Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Feedback til Webside

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 20. Aug 09
Indlæg ialt: 80
Fra  Simpelside.dk Skrevet kl. 20:40
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej,

Vi har en virksomhed der sælger færdige hjemmeside løsninger og netbutik løsninger til en billig penge. Vores løsninger er bygget op over vores eget CMS system. Når kunden bestiller en løsning får de altså en køreklar hjemmeside ud fra en af vores 4 skabeloner, og de kan selv rette tekst og billeder til mv.

Der er mange kloge hoveder herinde, og vi ville meget gerne have lidt feedback fra Jer omkring siden:

1) Hvad synes I om grafikken generelt?

2) Er siden for uoverskuelig eller er den let at finde rundt på?

3) Når man som almindelig kunde kommer ind på siden, forstår man så til fulde hvad konceptet går ud på, eller er der noget der er uklart?

4) Har I nogle forslag til forbedringer (meget gerne konkrete ændringer/forslag) som kunne øge salget eller forespørgsler per email til os?

5) Er der noget konkret I mener vi skulle slå mere på, og gøre mere tydeligt på siden?

Siden hedder w w w . s i m p e l s i d e . d k. Jeg har ikke linket til siden her, da jeg ikke ønsker denne tråd frem på google ved søgninger på vores domæne.

På forhånd tusinde tak for hjælpen!!

 

Tilmeldt 21. Aug 09
Indlæg ialt: 7
Skrevet kl. 16:37
Hvor mange stjerner giver du? :

Hejsa :)

Sikke en spændende side og super koncept - jeg er slet ikke i tvivl om, at det er et stærkt CMS værktøj, I har.

Jeg synes, at sitet ret klart udtrykker, at det er her at brugeren nemt og hurtigt kan oprette en ny hjemmeside. Jeg synes især at topbanneret giver klar besked til den besøgende, og der går ikke mange sekunder, før man har gennemskuet hvad sitet handler om. Jeg synes også at den er meget nem at navigere rundt på, så der har jeg ikke rigtig nogen kommentarer.

Layoutet ser fint ud i Firefox, men der er lidt rod med kolonnen yderst til højre i Internet Explorer 8 - bare lige at I er opmærksomme på det.

Mine første indtryk er, at det er et venligt og lyst site.
Jeg synes dog at der er lidt for mange farver, i forhold til, at det skal udstråle "simpelt og enkelt". Jeg kunne tænke mig, hvis de lilla knapper matchede farven i en af puslespilsbrikkerne - det tror jeg ville skabe lidt mere balance i sitets udtryk.

De horisontale, grå bjælker med overskrifter er fine og neutrale og opfylder deres formål, blot ser de måske lidt ferske ud i forhold til resten af designet. De hvide bogstaver er meget 'skarpe' på den grå baggrund, i forhold til de bløde elementer med graduerede farver og lækre skyggeeffekter, som der ellers er på sitet. Jeg ville nok forsøge at bløde de grå bjælker op, ved også at lave dem som grafik - igen, måske kan man genbruge en af farverne fra topbanneret som baggrund.

En ide, der kunne understrege sitets koncept er, at man allerede på forsiden havde et skærmdump fra en af jeres referencer. Der kunne måske randomiseres, så der blev præsenteret en ny reference, måske med et lille, positivt statement fra kunden om hvor godt systemet er, hver gang man kom ind på siden... men det er bare en ide.

Jeg bliver meget draget af topbanneret og får sådan lyst til at klikke på det - der hvor der står "Hjemmeside 2500,-" og "Netbutik 6500,-", men bliver desværre skuffet når jeg opdager at det blot er et billede - der mister jeg lige et par sekunder, inden jeg finder ud af, hvor jeg så skal klikke i stedet. Måske det var en idé at gøre de to tekster klikbare, så de peger hen mod bestillingssiderne.

Jeg synes det er en supergod idé med jeres videoguide. Blot kan jeg forestille mig, at det på sigt kunne være en god ide hvis der fra forsiden blot var en kort introduktion på maks 3 minutter der hurtigt ridser op hvordan man laver en webløsning/netbutik, uden at gå for meget i dybden med detaljerne. Jeg er bange for at det alt for nemt kan komme til at virke kompliceret ud for den, der blot er ved at vurdere om de skal købe produktet eller ej.

Så ville jeg måske klippe jeres videoguides op i flere, mindre sekvenser på maks et par minutter stykket, med nogle korte og sigende "how-to" overskrifter - hvilke elementer er der i administrationskonsollen, hvordan formaterer man skriften, hvordan skifter man headeren ud, etc. Hvis I laver en side, hvor I har alle disse korte videoer, så showcaser I både alle de muligheder der er i CMS systemet, men giver også kunden mulighed for nemt at finde frem til lige det fif, de søger.

Det var bare lige mine 2 cents i første omgang... brug eller smid væk efter forgodbefindende :)

Fra Ølstykke
Tilmeldt 18. Jul 09
Indlæg ialt: 1604
Fra  Better-Web ApS Skrevet kl. 20:53
Hvor mange stjerner giver du? :

I topmenuen på /sitemap.php, er linksne til venstre, hvorimod på forsiden er de centreret. Jeg kan ikke se nogen bestemt grund til dette, så det skal lige rettes op på :)

Derudover ville jeg råde jer til at få knapper med hover, i stedet for links i menuen.

Fra København
Tilmeldt 15. Dec 08
Indlæg ialt: 899
Skrevet kl. 10:12
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Simpelside 

jeg vil gerne tage det her i den kategori som det ligger i - Usabillity. 

når det handler om usabililty er "call to action" meget vigtigt. Med andre ord, skal din side meget klart fortælle formålet med besøget (indenfor 3 sekunder). Det går så hurtigt at når vi kigger analytisk på siden, tager det længere tid at tænke, end det din hjerne allerede har opdaget. 

Det betyder at det klare formål med din side, er at folk skal stille dig spørsmål. Det er den knap du har gjort mest ud af, og det er derfor det meningen er med din side. Så har du 5 mindre call to actions (formål) der alle har samme størrelse og farve.. det er derfor noget som hjernen vil give lige meget vægt... og 5 valg er for mange... 

Hvis du skal forbedre din side, skal du gøre mere ud af at fremhæve dine 2 største formål med siden (hjemmeside eller eshop tilmelding) og nedtone de andre lidt. Gør dem lidt anderledes fra hinanden, og skær 2 væk. Så har du en side der performer bedre usabillity mæssigt. 

Dernæst skal du have ændret fonten lidt i dine steps i toppen, det er svært at læse, og den almindelige bruger gider ikke engang bruge tiden til at prøve at finde ud af hvad du vil med det. 

Gør det nemt - det betaler sig :)

-Karsten

Tilmeldt 20. Aug 09
Indlæg ialt: 80
Fra  Simpelside.dk Skrevet kl. 22:11
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej,

Tusinde tak for de super gode input. Topbanneret er nu ændret i skrift typen så det er lidt mere tydeligt, og vi har fået produceret en kort demo video til forsiden, som er på 1 minut og 30 sekunder. Hvad synes I om den? Er det som det skal være, eller skulle den være længere, indeholde mere eller?

Mange tak igen, flere kommentarer er meget velkomne!!!

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)