Jeg har arbejdet som konsulent de sidste 3 år inden for software udvikling til/med MS produkter.
Det er primært inden for almindelig webudvikling, applikationsudvikling, sharepoint udvikling og installation og business intelligence.
Jeg er nået der til, hvor jeg gerne vil starte min egen konsulent virksomhed, sammen med en kollega. Jeg mangler dog kunder. Findes der virksomheder der sælger sådanne opgaver videre? Og hvis ja, har er der så nogen der har nogen links til nogen sådanne?
Jeg kan kun anbefale tilværelsen som selvstændig konsulent. Selvom markedet generelt er lidt vanskeligt for tiden, så er MS-delen nogenlunde stabil. Du bør overveje et samarbejde med IT-konsulentfirmaer som f.eks. ProData (www.prodata.dk), 7n (www.7n.com/dk), InterimCompetence (www.interimcompetence.dk), etc. De lever af at formidle kontakten mellem freelance konsulenter og kunder, hvor de har det overordnede leveranceansvar over for kunden. De tager mellem 15-25% af kontraktsummen. De fakturerer typisk kunden, mens du fakturerer konsulentfirmaet.
Ovennævnte er kun eksempler på firmaer, som jeg kender til, men der er masser af mindre konsulentfirmaer, som også er gode. De er dog ofte afhængige af få kunder og dermed mere følsomme i nedgangstider.
Sig endelig til, hvis du ønsker flere oplysninger om livet som selvstændig konsulent.