Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Manglende betaling for webshop-ordre. Varen er sendt og modtaget...

Side 1 ud af 1 (10 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 20. Feb 09
Indlæg ialt: 3
Skrevet kl. 16:22
Hvor mange stjerner giver du? :

Kære Aminoer.

Jeg har for nylig åbnet en lille internetbutik, og har indtil videre haft stor success.. Dog har der været en enkel meget træls episode :(

Jeg modtog en ordre der skulle betales med bankoverførsel. Af min godhed, og selvfølgelig fordi jeg vælger at stole på folk, sendte jeg varen afsted med det samme. Jeg skal jo gerne have et godt ry her i opstartsfasen og så det som en rigtig god service... Problemet er så, at jeg endnu ikke har fået nogen penge fra kunden endnu!

Det drejer sig om en ordre på 600 kr. købt midt i januar. Jeg har efterfølgende skrevet til kunden at jeg stadig savnede betaling, hvor jeg fik svar tilbage om, at dette var en forglemmelse. Jeg har nu for to uger siden sendt en ny faktura med et rykkergebyr på 50 kr., men jeg har endnu ikke set nogen penge :(

Jeg er i øjeblikket i gang med at lave en ny rykker til kunden med endnu 50 kr. i rykkergebyr... Eller skal jeg måske sætte 100 kr. på? (Det er vist maks, efter hvad jeg har hørt!?)
Og skal der påføres nogle renter eller noget?

Eller hvordan skal jeg forholde mig til situationen? 6-700 kr. er jo ikke meget til en inkasso-sag, eller er det? Jeg vil helst ikke selv have yderligere omkostninger ved det, men jeg vil jo også gerne have mine penge...

Har nogen et godt råd til, hvad jeg skal gøre?

På forhånd mange tak :)

Knus Susanne Himmelblå.

Tilmeldt 21. Mar 07
Indlæg ialt: 192
Skrevet kl. 16:26
Hvor mange stjerner giver du? :

Selvom man altid kan være bagklog, er det ikke en god ide at sende, før pengene er kommet ind på kontoen.

I min shop har jeg helt fravalgt muligheden for at betale vha bankoverførsel, da de ordrer, der kommer ind med denne betalingsmulighed aldrig blev betalt.

Det er sjovt at sidde og bestille varer, og "det betyder jo ikke noget, når man ikke skal betale med det samme".

Du kan bare håbe på at kunden er så ærlig, at pengene bliver sat ind. Inkasso kan vist ikke betale sig for så lille et beløb.

Venlig hilsen Lone

Tilmeldt 20. Feb 09
Indlæg ialt: 3
Skrevet kl. 16:32
Hvor mange stjerner giver du? :

Tak for dit svar...

Jeg kan godt se, at det ikke er nogen speciel god idé at sende varen, før pengene er gået ind på kontoen. Det sker bestemt heller ikke igen!

Men sket er desværre sket...

Kunden har jo desværre indtil videre ikke vist sig at være speciel ærlig :(

Fra Frederikshavn
Tilmeldt 20. Jan 08
Indlæg ialt: 39
Skrevet kl. 17:47
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg køre efter det princip, betaling derefter afsendelse.

Da jeg startede var jeg også venlig, men folk har ingen skrupler med at snyde for 50 kr., derfor stoppede jeg med at være venlig.

Jeg har så stam kunder der godt kan få sendt, før pengene er kommet, men det er få.

Fra Århus
Tilmeldt 25. Mar 08
Indlæg ialt: 384
Skrevet kl. 17:57
Hvor mange stjerner giver du? :

Kan man ikke bare få politiet til at ringe kunden op? Det burde sætte fut i røven af ham.. For det er vel en form for bedrageri.. Hvis man tolker det på den måde.

Tilmeldt 20. Feb 09
Indlæg ialt: 392
Fra  Danish Law Skrevet kl. 18:38
Hvor mange stjerner giver du? :

Inkasso ved en tandløs advokat eller et useriøst inkassobureau er spild af penge. I de tilfælde, hvor betalingen er no cure no fee, er det spild af tid.

De tandløse advokater har ikke altid styr på jurateknikken bag at opkræve forfalden gæld. Som klient hos sådan en advokat risikerer du at tabe flere penge på kontrasøgsmål fra debitor om rykkergebyrer og inkassosalærer, end du eventuelt får ind på sagen.

De useriøse inkassobureauer spammer blot såvel skyldnere, som folk der ikke skylder en krone, til med breve, som folk bliver trætte og irriterede over, fordi folk føler sig respektløst behandlet. Selv hvis folk ved, at de skylder penge og også gerne vil betale, kvier folk folk sig alligevel ved at betale, fordi de bange for, at der bare vil blive opfundet nye krav.

Alfa og omega er at have formalia i orden. Det kan du læse masser om mange steder.

Dernæst gælder det om så hurtigt så muligt at erhverve sig et såkaldt fundament for gælden. Det kan være et frivilligt forlig eller en dom. Så længe du ikke har et forlig/dom, så er du din kunde bare uenige. Du har først et sikkert krav på dine penge, når fundamentet er i hus.

En mulighed, der står åben, er at bruge domstolenes betalingspåkravsprocedure. Det er faktisk nemt. Du udfylder en blanket med nogle oplysninger om dig selv og din modparten og sagen og sender til retten, der hvor skyldneren bor, i to eksemplarer samtidigt med at du indbetaler en retsafgift på kr. 500,00.

Det videre forløb afhænger af to ting, nogle krydser du sætter på blanketten, og skyldnerens reaktion på betalingspåkravet.

Hvis skyldneren protesterer, går sagen videre til behandling som en almindelig retsag, og du må i sidste fase af sagen påregne en tur til retten i skyldnerens retskreds. Det skal du vide, inden du eventuelt sætter en sag igang. Hvis du bør i Skagen, og skyldneren i Rønne, ja så vil skyldner måske spekulere i, at du nok ikke gider spilde en dag i Rønne. Men hvorfor ikke lade skyldneren tage fejl ? Vort land er smukt og plastret til med attraktioner, så hvis det kan presses ind kalenderen, kunne du jo kombinere det med en miniferie, så det bliver en oplevelse og ikke en omgang surt.

Hvis skyldneren ikke reagerer, så får du dit fundament, og så kan sagen fortsatte automatisk i fogedretten, hvor skyldneren - for nu at gøre en lang historie kort - enten betaler eller ikke betaler.

Det er også først, når fundamentet er i hus, at det er en god idé at indberette til et kreditoplysningsbureau.

 

Ulrik Guldbæk

Juridisk Rådgivningsselskab s.m.b.a.

www.juridisk.biz

 

 

 

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 18:53
Hvor mange stjerner giver du? :

Ulrik...jeg mener,at det er at smide gode penge efter dårlige.

Kan pengene ikke fåes via normal rykkerprocedure mv., så er de tabte.

Fra Kolding
Tilmeldt 8. Mar 07
Indlæg ialt: 1577
Fra  Jakodan A/S Skrevet kl. 19:53
Hvor mange stjerner giver du? :

Bare en tanke - du skriver, du har haft skriftlig kontakt med kunden, jeg går ud fra, det er via mail?!

Har du prøvet at ringe til personen? Min erfaring er, at folk bliver mere flove over ikke at betale, hvis de taler med dig "face to phone".. det er lidt nemmere at lyve i en mail. Prøv at ringe til personen, kan være du er heldig at han/hun bliver så overrasket/flov over at du ringer, at pengene falder.

Hvis ikke, så prøv med en lidt mere "grov" rykker, hvor du henviser til paragraffer osv.

Men er det en person som i forvejen står i rki og kender systemet, så er det nok spildt tid for dig, når ikke drejer sig om flere penge end det.
600 kr er billige lærepenge, bare glæd dig over, at det ikke var 6000.

Fra Frederikshavn
Tilmeldt 20. Jun 07
Indlæg ialt: 430
Fra  BIZON Skrevet kl. 20:08
Hvor mange stjerner giver du? :

Ligesom Nina mener jeg at du skal sætte pengene ind på en speciel konto oprettet til formålet - nemlig den til lærepenge. Så skal du sikre dig at der ikke kommer mere end de 600 kr ind på den.

Jeg har så nogen tusinde stående på min konto af samme type, og der kommer dælme ik flere penge ind på den.

Jeg synes ikke du skal spilde alt for mange kræfter på den sag - Hvor lang tid har du allerede brugt på den? Det er vist ikke timelønnen værd - I stedet skal du sikre dig at det ikke sker igen. Jeg tror ikke du vil få negativ omtale nogen steder, bare fordi du gerne vil se pengene først, det er jo det normale ved internetsalg.

Tilmeldt 20. Feb 09
Indlæg ialt: 3
Skrevet kl. 21:46
Hvor mange stjerner giver du? :

I skal have tusind tak for jeres input og meget brugbare svar... Jeg vil ikke umiddelbart gå mere i dybden med tankerne om en inkasso, det er nok ikke besværet værd... Dog nævner Ulrik jo en lidt nemmere måde at kunne inddrage gælden på, men orker det faktisk alligevel ikke rigtigt ;)

Jeg har sendt rykker nr. 2 til kunden, og så må jeg hellere lige lave en opringning... Det kan jo være, at vedkommende bliver mere flov når det er "face to face"... Det er i hvert fald forsøget værd...

I har jo ret i, at det var utrolig dumt at sende varen før pengene var modtaget, og hvis pengene heller ikke kan inddrives på ovenstående måde, må jeg nok desværre nok se dem som 'billige' lærepenge.. Som I også så pænt påpeger ;)

Jeg har i hvert fald fået en lærestreg, og så må vi se hvad det ender med... Mon ikke vi alle kommer videre trods alt...
Men endnu en gang tak for jeres hjælp... Havde på fornemmelsen at jeg henvendte mig det rette sted :)

Knus Sus.

Side 1 ud af 1 (10 indlæg)