Bliv gratis medlem
|
En masse forskellige tanker og oplevelser støder sammen i min stakkels hjerne: 1. Beskæftigelsesministeren vil øge kontrollen med de lediges rådighed
2. Aminofolk står i kø for at beskrive, hvor meget de arbejder
3. Jeg er i dag blevet kontaktet af en kundes vejleder fra arbejdsmarkedssystemet - han ville "følge op" på min kundes projekt og gav i samme omgang en lang række af oplysninger om min kunde, som ikke kommer mig ved
4. Da jeg var ansat som erhvervsvejleder på Arbejdsformidlingen - for mange år siden - oplevede jeg ganske få "professionelle klienter" og rigtig mange, som bare gerne ville have et job.
5. I debatter kan man se holdninger om at selvstændige via skatten "straffes" for at arbejde ekstra
6. I P1 i søndags hørte jeg en herboende irakisk flygtning, der ikke var orienteret om, at det er almindeligt i Danmark at ansøge uopfordret
Når nu vi selv elsker at arbejde - hvorfor mistænker vi så alle andre for at hade at arbejde?
Beskæftigelsesministeren (1) og arbejdsmarkedskontrolfyren (3) er med til at tegne et tydeligt omend genereliseret billede af de ledige som nogle dovne hunde, der har vanskeligt ved at få buksebagen adskilt fra blødpolstret læder.
De færreste mennesker forsøger at tegne et tilsvarende billede af sig selv. Aminofolket (2), debatørerne (5) og irakeren (6) forsøger at tegne et billede af sig selv som arbejdsheste, der aldrig bliver trætte.
Hvis jeg nu går ned med min virksomhed og bliver ledig - bliver jeg så automatisk doven og lad? Selvfølgelig gør jeg ikke det.
Min oplevelse (4) er som sagt, at der findes "professionelle klienter", og at de er dygtige, men sjældne.
Jeg er dybt rystet over, at jeg som virksomhed skal ringes op af "statens kontrollør"(3). Tror staten virkelig, at min kunde har lettere ved at virke som en troværdig samarbejdspartner overfor mig, når jeg er orienteret om dele af kundens personlige ledighedshistorie? Faktisk vidste jeg ikke, at kunden var ledig - og faktisk er jeg også bedøvende ligeglad. Kundens projekt er genialt, og jeg sætter gerne himmel og jord i bevægelse for at hjælpe med at realisere det. Men ville jeg gøre det, hvis jeg delte beskæftigelsesministerens (1) syn på ledige?
Min opfordring til Beskæftigelsesministeren (1) er at bruge et beløb svarende til prisen for den ekstra kontrolindsats til at udvikle et system, der på en sikker måde kunne udpege de "professionelle klienter" blandt de ledige i stedet for at spilde midlerne på at kontrollere bredt. Er der ikke nogen, det kan komme med et bud på f.eks. 10 målbare kriterier, som ledige skal "leve op til" for at kunne betragtes som aktivt undvigende?
Og lad mig så lige opfordre til, at denne tråd ikke bliver brugt til at fremstille enkeltstående historier om dovne ledige - selvfølgelig findes de - mit ønske er at finde ud af, hvordan vi identificerer dem, så vi kan tælle dem og dermed finde ud af, om problemet har et omfang, så det er værd at bruge tid og penge på.
mvh Hans |
Hans, det der grundlæggende er galt i det samfund vi lever i, er at alting skal gå så forpulet stærkt, alle steder, hele tiden og overalt!!
Når det skal det, bliver man nødt til at udvikle nogle standardiserede systemer der indeholder x antal bokse, y antal muligheder og giver NUL resultater!! Der er ikke tid til indsigt i individet.
Man kan ikke komme folk i systemer eller bokse, vi snakker om rigtige levende tænkende vejrtrækkende personer. Vi må snart vågne op og indse at verden på ingen måde kan bære at køre det tempo vi gør p.t. - se blot på det moderne stress-syndrom!
Jeg kunne skrive en hel roman her, og gør det sikkert også i aften når jeg har fået en morfar på sofaen for det blev lidt sent i går, der var Barry Manilow tema på DR Soft, så kan man jo ikke andet end at sidde og nyde et glas god vin foran computeren 
Måske burde vi tage at slappe lidt mere af, og indse at vi ikke bliver lykkeligere eller bedre mennesker af at køre på det lyn-tog som på et tidspunkt brager med 500km/t. ind i en mur...
Opret bruger