Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Hjælp til indføring af IT i Retail virksomhed...

Side 2 ud af 2 (19 indlæg)
Fra Århus
Tilmeldt 16. Feb 10
Indlæg ialt: 31
Skrevet kl. 18:18
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Michael, vi har ikke noget IT... så det er vel alt der kan effektiviseres... ;-)

Fra Fur
Tilmeldt 27. Dec 07
Indlæg ialt: 549
Fra  LidtBedre Skrevet kl. 20:34
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Michael

Den måde du svarer på, tyder på at I ikke har fundet en løsning endnu. Jeg vil derfor tillade mig at komme med et par forslag.

Du nævner muligheden for, at jeres sælgere selv bestiller via internettet. Hvis sælgerne ikke allerede er på nettet via notebooks med trådløs netværk, kunne i måske kigge i retning af en håndfuld netbooks med indbygget trådløst netværk. Her er det typisk kun abonnementet (som i jo skal have alligevel) der koster noget. Dvs. en billig løsning til sælgerne.

Så er der CRM delen. Her ville det være en mulighed at i har en server på kontoret, med CRM programmet på, og samtidig har sat jeres netbook's op som klienter. Så kan man have det hele lokalt, og tilgå det fra hvorsomhelst. Man kan bruge en MS Client/Server løsning, eller den noget billigere XpUnlimited client/server løsning. Denne har jeg selv brugt i et project, og kan sige at den er både billig og effektiv. (www.xpunlimited.com).  Selve CRM programmet findes der en del forskellige af. Jeg har selv en simpel udgave i mit program, vP Faktura, som sagtens kan kundetilpasses. Hvis i er interesseret, er i velkomne til at kontakte mig, så kan vi tage en uforpligtende snak om det.

De to ting tilsammen (trådløs netværk til webshop, og client/server til CRM) gør det nemt at styre både virusscanning, firewall og backup, da alle data befinder sig på serveren.

Med venlig hilsen
Viggo Poulsen
Vipilon ApS

Fra Århus
Tilmeldt 16. Feb 10
Indlæg ialt: 31
Skrevet kl. 20:54
Hvor mange stjerner giver du? :

Køber man flere forskellige programmer til sådan en virksomhed som vores.. eller køber man et enkelt ERP-program...? Jeg har siden fundet ud af at jeg skal bruge til økonomi/fakturer osv. Lagerstyring, webshop, kundehåndtering/CRM... Og ja, jeg vil give dig Viggo Det er en fin måde at løse sælgernes opgave på. 

Håndteringen af server under egen tag, bør man ikke have en edb-afdeling til at ordne det.. eller er det nok med ekstern edb-specialister...?

Som du kan høre er det jo en hel edb-overhaling vi skal have... så er det firmaer som dig jeg skal have fat i...? Hvis der er andre der kan agere it-afdeling for os må i meget gerne melde jer...

Hilsen Michael Laursen

Fra Odense
Tilmeldt 3. Dec 09
Indlæg ialt: 391
Fra  Novitas A/S Skrevet kl. 21:51
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Michael Laursen.

Baseret på Jeres behov har jeg sendt dig et løsningsforslag til din inbox. Du kan læse det igennem og kontakte mig såfremt du ønsker uddybelse.

 

Shipmondo.com | En komplet fragtløsning til din virksomhed.

Fra Hadsten
Tilmeldt 29. Jan 09
Indlæg ialt: 4778
Fra  Nielco IT OnlineSynlighed.dk Skrevet kl. 22:35
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Michael Laursen:
Håndteringen af server under egen tag, bør man ikke have en edb-afdeling til at ordne det.. eller er det nok med ekstern edb-specialister...?

Som du kan høre er det jo en hel edb-overhaling vi skal have... så er det firmaer som dig jeg skal have fat i...? Hvis der er andre der kan agere it-afdeling for os må i meget gerne melde jer...

Hilsen Michael Laursen

Hej Michael,

Nej, det er ikke nødvendigt at have egen edb-afdeling, når man som virksomhed har sin egen server stående.
Langt de fleste af alle support- og drift-opgaver på jeres fremtidige server vil kunne klares hurtigt og sikkert fjernbetjent. Har I en IT-drift aftale med jeres leverandør, vil leverandøren i praksis fungere som jeres eksterne edb-afdeling, der drifter og vedligeholder serveren, præcis som hvis det var jeres egen edb-afdeling.
Eneste relle forskel på outsourcet IT-drift og egen edb-afdeling for jer i det daglige, vil være det faktum, at I kun betaler for IT-support og service, når I bruger det.

I forbindelse med et valg af fremtidig IT løsning og leverandør til denne er det meget vigtigt for jer, at leverandøren formår at forklare de væsentligste detaljer i et sprog, som I som brugere, kan forstå. Det nytter ikke noget med "sort snak" i et nørdet sprog, som kun IT fagfolk forstår.

Mit tilbud om et rådgivningsmøde hos jer i Ebeltoft gælder stadig, og jeg byder også gerne ind på opgaven at agere "ekstern it-afdeling".

Du er som altid velkommen til at kontakte mig. Skype-Smile

Dbh.
John Nielsen

OnlineSynlighed.dk | Søgemaskineoptimering (SEO), Google Ads, Facebook Annoncering og Online Reputation Management.
Kontakt os på mail@onlinesynlighed.dk eller telefon +45 70 13 63 23
Jeg er partner i UlovligKopiering.dk, der hjælper virksomheder, som får kopieret online indhold.
Find mig på LinkedIn

Fra Århus
Tilmeldt 16. Feb 10
Indlæg ialt: 31
Skrevet kl. 22:45
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej John,

Jeg har dig i mente da du faktisk var den første som havde noget der ligne det jeg søger... Og så er du jo ikke længere væk end at jeg kan cykle ud og give dig et par "lussinger" hvis du ikke gør jobbet godt nok.

Du hører fra mig en af de nærmeste dage...

Fra Århus
Tilmeldt 16. Feb 10
Indlæg ialt: 31
Skrevet kl. 22:46
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Nicklas...

Jeg kontakter dig en af de nærmeste dage...

 

Hilsen Michael

Fra Køge
Tilmeldt 22. Mar 10
Indlæg ialt: 484
Fra  IT Operators Aps Skrevet kl. 08:22
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Michael. 

Super spændende udfordring du har bragt dig selv i Big Smile

Jeg tror jeg ville vælge at dele løsningen af projektet op i 3 dele.

1: Infrastruktur internt i virksomheden (Computere, netværk, email, hjemmeside mv)

2: En løsning til jeres konsulenter med laptops og 3G netværk. 

3: En CRM/ERP løsning. ERP så Konsulenterne bestiller varer direkte til jeres kunder og kan se lagerstatus online. CRM så både konsulenter og I på kontoret kan følge med i aftaler, omsætningsrate, pipelines og hvad der ellers måtte komme ud i fremtiden. 

Jeg er IKKE enig i, at i bør have jeres egen server stående. Med de internetforbindelser der findes i dag er det de færreste "små" virksomheder uden en IT kyndig der har fordel af at have kassen stående selv. Jeg vil vove at påstå, at den eneste der har fordel af det, er det itkonsulenthus der skal servicere den!

Faktisk kan man jo springe så langt, som til at vurdere om I overhovedet har behov for en server?

1: I skal bruge en hjemmeside og en portal til sælgerne - Kan ligge hvor som helst i landet

2: ERP / CRM kan sagtens hostes ude i byen, stort set ligegyldigt hvilken løsning man vælger

3: Filer og lokalt materiale kan gemmes på en dualdisk NAS, hvor der tages backup online hver nat. 

Et sådan system kræver minimalt vedligeholdelse for jer, og vil sikre jer en kanon oppetid og driftsikkerhed. Ydermere vil konsulenterne altid få samme "hastigheds oplevelse" når de logger sig på, hjemmefra, fra kunden eller et tredje sted. 

Hvis du/I har lyst til et uforpligtende møde og evt. et løsningsoplæg, er I velkomne til ringe. Jeg er alligevel i Århus en gang om ugen.

De bedste hilsner

Kim Gregersen

IT Operators

IT Operators Aps - Professionel IT Service og Support 

Fra Fur
Tilmeldt 27. Dec 07
Indlæg ialt: 549
Fra  LidtBedre Skrevet kl. 14:21
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Michael

Hvor mange programmer / licenser du har brug for, afhænger helt af det produkt du vælger.

Som andre skriver, er det ikke nødvendigt at have en hel IT afdeling for at løse dette. Her skal i bare finde en kyndig person, som i kan have tillid til, og som kan lave den nødvendige support, enten på stedet, eller som fjernsupport. Dette er ikke mit speciale, så her kan jeg desværre ikke tilbyde at hjælpe. Hvis det derimod har din interesse at vide lidt mere om mit faktureringsprogram med lagerstyring og et lille CRM (med mulighed for udvidelse) siger du bare til, så kan vi talg en snak om det.

Med venlig hilsen
Viggo Poulsen

Side 2 ud af 2 (19 indlæg)