For en lille måneds tid siden fornøjelsen af at blive interviewet af Ida
Brixtofte Nielsen, der fungerer som redaktør og skribent for det
uafhængige mediemagasin medievaerk.
Emnet var sociale medier --
med særligt fokus på, hvordan danske virksomheder bruger og kan bruge
sociale medier. Til at blive klogere på dem selv og deres produkter.
Deres kunder. Deres interessenter.
Det
er mit indtryk, at langt de fleste virksomheder gerne vil prøve kræfter
med sociale meder, hvadenten der er tale om blogs, Facebook-annoncering
eller Twitter. Men mange er også -- med god grund -- bange for at gå
galt i byen online. Det er forståeligt, for det kan hurtigt blive en
dyr, effektløs affære at kaste sig ud i medieeksperimenter på nyt ukendt
territorium.
Jeg har netop opdateret mine svar på Idas spørgsmål
og indsat en indledning og en afslutning. Det er ikke en perfekt,
uimodsigelige og udtømmende analyse, men jeg finder den dog læseværdig.
Min
hovedtese er, at der eksisterer tre grundlæggende paradigmer for
forståelsen af markedsføring og interaktion med brugere/kunder. Hvis man
holder det for øje, vil man være mindre tilbøjelig til at gå galt i
byen online, vil være mit postulat.
Det, jeg godt kunne tænke mig i Amino-regi, var kritiske indspark fra folk, der uenige med mig. I teserne -- eller i definitoinsspørgsmålet. Altså: Hvad er sociale medier.