Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Brug af typosquatting til søgemaskineoptimering

Side 1 ud af 1 (9 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 09:26
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Alle

Selvom overskriften godt kan lyde dubiøs - så er tanken den direkte modsatte.

Det forekommer mig, at jeg har læst om, at en typosquatside kan bruges til at optimere et websteds placering i søgemaskiners resultater. Mere konkret, at et websted, der reklameres for på en typosquatside, kan opnå en bedre placering, fordi typosquatsiden "på en eller anden måde" ikke bare skaber trafik til den pågældende side men i sig "gør et eller andet", som optimerer det pågældende website.

Som I nok kan se, er jeg ikke bare en novice ud i SEO - jeg er en komplet ignorant Big Smile.

Er der nogen, som kan bekræfte min erindring - og hvis det er tilfældet - vil forsøge at forklare mig, hvad det er, der sker?

Til orientering kan jeg oplyse, at jeg ikke er typosquatter - jeg er det modsatte. Den 1. maj starter jeg et firma, som bekæmper typosquatting, www.stop-tps.dk, hvis nogen vil have bekræftet, at jeg ikke bruger Amino på en useriøs måde.

Venlig hilsen - og tak for hjælpen
Lars

Fra Hillerød
Tilmeldt 9. Nov 07
Indlæg ialt: 2846
Skrevet kl. 09:35
Hvor mange stjerner giver du? :

Links fra andre hjemmesider til min er gavnligt for min hjemmeside.

Alt andet lige bliver disse links ikke mere værd at af komme fra goggle.dk end fra hansjensenshjemmeside.dk, så det lyder som en and, du har læst.

(og jeg mener naturligvis SEO-mæssigt i ovenstående. Evt. besøgende fra fejlindtastninger er en anden snak).

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 09:56
Hvor mange stjerner giver du? :

Bare for at forstå det:

Hvis du nu - uden der ligger noget som helst i det !!!! - fik en typosquatter til at linke til din hjemmeside. Så ville du pludselig have lad os sige 500 links i stedet for 10 (bare et eksempel).

Ville det forbedre din placering på google.dk ?

Vh
Lars

Fra Hillerød
Tilmeldt 9. Nov 07
Indlæg ialt: 2846
Skrevet kl. 10:03
Hvor mange stjerner giver du? :

Ja, hvis jeg får 500 links fra 500 typosquatter-domæner, vil det have en gavnlig effekt på min hjemmeside. (Her ignorerer vi alle mulige tekniske finurligheder og taler blot principielt).

Men effekten vil være den samme, hvis jeg får 500 links fra tilsvarende domæner uden lighed med andre hjemmesider.

Der er altså ingen ekstra gevinst ved at få links fra typosquattede domæner, men en typosquatter med en stor samling domæner kan godt bruge dem til SEO.

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 10:26
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg beklager min vedholdenhed - men jeg vil gerne forstå det 100%.

Det vil altså sige, at hvis man vil have markedsført et website, så kan man altså til den samme pris (hos eksempelvis Google) få en bedre placering, hvis man har en typosquatter til at linke til sit site.

Det man så skal regne på er, om det er billigere at betale mere til Google pr. klik eller hvad man nu betaler for, eller om det er billigere at betale til typosquatteren?

Og sagt med lidt andre ord:

Lad os sætte, jeg var en bank (det tror mine børn jeg er Smile) og gerne vil have en god placering på Google, så laver jeg SEO og finder den rigtige pris at tilbyde Google - og ender så op som det første link.

Så pludselig ser jeg en anden, der også gerne vil låne penge ud, som har fået en bedre placering end jeg.

Det  KAN skyldes, at denne anden i stedet for at overbyde mig hos Google, har indgået en aftale med en typosquatter om, at han linker til mit website. Det gør han fra 500 sider - som i bund og grund intet har noget med udlånsvirksomhed at gøre - men fordi min konkurrent har mange flere links end jeg, så opfatter Google hans side som mere "vigtig" end min - igen under forudsætning af, at vi betaler nøjagtigt det samme, har samme søgeord osv.

Hvis jeg nu så VIL op som første link på Google, så er en af mine muligheder at sætte min betaling til Google op.

Er ovenstående rigtigt forstået ?

Forudsætningerne er selvfølgelig meget teoretiske - men det er de nødt til at være for, at jeg kan forstå princippet.

Vh
Lars

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 10:28
Hvor mange stjerner giver du? :

Sorry - der er en meget vigtigt trykfejl i ovenstående.

Der skal selvfølge stå, at denne anden har indgået aftale med en typosquatter om, at denne linker til "den andens" website - ikke at han linker til mit.

Fra Hillerød
Tilmeldt 9. Nov 07
Indlæg ialt: 2846
Skrevet kl. 10:34
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Jeg tror lige, at vi starter forfra med Adam og Eva her.

I højre side af Googles søgeresultater (og nogle gange i toppen på gul baggrund) er der såkaldt sponsorerede links. Det er her, man kan få lov til at få sit link mod betaling til Google.

I venstre side er der normale søgeresultater. Disse er ikke påvirket af betaling til Google, men afhænger af et væld af faktorer, herunder links til din side.

Altså, hvis du betaler flere penge til Google, kommer du højere op i resultaterne i højre side, og hvis du betaler nogen for at linke til din side, kommer du højere op i søgeresultaterne i venstre side.

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 10:40
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg sagde jo, jeg er en ignorant.

Tak for hjælpen - nu forstår jeg det.

Fra Hillerød
Tilmeldt 9. Nov 07
Indlæg ialt: 2846
Skrevet kl. 10:44
Hvor mange stjerner giver du? :

Glimrende.

I praksis vil der så være en stribe udfordringer for dine typosquatter-skurke. De skal sørge for noget indhold på siderne, mange links til præcis de samme sider fra mange sites med samme IP kan give dem problemer, Google kan ikke lide betalte links osv.

Side 1 ud af 1 (9 indlæg)