Kan man være for ambitiøs? Eller er det kun os kvinder der tror det? (oplæg til debat)

Kære Aminoer.

Kan man være for ambitiøs omkring sin virksomhed og/eller forretnings idé? Det er et spørgsmål jeg sidder og tumler lidt med og synes at det kunne være super interessant at debattere, samt at høre andres syn på sagen. Som oplæg vil jeg tillade mig at bruge min egen situation som eksempel. Lidt forhistorie er påkrævet her - bær over mig, jeg skal nok komme frem til den essentielle pointe ;)

Jeg har endnu ikke min egen virksomhed, på trods af at jeg har vidst at jeg drømte om at blive selvstændig nærmest siden jeg lærte at gå. Idéerne og lysten mangler heller ikke, det er der alt sammen til fulde. Grunden hertil skal vist findes både i ydre, såvel som indre omstændigheder. De sidste mange år har min selvstændige udvikling (i erhvervsrelateret forstand) været bremset af nogle meget intense sygdomsforløb i min nære familie og også hos mig selv. Det har bevirket at tiden og energien til at fokusere på det har manglet. Det har været et prioritets spørgsmål for mit vedkommende og ikke noget jeg fortryder. Nu synes jeg dog at tiden er til det og ærlig talt har jeg heller ikke lyst eller tålmodighed til at vente længere nu; jeg vil virkelig det her.

Dette bringer mig så videre til de føromtalte indre omstændigheder. Som person har jeg altid været meget perfektionistisk, konkurrenceminded og yderst ambitiøs. Dette vil mange måske umiddelbart tænke er ganske gode egenskaber, hvis man som jeg drømmer om at blive selvstændig (og det kan det helt sikkert også være i mange situationer), men ind i mellem føler jeg det faktisk også som lidt af en hæmsko for mig. Jeg synes selv at jeg har et meget nuanceret syn på tilværelsen som helhed, men lige hvad egne præstationer angår er jeg meget sort/hvid. Jeg kan ikke fordrage at gøre noget halvt! Jeg gør tingene 100% og kan jeg ikke det, så gider jeg som oftest slet ikke at beskæftige mig med det. Og det er her at min perfektionisme begynder at spænde ben for mig ind i mellem.

Som nævnt har jeg besluttet mig for at det skal være nu at jeg tager springet. Derfor har jeg sat mig fast på én idé jeg vil arbejde koncentreret på. For mig er det ikke et spørgsmål om mangel på idéer eller lyst til at lave noget, problemet er nok nærmere at jeg har så mange lyster og idéer at jeg ikke ved hvor jeg skal begynde og hvor jeg skal ende. Nu er den beslutning dog taget og derfor er jeg i skrivende stund i fuld gang med at forberede mig. Jeg skriver forretningsplan, laver budgetter, har fundet frem til de vigtigste samarbejdspartnere jeg skal bruge (distributør osv.), set på markedet jeg ønsker at bevæge mig ud på, fundet mine største konkurrenter og luret hvad de gør godt og mindre godt osv.

Ovenstående indre omstændigheder kommer til udtryk når jeg skal se med realistiske øjne på hvordan jeg kan starte min virksomhed op. Jeg har desværre ikke selv kapitalen til at starte op og vil derfor være afhængig af at kunne overbevise banken eller en eventuel investor om at jeg og min virksomhed er værd at satse på.

I den forbindelse, er mit problem nok at jeg ønsker at det hele skal være på plads og køre "perfekt" fra starten af. Jeg ved udmærket godt at jeg skal starte et sted og arbejde mig videre derfra, men samtidig er det et projekt jeg skal lægge navn til og ikke mindst en pokkers masse energi, følelser og arbejdstimer i. Det ønsker jeg simpelthen ikke at gøre, hvis jeg ikke føler at jeg kan stå 100% inde for min forretning. Jeg vil eksempelvis ikke gå på kompromis med den service jeg ønsker at tilbyde mine kunder, blot fordi jeg ikke har råd til at ansætte en kundeservicemedarbejder. Her skal det måske lige indskydes at jeg ønsker at starte min forretning op i flere lande (i første omgang bare Danmark og Sverige) og derfor vil jeg af naturlige grunde ikke kunne gøre dette selv. Ikke på den svenske side i hvert fald ;) Jeg ønsker eksempelvis også en online support på min side og mener selv at jeg har en ganske god grund til dette.

Men for at nå frem til min pointe (og spare jer for at læse en halv roman), så møder jeg meget ofte den indstilling i min omgangskreds at "det kan jeg ikke". At jeg er nødt til at starte fra bunden og må arbejde mig op derfra. Dette kan jeg til en vis grad sagtens følge, men på den anden side har jeg da ikke lyst til at starte en virksomhed jeg ikke føler er god. Det er jo ikke særlig motiverende. Min kære mor ynder eksempelvis altid at sige "at jeg jo bare kan starte som en hobbyvirksomhed". Det formår altid at gøre mig grænseløst irriteret, for det er jo ikke det jeg vil.

Mine motivationer for at ønske at starte mit eget har da så afgjort noget med økonomi at gøre. Selvfølgelig ønsker jeg at min virksomhed skal vokse sig større og blive en succes og jeg er også indstillet på nogle økonomisk trange år før dette kan ske. Men økonomien er så absolut ikke den største motivationsfaktor. Det er udfordringen. At blive god til det jeg laver, at blive en konkurrent for de "tunge drenge" der pt. sidder på markedet (det var det med konkurrencementaliteten), at udvikle virksomheden såvel som mig selv, den kreative frihed etc. Nå ja, og så måske at løse mit livslange problem med autoriteter ved blot at skulle bestemme selv, hehe.

Jeg læste engang (kan desværre ikke huske hvor) at kvinder havde langt sværere ved at opnå lån i banken når de skulle starte virksomhed end mænd. De var ofte mere velforberedte end mænd, men til gengæld haltede de store ambitioner ind i mellem og de var ikke så fanden-i-voldske som deres mandlige modstykker. De var ofte også meget mere beskedne omkring de beløb de ønskede at låne. Om dette reelt set holder stik eller ej ved jeg ikke (der er jo altid undtagelser der bekræfter reglen), men siden da har jeg tænkt at jeg må være ret maskulin i min tilgang til mine forretnings drømme og ambitioner. For mig er det vitterligt "the sky is the limit" og i mit forhold er det da som oftest også mig der har lidt let ved at lette fra jordens overflade, mens min bedre halvdel ind i mellem sørger for at hive mig lidt ned på jorden igen.

Nå, men til det egentlige oplæg: Hvordan har i tacklet disse ting da i startede jeres virksomhed op, hvis økonomien ikke matchede planerne? Er der noget i er gået på kompromis med? Er jeg eksempelvis virkelig for ambitiøs (eller urealistisk!) omkring hvad der kan lade sig gøre som nystartet uden egenkapital, eller skal jeg bare ranke ryggen og spadsere ned i banken og bede om et lån der matcher alle de ting jeg gerne vil fra start af?

Beklager hvis indlægget er langt og eventuelt lidt rodet, men det er kort og godt bare den tankestrøm der er fløjet gennem hovedet på mig mens jeg har skrevet dette. Kunne være super spændende at høre andres syn på dette og hvordan i har valgt at tackle tingene.

De bedste hilsner

Amaris

Hej Amaris

Undskyld jeg svarer så kort på dit lange indlæg, men så vidt jeg kan læse mig frem til vil du være "bedst og billigst" fra start. Du vil derudover have perfekte rutiner og arbejdsgange der (angiveligt) kan udarbejdes alene ud fra din forberedelse og analyser. Måske er det mig der læser dit indlæg forkert, men når du først lancerer dit "perfekte koncept" er der jo intet der kan forbedres og du kan ikke lære noget. Den del kan du egentlig godt se, for du skriver også:

Men økonomien er så absolut ikke den største motivationsfaktor. Det er udfordringen. 

og er derfor allerede gået på kompromis, hvilket ser ud til at være en svær pille at sluge for dig. Når du først går i gang er der masser af ting der ikke bliver perfekte og som ender med at skulle overståes.Men for at svare på dit spørgsmål: Du arbejder med det du har.

// Jesper

Først og fremmest tak for jeres indlæg. Det er altid dejligt når der er nogen der gider at udveksle og vende nogle tanker med en.

Daniel:

Dejligt at høre at jeg ikke er den eneste der lider under den slags =) Og jeg kan sagtens følge det du skriver. Jeg tror at du har helt ret i at man hurtigt kan risikere at blive skuffet, hvis man har for store forventninger fra start. Hvis tingene så ikke går nøjagtig som planlagt (og det gør de sjældent i noget aspekt af livet), så vil man måske have tendens til at stirre sig blind på det og faktisk slet ikke bemærke alle de små sejre der trods alt kommer. Jeg anser dog også generelt mig selv som værende en meget positiv person. Det har jeg ikke altid været, men er blevet det med årene. Ingen glæder eller sejre er for små - faktisk er det oftest de små ting jeg sætter størst pris på. Sådan vil jeg også have det med en virksomhed. F.eks. vil jeg være jubelglad når jeg får min første kunde og det vil jeg også være ved nr. hundrede osv. Mit indlæg skulle i hvert fald ikke forstås som om jeg ikke formår at værdsætte rejsen mindst lige så meget som målet, for det mener jeg absolut at jeg vil gøre. Oftest er det jo netop rejsen og udviklingen der er det sjove.

Jeg var meget glad for at høre dit eget eksempel på hvad du har valgt at gå på kompromis med. Det var netop den slags jeg efterlyste. Hvordan andre har ræsonneret og på hvilket grundlag de har truffet deres beslutninger. Hvad kan undværes og hvad er essentielt for at bibeholde det værdisæt man havde tiltænkt virksomheden.

Sød lille historie med T-Hansen i øvrigt. Ja, der er i så fald sket noget må man sige =) Du spørger i øvrigt også lidt til hvad det er for en virksomhed jeg ønsker at starte. Se eventuelt mit svar til Jesper nedenunder, der uddyber jeg lidt.

Jesper:

Uden at kunne være helt sikker, så tror jeg at du har læst noget forkert i mit indlæg. Jeg har meget muligvis formuleret mig uklart eller tvetydigt, så det vil jeg slet ikke bebrejde dig, men i stedet blot prøve at uddybe hvad jeg egentlig mener.

Jeg ønsker ikke en kæmpe virksomhed der kører perfekt, med perfekt økonomi og perfekte medarbejdere fra day one. Slet, slet ikke! Jeg synes netop at udviklingen er det sjove og tror fuldt og fast på at vi som mennesker lærer hele livet igennem. Både privat og i erhvervslivet. Den dag jeg følte at der ikke var mere at lære/udforske, så ville jeg højst sandsynligvis lægge mig til at dø af kedsomhed. Det er også netop denne pointe jeg prøver at understrege, når jeg siger at økonomien ingenlunde er min vigtigste motivationsfaktor for at blive selvstændig. Jeg forventer ikke at blive bare tilnærmelsesvis rig indenfor de første mange år - og måske slet ikke nogensinde. Og uanset hvad, så er det ikke det der er det afgørende for mig. Det var alle de andre grunde jeg nævnte. Den personlige og kreative frihed, udfordringen og udviklingen etc. Men selvfølgelig; skulle jeg vælge mellem at skulle vende hver en krone for at få mad på bordet hver dag, eller mellem også at have økonomisk frihed, så ville jeg selvfølgelig ønske mig det sidste. Tror jeg ikke at der var ret mange der ikke ville ;)

Når jeg snakker om at jeg gerne vil have at det skal være "perfekt" (med perfekt i situationstegn ligesom i mit første indlæg, fordi jeg udmærket ved at ingenting nogensinde er perfekt), så mener jeg det helt grundlæggende i min virksomhed.

For at give et lidt mere konkret eksempel på hvad jeg egentlig mente med mit oprindelige indlæg, så ønsker jeg at starte en E-boghandel. Ikke fordi jeg har nogen specifik uddannelse indenfor købmandsskab eller lign., blot fordi litteratur er en af mine største passioner og har været det hele mit liv. Og jeg tror ligeledes fuldt og fast på at livet er for kort til at beskæftige sig med noget man ikke interesserer sig for.

Nu ligger landet dog sådan, at der allerede findes mange af disse. Og det er i særdeleshed to meget store der dominerer markedet. De har henholdsvis 1.7 million og 2.5 millioner titler, hvilket vil sige et meget stort udvalg. Ligeledes kører (det ene især) med særdeles lave priser. Dette fordi de opkøber store varepartier ad gangen og dermed opnår en pæn rabat. Dette er jeg udmærket klar over at jeg ikke vil have råd til at gøre fra start. Derfor er det ikke realistisk for mig at satse på at konkurrere med dem rent prismæssigt. Jeg kan måske sælge næsten lige så billigt, men aldrig billigere. Jeg vil nok også få særdeles svært ved at matche deres store udvalg fra start.

Og hvad er der så tilbage at være konkurrence dygtig på? Der er kundeservice. Nu er det tilfældigvis sådan at kundeservice og markedsføring er noget af det jeg synes er sjovt og har stor interesse i. Desuden går over 50% af alle handler i branchen til de fysiske boghandlere, mens resten er fordelt på bogklubber, webshops og supermarkedskæder. Adspurgt om hvorfor de foretrækker de fysiske boghandlere, giver langt de fleste kunder det svar at de ikke vil undvære den personlige rådgivning og gode kundeservice. Og derfor ser jeg et potentiale i at gøre op med denne fordom (i mangel af bedre ord) omkring køb på nettet. Førnævnte to store virksomheder har en ganske fin kundeservice, men ikke noget ekstraordinært. Det er så dette jeg ønsker at tilføje. Jeg ville nok være dyrere end de to store giganter, men stadig billigere end de fysiske butikker. Og hvis jeg så tilmed kan tilbyde en god service og personlig rådgivning på højde med den i butikkerne og kombinere det med at folk kan få den bekvemme mulighed at "handle hjemmefra", så tror jeg at jeg har en chance for at få en fod indenfor døren. Måske tager jeg fejl, men jeg er villig til at satse på det.

Det der oprindeligt afstedfødte mit første indlæg, var en samtale med min kæreste der netop mente at jeg måtte starte fra bunden og undvære kundeservice aspektet fordi jeg ikke har råd. Men landet ligger nu engang bare sådan at det er det jeg ønsker at bygge hele (eller store dele i hvert fald) af mit koncept op omkring. Hvis jeg "kun" skal have email support, så starter jeg ud med en ringere kundeservice end mine konkurrenter, højere priser og mindre udvalg. Ergo vil jeg ikke være konkurrence dygtig på nogen måde og så er det at jeg lige pludselig ikke helt kan se meningen i overhovedet at starte op.

Fra mine tidligere dage som tlf. sælger, ved jeg at det er langt lettere at sælge folk et produkt man selv tror på og synes er godt, end noget man egentlig synes er skidt. Jeg ville have det på samme måde ved at starte ud som foroven. Hvordan skulle jeg formå at overbevise nogen kunder om at jeg er værd at handle med, hvis jeg selv ved og mener at mine konkurrenter har noget bedre at tilbyde?

Jeg har en kæmpe bunke yderligere tiltag og ting jeg gerne vil tilføje til min virksomhed og dennes udbud, men det er noget jeg vil gøre hen ad vejen. Jeg ved godt at jeg ikke kan det hele lige med det samme og det er heller ikke det jeg ønsker. Som sagt: jeg vil bare gerne have at det grundlæggende fundament er i orden.

Nå, nu fik jeg uddybet hvad jeg egentlig har ment fra start. Ved ikke om det gav mere mening nu, eller blot blev mere forvirrende? Nu var mit ønske med at starte denne tråd jo egentlig heller ikke kun at diskutere min situation, men netop at høre om mange forskellige. Hvordan andre ved opstart har tacklet evt. at måtte gå på kompromis med noget og hvordan de i så fald har valgt hvad dette "noget" skulle være.

De bedste hilsner til jer begge

Amaris

Hej Amaris.

Jeg tror ikke det er hverken ambitioner eller forventninger, der knækker nakken på en iværksætter, men i stedet at der ikke gøes et ordentligt forarbjede omkring kundegrundlaget.

Michael er inde på det i sit indlæg - hvor mange kunder vil vægte en god kundeservice?

Du skal ud og spørge de kunder du vil have fat i, hvad de vægter ved et ebogsfolag.

Med hensyn til de 2 giganter - så bør det ikke være nogen híndring for at du kunne specialisere dig på en helt bestemt niche; børnebøger, selvudvikling, bilentusiaster... You pick one.

Grav dig dybt ned i behovet hos netop denne gruppe og deres vaner for at investere i deres viden og deres vaner på nettet.

Sidst men måske vigtigst af alt. Jeg har en sætning, der hjælper mig videre, når jeg går i perfektionistisk tomgang. "Completion before perfection". Kom ind i kampen med det du har og tag det derfra. Det er så meget vigtigere at komme ud og få noget læring på dit felt, end at sidde og tegne det perfekte billede.

Hvem ved. Måske finder du ud af når du kommer i gang at ebøger i virkligheden er det sidste du vil arbejde med. So what. Det er bedre end at sidde og drømme uden at komme igang.

kh.

Sophie

Hej Amaris

Handler det ikke om at finde en niche hvor du kan yde den service de store ikke kan? Nej, du kan ikke yde telefonsupport, men du kunne jo få kontorservice til at tage telefonen og i mod besked. Så kan du ringe tilbage. Det er ikke optimalt, men det er hvad du har at arbejde med. Selvom du havde shoppen fuldtids ville du ikke kunne være ved telefonen hele tiden.

// Jesper

Hej Jesper.

Puha, det tog mig da en større del af min friaften at skrive mit indlæg over dette, kan jeg se på det tidspunkt hvor henholdsvis dit og mit inlæg er postet. Dit var der nemlig ikke dengang jeg i sin tid trykkede på "svar" knappen.

Egentlig fungerer mit tidligere indlæg vel lige så godt som svar til dig, så jeg skal nok undlade at skrive endnu en halv roman denne gang. Ville blot ikke have at du skulle tro at jeg havde udeladt dig, havde simpelthen bare ikke set dit sidste indlæg da jeg begyndte at skrive det ovenstående.

Jesper G:

Handler det ikke om at finde en niche hvor du kan yde den service de store ikke kan?

Lige til dette (og det gælder ligeledes som svar på det de andre skrev om nichér), vil jeg sige at svaret for mig både må være ja og nej. Ja, fordi det selvfølgelig altid gælder om at finde sin niché i en eller andet forstand. Nej, hvis det skal forstås på den måde at jeg skal "affinde" mig med at jeg aldrig vil kunne konkurrere med de store og derfor må finde en anden vej. Jeg ved (og accepterer også) at jeg ikke vil kunne gøre det til at starte med. Og det er fint nok. Vi skal jo alle starte et sted. Men det er da helt og holdent min ambition at gøre det med tiden. Det er det jeg synes er sjovt. Jeg er frygteligt konkurrencemindet, men det har jeg altid været og det bliver nok aldrig anderledes. Jeg er også en hamrende dårlig taber (sikke dog et flatterende billede jeg formår at tegne af mig selv i dag =P) og allerede som barn gik jeg ned under bordet og sad og surmulede hvis jeg tabte i Sorteper eller Ludo.

Nej, for mig er konkurrencen det sjove og den er aller sjovest og udfordrende hvis jeg kan konkurrere med de store og de bedste (ikke at de to ting altid nødvendigvis hænger sammen, eller at det ene nødvendigvis er lig det andet). Så lige på det punkt vil jeg forbeholde mig retten til at være dum-stædig og sige at jeg slet ikke gider, hvis jeg på forhånd skal affinde mig med, eller ikke tror på at jeg nogensinde kan blive blandt de bedste. Det er meget muligt at det er dumt, ufornuftigt og hvad ved jeg, men lidt dårlige sider skal jeg vel have lov at beholde, kan sgu ikke udrydde dem alle på én dag ;)

De bedste hilsner

Amaris