Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Konkurser - når "nye" fimaer overtager navn og varelagre

Side 1 ud af 1 (2 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 24. Apr 09
Indlæg ialt: 1
Skrevet kl. 14:06
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej

Er der nogle jurister eller andre kloge herinde der kan hjælpe med at få præciseret regler og love omkring konkurser mv.

Det sker jo mere end ofte (i hvert fald i nogle brancher er det slemt), at når firmaer går konkurs, så opretter ejeren et nyt firma med samme navn (eller med stærkt navnesammenfald), fortsætter med samme hjemmeside (samme url) og overtager restlager fra det konkursramte selskab til spotpris - og herefter fortsætter som om intet var hændt. 

Mange kunder opdager ikke det ændrede navn eller det ændrede cvr-nr. før de en dag skal klage eller reklamere over en vare, som de så ikke kan få dækket af garantien, da det nye selskab frit og frejdigt kan henvise til, at det er det hedengangne firma's forpligtelse, som pga. konkursen derfor må betragtes som ophævet.

 Det lader til, at det er fuldt ud lovligt, men følger der ikke forpligtelser over for kunderne med, når et nyt selskab opkøber et konkursbo incl. nye, brugte, demo og RMA varer? Overtager de så ikke også de garantiforpligtelser overfor forbrugerne?

Så vidt jeg har forstået, så overtager det nye selskab krav hos leverandører til de konkursramte selskab. Hvorfor følger det ikke også ud til forbrugeren?

 

Fra Tølløse
Tilmeldt 8. Jun 07
Indlæg ialt: 795
Fra  SusanneK.nu Skrevet kl. 22:12
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg forstår godt, at det kan virke frustrerende, at en person kan køre videre i et andet firma, som om intet er hændt. Men desværre er det sådan som du beskriver, at køberen af aktiver fra et konkursbo - om det er den tidligere personkreds eller ej - kun køber aktiverne, og ikke forpligtelserne overfor kunder hos det fallerede selskab. Det er kundernes eget ansvar at holde øje med, om et selskab er taget under konkursbehandling. De kan så anmelde deres krav overfor konkursboet, på lige fod med de øvrige simple kreditorer.

Det skal dog siges, at et evt. varelager bliver vurderet, og en tidligere ejerkreds får ikke lov til at købe aktiver billigere, end det udbydes til salg til andre. Spørgsmålet er så, om der er nogen der er interesseret i at købe det. Hvis der ikke er det, sælges det for højestbydende, trods vurderingen, for at få bare en smule hjem til boets øvrige kreditorer.

Køberen af aktiverne overtager ikke nødvendigvis kravene fra leverandører til det konkursramte selskab, det er yderst sjældent det sker. Disse står lige så ringe som de øvrige kreditorer med f.eks. reklamationer, og får deres procentvise andel, hvis der bliver dividende til de simple kreditorer. 

SusanneK.nu

Bogføring for små og mellemstore virksomheder

Side 1 ud af 1 (2 indlæg)