Dato: 24-10-2006 11:32:47 Forfatter: engodsag Dette handler på ingen måde om de 6000 kr., de skylder os, men princippet i det. Ej heller handler det om medfølelse - jeg synes det er utrolig synd, at de er gået konkurs, men det ændrer stadig ikke på håndteringen af sagen, hvor jeg er uenig. Men det er jo heldigvis et frit land, hvor vi har lov til at være uenige :-)
Det lyder ikke som om du har prøvet at gå konkurs og det er jo godt for dig. I den situation har du mere end rigeligt at se til skal jeg hilse at sige. Forud har du knoklet som et svin for at undgå det og når du så går ned, så er alt energi opbrugt. Jeg ville ikke bruge 5 min på at underrette nogen, før jeg havde fået pulsen ned og havde sovet grundigt ud og på det tidspunkt ville alle vide det alligevel. Det er altid nemt at sparke til folk der ligger ned, men vent til du en dag selv ligger der og du får et lods bag i, det er ikke sjovt...
Nej, det har jeg ikke, men jeg siger intet ondt om, at de har gjort det. Og jeg sparker ikke til nogen, men mener stadig man bør gøre, som jeg skrev. Men igen - du har jo ret til at være uenig :-)
Dato: 26-10-2006 10:52:22 Forfatter: engodsag Nej, det har jeg ikke, men jeg siger intet ondt om, at de har gjort det. Og jeg sparker ikke til nogen, men mener stadig man bør gøre, som jeg skrev. Men igen - du har jo ret til at være uenig :-)
Men.... jeg har arbejdet som advokat, herunder arbejdet med konkursboer, og det er ikke småting man som direktør/medejer i et nødlidende selskab udsættes for i perioden op til (og efter) konkursen. Det er for den konkursramte en helt ekstremt belastende situation og det er derfor i mine øjne bare "menneskeligt" at orientering af samarbejdspartnere m.v. ofte undlades eller glemmes. Der arbejdes sædvanligvis på højtryk for at overleve krisen - rekunstruktionsmuligheder undersøges, banken kræver måske dagsrapport, medarbejderne er usikre, familien er rystet, osv.
Selskabets overlevelse er for alle interessenter lige fra medarbejdere til samarbejdspartnere langt at foretrække frem for en konkurs, og jeg synes derfor at man i sådanne situationer må se igennem fingre med at almindelig praksis for orientering af samarbejdspartnere ikke efterleves! Der er selvfølgelig personer, som selv i sådanne situationer finder energi til at orientere andre. Men i praksis er det bare de færreste.
Når først stormen har lagt sig, så vil jeg derimod mene, at du som nøglesamarbejdspartner bør kunne forvente en henvendelse/orientering. Men du kan jo også overveje selv at tage kontakt.
Det er da i øvrigt en skam, at en relativt stor dansk e-butik må dreje nøglen om - men mon ikke aktiverne bliver anvendt i en anden "indpakning" om nogle uger/måneder!!!
Bliv gratis medlem
Opret bruger