Dato: 27-11-2006 00:23:20
Forfatter: EOD
Hej Simon,
Pæn side som hører til i den pænere ende af skalaen, men jeg må indrømme, at selv om jeg synes rigtig godt om nogle af de tøjmærker I sælger, så vil jeg ikke købe på det nuværende site!
Hvis jeg skal betale flere tusinde kroner for et jakkesæt, så vil jeg som udgangspunkt foretrække at købe det i en fysisk butik, hvor jeg kan prøve det før køb. Det der muligvis kunne få mig til alligevel at købe den slags tøj på
nettet, ville være muligheden for at spare nogle hundrede kroner! Jeg er lidt forvirret, for jeg synes ikke I reklamerer med en fysisk butik, men på den anden side, så står der et sted (kan ikke lige huske hvor), at folk kan komme ned til jer og prøve tøjet eller de kan gå til en skrædder for at tjekke størrelsen??? Har I en butik og i så fald hvor? ...og hvorfor skulle jeg så ikke bare købe i butikken i stedet for at gå hjem og bestille på nettet? Har I ikke en fysisk butik, så mener jeg, at I er nød til at være lidt billigere end de fysiske butikker. Hvis I er billigere, så burde I måske gøre opmærksom på hvad vejl. udsalgspris er på jeres varer.
Billeder!!! Ikke kun i stor størrelse, men ærlig talt så vil jeg da ikke give tusinder af kroner for en frakke eller et jakkesæt, hvor jeg ikke har set hele sættet. Det eneste jeg kan finde er billeder der viser farve og den øverste del af jakken.
Og lige en sidste ting, så står der at i yder 2 års reklamationsret i henhold til købeloven. Er der ikke 6 måneders garanti og derefter 18 måneders reklamationsret?
Tak for kritikken. Nogle ting tager jeg til mig, andre til en vis grad - da der fx på forsiden står, at vi har butik/showroom.
Hvis du kendte til de pågældende mærker., så vil du vide at det ikke "kun" er et par hundreder du sparer i forhold til andre gængse steder i DK. Men derimod omkring 50% og nogle gange endnu mere. DERFOR er det som sådan attraktivt nok for folk der ikke bor i nærheden af kbh, at købe via nettet hos os. - eller folk fra udlandet, som vi også sælger til. (pga. prisen)
Jeg kan oplyse, at vi oplyser følgende omkring jakkesæt:
"Hvis du ikke kender din nøjagtige størrelse på jakkesæt, anbefaler vi dig, at du prøver dit jakkesæt hos os INDEN du køber. På den måde vil vi kunne yde dig den bedste hjælp til, at vælge det rette sæt.
Alternativt kan du få en skrædder til, at tage dine mål - så kan vi finde din nøjagtige størrelse. "
MEN, hvis du er i besiddelse af informationer omkring, hvor man kan købe de samme produkter til næsten samme priser, så må du meget gerne oplyse mig om det ;) (jeg tror næppe at det findes)
Så shoppens primære kundegruppe er naturligvis folk, som kender til disse produkter i forvejen - eller som går i tøj i denne prisklasse.
Produktbilleder arbejder vi på. De steder, hvor de ikke er i tilstrækkelig str el lign, her kommer bedre billeder!
Det hedder i "alm" tale 2 års reklamationsret. I denne reklamationsret (som nu en gang gælder for alle i DK uanset hvor du køber produkter) ligger bevisbyrden de første 6 mdr på forhandleren, og de sidste 18 mdr på forbrugeren.
Mvh Simon