Hej Erik, Mht. UV-lys så skriver du ganske rigtigt at de ikke udsender så meget at det er skadeligt, men du følger op med kommentaren om det så også er tilfældet ved mange lysrør på samme sted? Det lugter efter min mening lidt af skræmmekampagne. Hvad er det for en organisation producenten betaler til? RoHS-direktivet er efter min bedste overbevisning "blot" et direktiv der skal overholdes for nogle komponenter. Det er mig bekendt Miljøstyrelsen der håndhæver direktivet - så betaler producenten Miljøstyrelsen?!? Og for hvad?!? Du må endelig ikke misforstå mig - jeg er så absolut fortaler for LED-belysning, men det skal sælges på korrekte informationer og ikke på fordomme. Jeg har ikke set din hjemmeside, men i teksten listet ovenfor mener jeg ikke jeg er stødt på et af de, efter min mening, væsentligste punkter nemlig at LED-belysningen ikke skal varme op - dvs. der kommer det rigtige lys i samme sekund der bliver trykket på knappen. Der er så mange ting der taler for LED-belysning, så brug energien på at få synliggjort de punkter istedet for snak om UV-stråling og besværlig bortskaffelse af gamle lysstofrør. |
Ved en hurtig rundtur på Google kan jeg ikke umiddelbart finde et spekter over bølgelængde for en "almindelig" LED-belysning, men de kan ihvertfald købes som deciderede UV-belysninger... dvs. med en bølgelængde på under 400nm...