. i timen.

Dernæst mangler I nogle gode billeder til at understøtte teksten og få folk til at læse teksen. I sælger teambuilding, men enten er der kun en person på billedet eller også er det så småt og gnidret, at man ikke rigtig kan skelne personerne fra hinanden. Jeres billeder henvender sig til medarbejderen, der gerne vil have en oplevelse, ikke til projektlederen, som vil have sammentømret sit team. (Jep, gode billeder er nok lidt min kæphest :-)

Jeg savner også en præsentation af folkene bag (indehaverne samt instruktører). Jeg googlede dit navn og havnede på http://www.teamtours.dk/ og ikke på jeres hjemmeside.

Efter at have brugt lidt tid på jeres hjemmeside, er jeg ikke I tvivl om, at jeg ville kontakte jer, hvis jeg skulle bruge teambuilding. Jeg ville bare aldrig være nået så langt, hvis jeg havde siddet på mit arbejde.

Dette var mine tanker skrevet ned uden filter - tag det ikke personligt ;-)

Held og lykke med foretagenet - I har en hel masse at byde på og fortjener virkelig at få succes.

Dbh. Carsten

Fotograf Carsten Olsen - Bryllupsfotograf og portrætfotograf i København og omegn.

Fra Give
Tilmeldt 8. Aug 06
Indlæg ialt: 116
Skrevet kl. 12:25
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Brian

Min personlige mening giver mig et intryk af at I ikke er en seriøs og professionel teambuilding virksomhed. Der er masser af dejlig information på hjemmesiden, men alle de streger i jeres design, giver ikke plads og overskuelighed, men direkte irreterer min øjne når jeg skal læse.

Samtidig synes jeg ikke at designet er specielt professionelt, og i øvrigt er billederne og grafikken af så dårlig kvalitet at det skader sidens professionalitet (hvis det er et ord?!?!).

Jere udtalser fra kunder, er placeret i nederste højre hjørne, under nyhedsbrev og søgefunktion. Det skal være så man opdager det med det samme. Specielt når I har så gode udtalser fra bl.a. Novo og Danish Crown.

Jeg har lavet en lille artikel om specificering af en hjemmeside som I kan prøve at kigge nærmere på. Den giver både indblik i hvad hjemmesiden skal kunne og indeholde.

Sidst men ikke mindst er hjemmesiden ikke særlig søgemaskine venlig (SEO):

  • Jeres URL's er ikke søgevenlige
  • Hele hjemmesiden er bygget op omkring tabeller som giver meget kode i forhold til tekst
  • HTML koden er ikke valid som kan give problemer for forskellige browsere som IE, Firefox, Opera og Chrome
  • Der bliver brugt en del inline CSS som også giver for meget kode i HTML dokumentet.

Mvh.

Lasse Hedeby

Tilmeldt 20. Dec 08
Indlæg ialt: 249
Skrevet kl. 16:03
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Brian

Jeg har en god idé til din hjemmeside: Der skal mere liv på siden.

Det hænger egentlig lidt sammen med det Carsten skriver, nemlig at I skal have nogle bedre og større billeder. Billeder af teams der fungerer godt, ser glade ud - find selv på flere egnede motiver.

Samtidig synes jeg at søgefunktionen er lidt overflødig på en side som jeres. I har en del information, men det er jo nemt at finde, så personligt ville jeg aldrig forsøge mig med en søgning.

Jeg vil da også lige benytte din egen liste til en hurtig gennemgang:

  • Overskuelighed: Siden er overskuelig, men jeg synes teksten (specielt i menuen) er lidt for lille.
  • Information: Jeg synes der er nok tekst, men jeg mangler nogle billeder... Oplevelsen af siden vil være markant anderledes hvis I får nogle fotos i høj kvalitet til at bryde teksten lidt op. Man kan ofte finde billeder gratis eller meget billigt på nettetdiverse stockphoto-sider.
  • Design: Det ser lidt gammeldags ud. Jeg kunne godt tænke mig at det blev lavet om, så siden er mere luftig og "let", og så der kommer mere fokus på de vigtige ting.
  • Generelt: Siden er da brugbar, og hvis man har søgt på google og har god tid, så tager man da sikkert lige et ekstra kig rundt på siden. Men jeg synes ikke den fanger brugeren med den forside og det design. Desværre...

Jeg vil give dig ret i din betragtning om, at I som teambuldingvirksomhed med store kunder som Novo m.v. bør have en hjemmeside, der sender de rette signaler. Her tænker jeg specielt på at hjemmesiden skal fortælle de besøgende, at I er på forkant med udviklingen. I skal vise, at I er en moderne virksomhed der kan tilbyde jeres kunder reel merværdi i form af bedre samarbejde blandt kundens medarbejdere osv. osv.

Fra København
Tilmeldt 14. Oct 08
Indlæg ialt: 35
Skrevet kl. 18:16
Hvor mange stjerner giver du? :

Tak for den gode feedback, jeg tager det med til vores ledergruppe, som så vil arbejde vider med hjemmesiden.

Syntes der er mange af jer der har nogle gode pointer i det i skriver.

Med venlig hilsen

Brian Øland 

 

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)