Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Flere medlemmer, men hvordan?

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)
  • 1
Fra Malling
Tilmeldt 8. Nov 08
Indlæg ialt: 2
Skrevet kl. 11:25
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej!

Jeg har lave en side ved navn www.kidsbazar.dk er handler med nyt og brugt børnetøj og udstyr brugerne imellem. Medlemskabet er gratis, men kan sog vælge at betale lidt for at få flere muligheder for bedre promovering af sine annoncer.

Er der nogen som kan komme med nogle forslag til hvordan man får forøget sit medlemsdatabase kratigt.
Har adwords kampagne + facebook og banner hos mor-far.dk dog uden de store resultater.

Min primære målgruppe er kvinder med børn.

Takker for jeres indlæg på forhånd :-)

MVH

Rasmus

Tilmeldt 5. Jun 12
Indlæg ialt: 0
Skrevet kl. 11:42
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Rasmus

Var det en ide at annoncere på Trendsales? Selvom det er det samme i har, kan I måske hente en del nye kunder derfra Smile i hvert fald er det nok der jeres målgruppe er meget!

Mange hilsener Helle

Fra Korsør
Tilmeldt 26. Feb 09
Indlæg ialt: 5072
Fra  Sliknet Thai-invest aps Skrevet kl. 11:45
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Rasmus

Hvad med t lægge dig ind på nogle af alle de gratis sider der findes:  Søg på " gratis annoncer " , og der findes vel 20 -30 sider hvor du kan lægge dig ind.

Samtidig kan du sætte opslag i mange supermarkeder mv. på deres opslagstavler.

Hvis du får lov er børnehaver/vuggestuer måske også interessante steder at lægge/hænge brochurer.

MVH

Jesper

www.sliknet.dk

 

Fra San Francisco
Tilmeldt 24. Apr 05
Indlæg ialt: 1335
Skrevet kl. 12:08
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Rasmus. 

Jeg ved ikke, hvordan jeres tal ser ud - har I mange besøgende, der ikke konverterer til medlemmer? 
Udover annoncering, ville jeg i hvert fald starte, med at gøre siden mere interessant - både som besøgende og som medlem. 

Jeg har ikke børn, men jeg skyndte mig at trykke på "legetøj", bare for at finde ud af at der ikke var noget. "Børneværelset" og "Ventetøj" er ligeledes helt tomme kategorier og "Accessories" har kun ét produkt. "Udstyr" har 3, "Diverse" og "Unisex" har 4.
Pil dem af, mand! :-)
Pil dem af, som tabs i hvert fald, indtil I har noget indhold. Det sender et virkelig dårligt signal.

På forsiden ville jeg også foreslå jeg at minimere/helt fjerne al den tekst og bare bombadere brugeren med det tøj I har (for jeg kan se, at der ER varer i "Piger" og "Drenge").  

Derudover, er der noget med.. navigeringen. Når man trykker på "Piger", skal man igennem flere sider med det samme stykke fucking tøj, fordi det er lagt ud i 117 forskellige størrelser (men størrelsen er selvfølgelig ikke nævnt i overskriften, så man skal klikke sig ind på hver enkel, for at se den). Det var måske en idé, at feede størrelsesinputtet direkte ud i overskriften og gøre det mere overskueligt på den måde. 
Dertil kommer, at man ikke kan søge på størrelse alene. Man skal udfylde eksempelvis "undertøj", før man kan se varer i størrelse 68. Hvorfor kan man ikke bare vælge en størrelse, og se alle typer tøj i den kategori? Hvis man shopper efter tøj til sit barn, er det da klart sådan man ville gøre. Hvem er interesseret i at se 70 hættetrøjer, som ungen ikke kan passe? Er man ikke mere interesseret i at se ALT tøj som ens pode kan klemmes i, og så vælge derud fra?

Derudover, ved jeg godt at du har bannere på og gerne vil lave nogle sidevisninger, men jeg synes 10 produkter per side, er for lidt. Derudover er dine billeder ekstremt små. Det er de - så vidt jeg ved - også på Trendsales, men hér kan man hover over dem og se dem store.

En sidste ting:
Jeg går ud fra, at kerneydelsen på sitet, er den store knap under hvert produkt, der hedder "Afgiv pris / bud" (der nok kunne formuleres lidt mere sexet - eksempelvis "Giv et bud" bare), meneh.. den virker altså ikke. I hvert fald ikke hos mig. 
Jeg trykkede på den rundt regnet 800 gange, for at se, hvordan I konverterede dér (for jeg går ud fra, det kun er medlemmer, der kan afgive bud), men der sker bare ikke en skid.
Dét, ville jeg måske også lige kigge på.

Det allervigtigste, jeg måske også lige skal nævne her til sidst, selvom det er lettere pinligt, er at jeg ikke forstår konceptet. Nu har jeg brugt lidt tid derinde, men jeg forstår faktisk stadig ikke, hvad det går ud på.
Er det "bare" Trendsales, men kun med børneudstyr? Er der ikke noget ekstra? For hvis det er dét, så synes jeg I har lagt jer overordentligt tæt på Trendsales. Altså - jeg har muligvis besøgt Trendsales i alt 10 gange i mit forholdsvis lange liv, men jeg kan da straks se, at hele opbygningen på en produktside er løftet direkte derfra. Hvis jeg ville købe / sælge børnetøj, ville jeg have svært umiddelbart at afkode fordelen ved at gøre det hos jer, frem for hos Trendsales.
Hvis der ER en forskel - så sørg for, at bringe den mere i fokus.  

 

 

Fra København
Tilmeldt 15. Jul 07
Indlæg ialt: 101
Fra  SMM Skrevet kl. 22:50
Hvor mange stjerner giver du? :
Side 1 ud af 1 (5 indlæg)