RKI for for meget udbetalt løn?

Hej,

Et spørgsmål vedr. RKI. Det drejer sig ikke direkte om iværksætteri, men måske rart for iværksættere at vide noget om alligevel.

Kan ethvert firma indberette en hvilkensomhelst person til RKI uden videre? Hvordan er reglerne mht dette?

Jeg spørger fordi jeg engang blev truet med RKI (af PostDanmark) fordi jeg havde fået for meget udbetalt i løn (mente de) og ikke ville betale tilbage (ca 500kr), dette var efter jeg havde sagt op. Det undrer mig at de kan true med RKI når det ikke drejer sig om at jeg er 'dårlig betaler' idet jeg jo ikke har købt en ydelse af dem. I og for sig mente jeg i øvrigt der var en tvist fordi jeg de skyldte mig for noget overarbejde (kunne jeg så i princippet ikke også true dem med RKI?).

Håber nogle kan kaste lys over dette. Og er det overhovedet lovligt for dem at true på den måde? På forhånd tak.

Mvh.

Hej Lanther.

Tak for hurtigt svar!

Så vidt som jeg forstår det, så kan et privat (eller offentligt) firma jo så fremsætte et eller andet krav og så indberette til RKI blot for at 'irritere' (man er jo registreret, og skal skrive klager, fremsende dokumentation, osv). Jeg var godt klar over at hele systemet er vandvittigt, men troede dog alligevel at der skulle være en beviselig skyldnersag. Det står jo ethert firma frit at udskrive en faktura til enhver og derved bruge den som baggrund for en sag i RKI hvis det firma har set sig sur på een.

Mvh.

Nej, det kan man ikke bare, for der er en masse krav der skal opfyldes.

Desuden skal man også være kunde hos RKI for at benytte dennes service.

mvh

Hej,

Tak for det!

Det som jeg egentligt syntes var meget mærkeligt var at en tvist omkring løn pludselig blev til et spørgsmål om registrering i RKI, og det var vel ikke meningen med RKI at det skulle bruges til den slags (altså er det i lovens ånd?). Arbejdsgiveren kan jo tryne den ansatte (mig) fordi arbejdsgiveren er kunde hos RKI men det er den ansatte ikke. Så arbejdsgiveren kan anmelde mig til RKI men jeg kan omvendt ikke anmelde dem til RKI (jeg havde jo et 'modkrav' i form af manglende overarbejdsbetaling). Det syntes jeg er urimeligt, og det er så derfor jeg spørger om det også er lovligt for arbejdsgiveren at bruge RKI til den slags?

Mvh.

Jeg tvivler iøvrig på, at de kan bruge for meget udbetalt løn til en trussel med RKI

Hvad siger din fagforening ??

mvh

Sådan jeg har forstået systemet om RKI, så kan du f.eks. benægte overfor RKI at du skylder Post Danmark penge. Så må RKI ikke registere dig. Post Danmark skal så slæbe dig i retten ( fode retten hvis jeg ikke husker forkert ) og først få en domfældning over dig  på det skylte beløb

MaxJensen:

 Kan ethvert firma indberette en hvilkensomhelst person til RKI uden videre?

Det korte svar er ja.

Persondatalovens § 23. Stk. 3. " Summariske oplysninger om skyldforhold må kun videregives, (...), eller hvis der er foretaget retslige skridt mod den pågældende. (...)"

Retslig skridt er fx, at der er afsendt inkassopåkrav eller anlagt retssag.

Det rigtige svar er ja, men hvis du er indberettet uden fundament (fx en dom) og alene på grundlag af et retsligt skridt, så har kreditor og kreditoplysningsbureauet pligt til at slette dig, lige så snart du gør opmærksom på, at du ikke er enig i registreringen, fx fordi du ikke er enig i, at du skylder penge, eller fordi ikke er enig i, at gælden er forfalden.

I princippet må kreditor ikke ikke indberette bestridt gæld, men det er ikke altid, at kreditors forretningsgange er betryggende. Derfor sker det ofte, at ikke-debitor må lide den tort at være registreret i den tid, som det tager for kreditoplysningsbureaut at udsende meddelelse om registrering og for ikke-debitor at protestere.

Hvis kreditor konkret har truet dig med en registering, som du ikke er enig i, kan du bede kreditoplysningsbureauerne om at registrere en blokering, således at den konkrete kreditor ikke kan få dig registreret uden fundament. Det er meget forskelligt, hvordan kreditoplysningsbureauerne reagerer på sådan en anmodning. Nogle afviser konsekvent at registrere blokeringer. Andre vurderer det fra sag til sag.

Til forsvar for kreditoplysningsbureauer skal det siges, at mange firmaer snylter på kreditoplysningsbureauernes brand og fremsætter trusler om registrering, selvom de aldrig vil gøre alvor af truslen - nogle firmaer bruger fremgangsmåden, selvom de slet ikke har en aftale om adgang til indberetning. Kreditoplysningsbureauerne vil helst ikke drukne i administration og håndtere alt for mange sager om blokering, derfor den ikke altid imødekommende holdning.