Gratis analyse og research - brug de studerende!

Jeg er meget ny herinde, og har endnu ikke fundet ud af om jeg "hører til", om jeg så må udtrykke det. Jeg er i stor grad entrepreneur, men har endnu ikke kastet mig ud i det selvstændige erhvervsdriveri.

 

Jeg har dog igennem tiden opstartet og afviklet en del projekter i teaterbranchen, som har stillet store krav til forretningsudvikling af frivillige organisationer.

 

Nok om det. Jeg skriver egentlig for at gøre jer opmærksomme på ressourcer som det sandsynligvis kun er de færreste der er klar over eksisterer: de studerende. Min indgangsvinkel (ud over selv at være studerende på Copenhagen Business School) er mit arbejde i foreningen ambition. Den administrative del af denne teaterforening varetages udelukkende af frivillige studerende, der yder en enorm indsats for at møde foreningens kvalitative mål, og gør det med en fin balance på budgetterne. Det lyder måske relativt simpelt, men for at give jer en fornemmelse omsætter heromtalte i området af ½-1 mio om året.

 

Den frivillige arbejdskraft er dog en ting i den daglige drift. Noget helt andet er research-potentialet hos fremtidens erhvervsdrivende. De studerende er som regel sultne efter arbejde med virkelige cases, da opgaver om Frank Farlig og Yrsa Ynkelig tendenserer til at blive en anelse for arbitrære, der som regel mangler de virkelige udfordringer i indsamling af materiale og andre indledende fægtninger der er essentielle for projekternes forudsætninger.

 

Det oftest stillede spørgsmål vedr. brug af de studerendes projektpotentiale, er om det produkt der kommer ud i sidste ende rent faktisk er brugbart. Hertil er svaret: Ja, hvis de får den rette vejledning. Det er essentielt for projekternes brugbarhed at den pågældende virksomhed/iværksætter involverer sig i projektet og hjælper til med at styre det i den rigtige retning. Bevares det tager tid, men for at tage egenværende situation som eksempel, så har den pågældende virksomhed muligheden for at gøre brug af 4 mands dedikerede arbejde over vidt forskelligartede perioder (jeg vil dog anbefale at man vælger at satse på de bachelor- eller kandidataspirerende projektafleveringer) uden at skulle betale med andet end en smule af sin egen arbejdstid.

 

Hvad får virksomheden ud af det? De får tilført ressourcer i form af arbejdstimer til udfærdigelse af eksempelvis markeds-, organisations- eller investeringsanalyser. Det er de færreste mindre virksomheder (og iværksættere) der besidder samme mængde know-how som den samlede mængde bacheloraspiranter et hvilket som helst givent år, og skulle de endelig sidde inde med samme mængde viden, har de sjældent tid til at udvikle de faktiske fyldestgørende rapporter. Da er det en smule mere overskueligt at skulle mødes med projektgruppen en time om ugen eller noget tilsvarende.

 

Hvis nogen af jer sidder med rimelig veldefinerede projekter på hånden, som I ikke har tiden eller ressourcerne til at gennemføre, vil jeg opfordre jer til at gå ind på http://www.jobboers.cbs.dk/dk/projekt/ hvor I selv har muligheden for at lægge projekter ind som de studerende så kan byde ind på. Materialet bliver behandlet af de studerende med fuld diskretion, hvis I udbeder jer om dette, således at evt. følsomme data ikke bliver eksponeret forkert eller til de forkerte.

 

Jeg håber at ovenstående kan bibringe jer lidt hjælp.

 

I er meget velkomne til at spørge løs hvis der er noget I vil vide mere om - så skal jeg forsøge at besvare så godt som muligt.

 

Med venlig hilsen

Kasper Olsen

Nu er det ikke alle studerende der sidder og er selvfede og filosofiske. På mit ingeniør-studie fik jeg en vejleder der var ekstremt erhvervsminded - faktisk var han "kun" konsulent for universitetet, og ikke en professer-zombie som nørdede hele dagen lang hvis han kunne få lov.

 

Han mente at vores viden skulle ud og arbejde, så vi fik på 6. semester et projekt hvor vi skulle produktionsmodne en elektronik-dims. Og det gik faktisk så godt, at virksomheden besluttede at bruge vores dims fremfor den de selv havde lavet. Desværre gik virksomheden konkurs, og ingen kan bevise at det var vores skyld, og vi kender iøvrigt ingenting til fire personers forsvinden 

 

Jeg tror at det gælder om at tage en snak med de studerende inden projektet startes op, så man kan få et indtryk af om der er et godt match. Hvis ikke, skal man nok finde en anden gruppe. Langt hen ad vejen tror jeg også at det drejer sig om at finde en gruppe med en vejleder der mener det seriøst, og som kan se ideen i at samarbejde med virksomheder, og som kan se vigtigheden i at levere et brugbart resultat til virksomheden.

 

Når man arbejder sammen med studerende er man mere eller mindre underlagt deres kalender. Og det giver nogle begrænsninger som man skal kunne leve med. Men studerende kan jo også bruges udenfor uddannelsesinstitutionernes rammer. Jeg havde selv en fritidstjans som webmaster på en lokal bilforhandlers website.

 

/Carsten

Jeg er selv lidt af en slow-starter rent studiemæssigt fordi jeg har villet prøve mig selv af inden, og finde ud af hvad det var jeg egentligt ville. De arbejder jeg har været involveret i op til min opstart på CBS har bestemt også givet noget Real-life pondus som jeg kan mærke mange af mine medstuderende ikke rigtig besidder.

 

Den arrogante indstilling, tror jeg godt jeg kan se hvor du har fra. Jeg mener dog i langt højere grad at der er tale om at de studerende ikke altid har forståelsen for hvad der lige præcis kræves i erhvervslivet. Bevares de er vandt til at arbejde under pres, men når man ikke lige at læse op til eksamen så er der jo altid en omeksamen - en mentalitet der til tider ses blandt studerende.

 

MEN associationen af studerende som trænede aber, er temmelig ærgerlig. Jeg er sikker på at du (Martin) har prøvet dit med de studerende, siden du har den opfattelse, men det lyder lidt i mine ører som om at du er blevet trådt over tæerne over de studerendes mangel på ærbødighed overfor de erfarende masser. Bevares vi er jo ikke færdiguddannede konsulenter, men lige netop denne betegnelse er dog alligevel ikke så ringe. Jeg er enig med Carsten i at sætte sig ned og se pågældende gruppe i øjnene og finde ud af om der eksisterer et match. Det er dog vigtigt ikke være bange for at stille krav til dem fra starten, evt. at presse dem med nogle skarpe deadlines og krav til stoffets indhold.

 

Selvfølgelig kan det betragtes som god samfundstjeneste, og det er da bestemt også samfundstjenesteligt at medvirke til de studerendes faglige dannelse. Det kan dog også betragtes som investering i fremtidige netværk, for hvem ved - måske bliver de rent faktisk til noget brugbart en dag. Jeg er fuldt ud klar over at investering kræver frie ressourcer, og det er ikke altid det er lige let at finde dem midt i en hektisk hverdag. Det er også udelukkende derfor jeg opfordrer jer til at gøre brug af de studerende såfremt I har tid til rent faktisk at følge dem til dørs.

 

Mvh.

Kasper

Og det er rigtig ærgerligt. Jeg ser nu at indsatsområdet om at skabe samarbejde mellem de studerende og erhvervslivet handler mere om at uddannelsesinstitutionerne stiller krav til de studerende, der ønsker at tage rigtige cases på deres skuldre, således at virksomhedernes tillid til det producerede materiale bliver vækket. Hele ideen er at der skal opstå en win-win situation, men hvis de studerende er de eneste der får noget ud af det ryger pointen.

 

Så fokusområdet må nærmere være uddannelsesinstitutionernes krav til de studerende, hvor man forestiller sig at det måske kun er det dygtigste og mest engagerede studerende der rent faktisk får muligheden for at byde ind på virkelige projekter.

 

Det er jo højtravende stof der vil blive produceret. Det er det der er forligneligt med opgavekravene. Vi uddanner kun arbejdere for så vidt at aspiranterne skal lære at lægge en solid indsats under pres, resten af godset på uddannelserne handler om at få værktøjskassen i orden, lære den studerende sproget og evnen til at optage ny viden hurtigt. Men det slår ikke rigtigt ind hos de fleste før omkring bachelor- eller kandidatafhandlingerne. Men samtidigt har jeg på fornemmelsen at de studerende er villige til at yde en ekstra indsats med at fange de lavpraktiske vinkler, evt. ved siden af den egentlige opgavebesvarelse eller som en form for et lavdetaljeret addendum.

 

Selvfølgelig skal der herske ydmyghed, for det er i realiteten virksomhederne der gør de studerende en tjeneste. Og jeg forstår udmærket din harme, Martin, når nogen skriver til dig uopfordret med krav og svar på forlangende - sådan ville jeg også have det selv. Analogt hermed er netop læringen om at lærebøgernes flyvske tilgang til verden det essentielt vigtige for den studerende. Omvendt har jeg oplevet flere erhversaktive starte i en sen alder på uddannelser, med en holdning der modsat svarer at erfaringen tæller det hele. Og den holdning er jeg bestemt heller ikke enig i. For mit vedkommende handlede uddannelsesstart om at få suppleret en ellers slunken værktøjskasse, hvor det eneste der ellers havde holdt mig i hånden var evnen til at arbejde seriøst. Og netop værktøjerne tror jeg der er mange virksomheder der kan lære meget af. Når man kigger sig omkring hersker der mange mindre virksomheder der tilrettelægger deres forretning efter egne - og ofte ukvalificerede - skøn, hvor de der har noget af tankegodset i orden måske kan gå ind og supplere med nye og teoretisk funderede ideer som rent faktisk kan vise sig at være bedre alternativer til forretningsudviklingen. Men det kræver bare lidt ydmyghed og lyttelyst den anden vej også...

 

Det er dog den onde cirkel - der er ikke mange virksomheder der ser meningen i at lytte til nogen der ikke reelt har styr på stoffet. Derfor er det essentielle netop at uddannelsesinstitutionerne stiller noget helt klare krav til de studerende der vil ud og samarbejde med virksomhederne i forbindelse med deres projektafleveringer. Her vil en ordning med eksempelvis tilknyttede vejledere måske være en løsning.

 

Mvh.

Kasper