Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Reklamation over webshopløsning - hvilke rettigheder?

Side 1 ud af 1 (2 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 17. Feb 09
Indlæg ialt: 1
Skrevet kl. 23:03
Hvor mange stjerner giver du? :

Kære Aminoer

Jeg er for nyligt startet som selvstændig og ønskede i den forbindelse, at oprette en webshop.

I det store udvalg af 'lette' webshopløsninger faldt jeg over en, som jeg endte med at købe efter kort at være blevet introduceret for den via demoshop, som så præsentabel og let tilgængelig ud.

Men så begyndte mine problemer med webshoppen!

Webshoppen var fra første færd spækket med fejl og mangler. Sproglige fejl, fejl ved udseendet, tekst som hoppede rundt, fejl i oprettelse af varer oma, hvilket jeg på ca en uge opdagede i takt med jeg oprettede varer på shoppen.

I første omgang blev nogle af fejlene rettet ved henvendelse til supporten, men da flere fejl kom til endte det med en 3 siders lang mail til webshop udbyderen med  'screen shots' af problemerne som jeg oplevede, så det kunne ses med egne øjne samt en udførlig beskrivelse af de problemer, som jeg oplevede med webshoppen- Til trods for at jeg gik ud fra at jeg havde købt et færdig og gennemtestet produkt.

Jeg fik en mail tilbage uden nogen form for besvarelse på min mail, hvor der var et link til udbyderens opsigelsesformular - dårlig kundepleje efter min mening og blev noget fortørnet, da jeg jo i og for sig følte at jeg havde købt et produkt, som jeg ikke havde fået leveret og nu i det mindste forsøgte at udbedre de fejl, som var fra udbyderens side.

Derpå fik jeg virksomheden i tale pr. tlf og vi fandt ud af at de ville besvare min mail. Det gjorde de også delvist. Da der stadig kom flere fejl til og alle fejlene fra den 3 siders lange mail ikke var blevet rettet eller givet en forklaring på, skrev jeg igen til udbyderen om det var muligt at få rettet de sidste fejl eller blot en forklaring herfor.

Hernæst hørte jeg intet i næsten en måned, trods jeg flere gange rykkede for svar, da de fejl som jeg oplevede gjorde, at jeg ikke kunne lancere webshoppen, som værende 'åben' og derpå følte at udbyderen begyndte at koste mig tabt indtægt, da jeg i og for sig var klar til at starte markedsføringen for min webshop og jeg derudover havde forsøgt at give webshoppen en chance, blot de graverende fejl blev rettet.

Det endte med jeg ringede til supporten igen og de lovede at få besvaret mine henvendelser og derpå vende tilbage til mig, hvilket aldrig skete.

Derpå var min tålmodighed brugt op, da jeg syntes jeg havde brugt for lang tid på at gøre opmærksom på udbyderens dårlige webshop løsning, spækket med fejl og mangler, så jeg valgte at købe en ny webshop, som jeg nu er glad for.

Mit spørgsmål er nu, hvad gør jeg, da jeg har smidt penge ud af vinduet på en fejlspækket webshop og synes at jeg i og for sig ikke har modtaget den vare, som jeg gik ud fra jeg købte. Altså en færdig gennemtestet webshop løsning lige til at gå til, som der blev reklameret med.

Jeg har betalt for 12 måneder, da dette var betingelserne som minimum. Under virksomhedens betingelser, frasiger de sig en helt masse ansvar og jeg læser også deres betingelser således, at det ikke er muligt at få pengene tilbage, da der ingen fortrydelses ret er ej heller ved opsigelse før de 12 måneders udløb tilbagebetales noget af abonnementet.

Vil meget gerne høre om der er nogen, som ved hvad jeg kan gøre for at få pengene for shoppen retur?

På forhånd tak for hjælpen

Venlig hilsen

Juliet

 

 

Fra Klostertorvet 6, 2. tv 8000 Århus C
Tilmeldt 31. May 06
Indlæg ialt: 1541
Skrevet kl. 10:41
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Juliet

Hvis de i deres handelsbetingelser har frasagt sig ansvar for alle de ting du har som klagepunkter så er der nok ikke så meget der kan gøres ved det.

Effektivt har du jo sagt ja til en shop som potentielt kan indeholde de fejl som de har afdækket sig fra.

Den eneste mulighed for at få dine penge tilbage er hvis der har været fejl og/eller mangler som de ikke har fraskrevet sig ansvar for.

 

Mvh Peder

Side 1 ud af 1 (2 indlæg)