Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Facebook, Twitter etc. på forskellige sprog - hvordan?

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 06:54
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg har planer om at gøre brug af diverse sociale medier i min fremtidige markedsføring, da jeg synes at der er spændende muligheder indenfor disse rent firmamæssigt og meget at udforske. Jeg er dog stødt på en forhindring allerede inden start, som jeg ikke helt kan greje hvordan jeg skal tackle.

Jeg starter min webshop op på det danske marked, men håber på senere hen at udvide til bla. Sverige og Tyskland. Der vil dog ikke blive tale om en international webshop i den forstand, da jeg gerne vil holde indtrykket på de respektive sider meget "lokalt". Dvs. at den danske side er på dansk, den tyske på tysk osv., med alt hvad der nu følger med af sproglige og kulturelle forskelligheder osv.

Og hvad gør man så for at nå igennem til alle? Det virker jo i så fald fuldstændig malplaceret at lave sine sociale sider på f.eks. engelsk. Man kunne selvfølgelig oprette én konto til hvert sprog, men så skal man jo for det første til at lave forskellige brugernavne som "firmanavn", "firmanavn1" og "firmanavn2". Det synes jeg virker irriterende (man vil jo bare gerne hedde sit firmanavn - punktum) og selvfølgelig også en anelse mere tidskrævende og besværligt.

Der må være andre der på et tidspunkt har stået med samme overvejelser/problemstilling. Hvordan har i løst det, så det fungerede mest tilfredsstillende for jer? Er der evt. funktioner på diverse sider der løser dette problem, som jeg bare ikke er opmærksom på?

Skyd endelig løs, jeg har brudt min lille hjerne med det noget tid nu og det irriterer mig grænseløst at jeg ikke er kommet en løsning nærmere. Jeg ved godt at det i princippet slet ikke er aktuelt lige pt. og at jeg måske burde vente med at bekymre mig om det til jeg rent faktisk udvider engang, men det ligger altså bare ikke til min natur. Must... know... now!

Ønsker jer alle en forrygende dejlig dag.

~ Amaris

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 08:02
Hvor mange stjerner giver du? :

Er der slet ingen der har nogen bud på ovenstående? =)

~ Amaris

Fra Hillerød
Tilmeldt 10. Nov 07
Indlæg ialt: 2846
Skrevet kl. 09:28
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Amaris,

Hvis du vil holde fast i det meget lokale fra din webshop, bliver du i mine øjne nødt til at have sociale profiler, der også holder sig til det lokale sprog.

Kontonavnene kan så være noget i retning af firmanavn-de, firmanavn-se osv, for at signalere det lokale tilhørsforhold i profilnavnet også. Og ja, skal det være aktive profil på alle sprog, kan det komme til at blive temmeligt omfattende.

Fra København
Tilmeldt 19. Mar 09
Indlæg ialt: 69
Skrevet kl. 10:23
Hvor mange stjerner giver du? :

Det kan også være, at det giver mest mening at lave en samlet for alle sprog på engelsk. De fleste taler engelsk og mange skriver på engelsk via fx twitter selvom det ikke er deres primære sprog!

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 11:38
Hvor mange stjerner giver du? :

Frank:

Ja, det er også min egen umiddelbare mening at jeg i så fald bør holde siderne på de lokale sprog. Men der er ingen vej udenom så, kan jeg se. Der skal flere sider til =)

Havde lidt håbet at der måske fandtes en funktion for firma sider som jeg havde overset. Har indtil videre hovedsageligt brugt sociale medier privat (og det endda meget lidt må jeg erkende, jeg finder dem mere interessante i firma sammenhæng), så det kunne jo være at der var noget der var gået min næse forbi.

Simon:

Du har helt ret i at mange kommunikerer på engelsk i de sociale medier (og på nettet generelt), selvom det ikke er deres modersmål. Dog synes jeg som nævnt, at det virker lidt malplaceret at have siderne på engelsk, når selve hjemmesiden, nyhedsbreve etc. vil være på det lokale sprog.

Dertil kommer at der faktisk er nogen der slet ikke kan engelsk, eller kun kan forstå og kommunikere ganske lidt på engelsk. Nu er det godtnok ganske mange år siden jeg sidst har været i Tyskland, men der oplevede jeg faktisk en del unge der talte meget ringe eller slet ingen engelsk. Kender også et par stykker herhjemme i aldersgruppen 20-25, der stort set ikke kan engelsk. Tager vi aldersgruppen 60+, så kender jeg faktisk en hel del der har meget svært ved det. Det er måske nok en ganske lille minoritet, men de er der.

~ Amaris

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)