Jeg har kodet et projektleder community, siden er det første af sin art i Danmark som er gratis, og hvor man kan debattere via sin computer (jeg har ikke fundet andre) Siden kan findes på: http://www.projectworld.dk Det eneste jeg nu mangler er brugere og samarbejdepartnere som vil sende mig nyheder, artikler m.m. jeg har kontaktet nogle få pt. Hvad kan man forvente af en samarbejdepartner, og hvordan får man dem aktivt med? Siden skal gøres kendt for at blive en succes: 1) Jeg er i gang med at tilmelde siden div. portaler og søgemaskiner 2) Jeg overvejer at udsende en pressemeddelelse, enten udvælge nogle medier eller bruge pressebox ”Pris for udsendelse: 450 ekskl. Moms” – giver det noget? 3) Sætte nogle opslag op det hvor der uddannes projektledere |
Hej Elev,
Lige et par hurtige kommentarer:
Pressbox virker OK. Du rammer nogle medier, der bringer næsten alt hvad de kan få fat i. Men du får ikke noget ud af de mere seriøse medier. Her skal du finde ud hvilke medier og journalister, der dækker området og ringe til dem. Husk på, at de er interessereret i en rigtig historie, der er relevant for målgruppen. Ikke bare et sales pitch om at bruge målgruppen. Find en "krog", der gør din historie interessant.
Jeg vil anbefale dig at fokusere meget snævert på din målgruppe. Hvordan ser den helt nøjagtigt ud? Hvor færdes de? Hvem er nøglepersonerne? Hvilke udfordringer har de? Og flere spørgsmål af den slags.
Når du har fået et overblik over målgruppe, så få skabt nogle relationer. I næsten hvilken som helst branche eller community er der 15-20 nøglepersoner. Det kan være journalister der dækker området, personer fra toneangivende virksomheder, ledere af brancheforeninger og lignende. Hvis du kan finde ud af hvordan du kan hjælpe nøglepersonerne med deres udfordringer, så vil du meget hurtigt få skabt en god kontakt til hele miljøet, og så kan du tilpasse dine ydelser (portalen med mere) til deres behov.
Håber du kan bruge det. Stefan