Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Adwords

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)
  • 1
Fra Stenløse
Tilmeldt 23. Jun 06
Indlæg ialt: 3040
Fra  iMARKETING Skrevet kl. 10:00
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej Aminoer

 

Her kommer en tricky en, som jeg har brug for jeres hjælp til at greje.

Det som det drejer sig om er, hvordan jeg kan hjælpe andre med deres AdWords konti så jeg ikke kommer til at snyde mig selv.

Jeg har i mange år kørt AdWords for mange af mine faste kunder. Dem kender jeg i forvejen, de kører min www.Site-editor.dk i forvejen og jeg har fuld tillid til, at et ord er et ord.

 

Problemet kommer, når jeg tilbyder andre, altså kunder jeg ikke kender, at optimere deres AdWords konto. Målet med samarbejdet er kun deres AdWords konto og intet andet.

 

Baggrunden er, at jeg havde en kunde, hvor jeg næsten 5 doblede antallet af besøgende til hans hjemmeside samtidig med, at klikprisen blev skåret ned med 25%. Jeg havde knoklet hårdt i 5 timer på hans projekt og var selv særdeles tilfreds med resultatet.

Det var kunden som sådan også; men da det var tid at fakturere, så kom der det ene spørgsmål efter det andet. Spørgsmål som f.eks: Hvordan jeg havde gjort det?

Kunden forlangte, at jeg uden beregning nu skulle forklare, hvordan jeg kunne give ham så mange ekstra besøgende til en lavere pris inde på hans egen AdWords konto! Års viden og erfaring skulle altså nu leveres som følgeydelse, og ganske gratis.

Hvis kunden skulle have betalt Google for de 5 gange så mange besøgende, så var min løn tjent hjem på 1 uge!
Da jeg ikke ville lade mig afpresse på denne måde, kunne jeg ikke se nogen anden udvej, end at slette alt jeg havde lavet og gøre kundens egen annonce fra pause til aktiv igen. Så var han hvor han begyndte.... og det var jeg også. Han skulle selvfølgelig ikke betale for noget, som han så ikke havde fået.

 

Det var virkelig en sur oplevelse. 7-8 timer spildt på.... ingenting.

Jeg vil virkelig gerne finde en holdbar løsning, da jeg hele tiden får henvendelser fra virksomheder, som er interesseret i det jeg kan. Efter at have forklaret dem situationen, kan de godt se, at jeg lige må have en tænkepause; men de er klar til at arbejde på deres projekter, når jeg er klar.

Jeg håber at du har nogle gode forslag til, hvordan jeg kan sikre, at jeg ikke at havner i den situation igen.

Jeg er ikke til lange kontakter, hvor man sikrer sig i h.... og r.., det er livet for kort til og trods denne oplevelse, så tror jeg stadig på, at mine medmennesker er ærlige og reelle; men her havde jeg ikke sikret mig godt nok.

 

Har du oplevet noget tilsvarende? Og hvordan har du håndteret det? Hvordan har du forebygget, at det skete igen? Skal jeg forlange et depositum inden jeg går i gang? Hvordan ville du som kunde reagere på de betingelser, der måtte komme frem her på Amino?

Mvh,

Christian

 

 

 

 

Fra Lyngby
Tilmeldt 26. Mar 05
Indlæg ialt: 9714
Fra  DEMIB HOLDINGS ApS Waimea Digital Skrevet kl. 12:10
Hvor mange stjerner giver du? :
Du kommer ikke udenom at skrive en aftale, hvor det fremgår hvad det er du leverer o hvilken pris der skal betales for det. Så er der rene linier.
Fra Århus
Tilmeldt 10. Dec 05
Indlæg ialt: 124
Skrevet kl. 13:05
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej Christian

 

Først en ros til din hjemmeside, det er da noget man kan bruge til noget, uden at du udlevere alt.

 

Men tilbage til din "ikke kunde", jeg tror at problemet er at der er nogen der mangler "opdragelse", den type som du beskriver er det jeg kalder gratister, der tror at eksperters viden er offenlig ejendomsret bare fordi man i dag kan finde information på nettet, men så lad dem selv finde det eller gøre deres egne erfaringer.

For selvfølgelig skal man stadig som Mikkel også skriver have en skriftlig aftale, for så er det lettere, det kan sikre pengene ved domstolene. Men man slipper ikke for alt besværet med "kævle kunder" de er tidsrøvere og burde også betale for den tid de stjæler, som man kunne have anvendte til indtægtsgivende virksomhed på andre kunder.

 

Hvis jeg var dig ville jeg ikke stoppe pga af en kunde, men jeg ville næste gang lave en skriftlig aftale om hvad du leverer og så gøre kort proces evt ved at skrive et ejendomsforbehold i faktura og hvis den ikke bliver betalt, slette som du har gjort, husk evt et copyrigt, så din annonce tekst ikke kan kopieres uden følger.

Hilsen IDzone ApS - Improve RFID Rita Westergaard www.rfid-idzone.dk
Fra Rudkøbing
Tilmeldt 24. Oct 06
Indlæg ialt: 34
Skrevet kl. 00:49
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej Christian

Jeg giver Mikkel ret - få noget på skrift, så undgår man disse
ting.  Du har en specifik viden, og hvis folk vil gøre brug af
den, - ja så må de betale. Hvorfor stillede kunden sig ikke tilfreds,
med det du havde lavet, han kunne jo se det virkede...

Jeg ville nok have sagt til kunden : "Forlanger du også at få bagerens
bedste opskrift, når du har handlet der første gang ? " - sagt med et
smil på læben

Det handler om, at du skal sige fra på en pæn måde, så kunden forstår
det, - og det kræver øvelse at sige fra. Jeg øver mig hver dag, - er
ved at blive bedre til det. Der er kun en det går ud over i sidste ende
- og det er dig.

Men æv-æv , at det ender med, at du må gå derfra med tomme lommer og en sur oplevelse rigere.

P.S. - rigtig god hjemmeside du har - jeg er blevet en del klogere af
at læse den og er i gang med at lave keywords o.l. i dreamweaver - dog
kan jeg ikke få rettet min title "in space", selvom den er rettet i
programmet ! - men det spørgsmål, må jeg hellere kaste i en anden tråd
?!






Ha' en fortsat god dag ;-) Mvh. Karina, fleece.dk

Fra Stenløse
Tilmeldt 23. Jun 06
Indlæg ialt: 3040
Fra  iMARKETING Skrevet kl. 10:02
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej alle 3.

Tusind tak for jeres svar

 

Som Mikkel skriver, så er der ikke nogen vej uden om en skriftlig aftale, så  den må jeg se at få strikket sammen.

Og så er der ikke andet for, end at komme videre... en erfaring rigere.

 

Mvh,

Christian

PS. Karina: Tak for rosen... Du må nok kaste den i en separat tråd....

 

 

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)