Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Kvinde søger masser af feedback på ny hjemmeside med webshop - senge, dyner, puder etc.

Side 1 ud af 1 (8 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 18. Jul 10
Indlæg ialt: 5
Skrevet kl. 21:17
Hvor mange stjerner giver du? :

Kære Amino'er

Jeg har skriveblokering og kreativiteten har forladt min side, så jeg kan ikke komme videre med vores nye hjemmeside. Vi har hele tiden rykket deadline, men nu skal det være!!

Jeg mangler at lægge mange produkter ind endnu 100 - 200 stk.

Da det er første gang jeg etablerer webshop, så giv gerne råd, tips, kritik. Vi har også klar med en brugertest til hjemmesiden, men da hjemmesiden ikke er helt klar, så burde vi måske vente?

Vi har også problemer med:
fragt? Hvad skal vi tage i betaling? Hvem skal vi bruge - udover Post Danmark til de lette ting osv.
Billeder? Skal vi fritlægge alle billederne - selv de pæne imagebilleder vi har fået fra leverandørerne?
Køb-, handels-, leverings- (og flere endnu, vel?)betingelser? Kan desværre ikke skelne mellem dem?
Der er garanteret flere emner endnu - Men kan ikke huske dem lige nu (stress?;))

I øjeblikket er ePusher min nye bibel ;)

I må endelig gerne lave testkøb :)

Nordfjelds nye hjemmeside

Jeg glæder mig til at høre fra Jer.

I kan også kontakte mig på tj@nordfjeld.dk

 

 

 

 

 

 

Tilmeldt 21. Mar 10
Indlæg ialt: 1725
Fra  Profitize Skrevet kl. 22:56
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej,

Og velkommen på Amino..

Og tillykke med dit nye online eventyr. Det får du mange gode og sjove oplevelser med :)

Jeg skal gerne være den første til at give dig noget feedback.

I fragt skal du sørge for at tilbyde en overskuelig fragtmodel der gør det let for kunderne at se hvad de betaler for. Dvs gør det klart hvis du har et håndteringsgebyr. Jeg har før hørt om kunder der er blevet sure over at have "betalt 15 kr i porto når der står 8kr på frimærket"  Hvilket er helt fjollet da de glemmer at emballage også koster penge.  Så sørg for at lave gennemskuelig porto/fragt omkostninger og sørg for at tage dig betalt for de materialer du skal bruge for en forsendelse. OGSÅ selvom konkurrenten vil lave fri fragt...  Denne frie fragt har ALDRIG kunnet lade sig gøre og kan det stadig ikke, med mindre de har en svimlende avance. Og det er sjældent at man kan være med alligevel. Så hop ikke i fælden. Sørg for at det hænger sammen i regnskabet.

Billederne skal i bare lade være som i får dem fra leverandøren. Folk stjæler med arme og ben alligevel, og jeg får månedligt henvendelser fra kunder der spørger om jeg ikke kan fjerne "vandmærker" fra nogle billeder, hvilket jeg naturligvis afslår. - Så lad være med at spilde tiden på det med mindre du gerne vil have dit logo på. Gør du det rigtigt kan det poppe op i Googles billed søgning og så har det ekstra branding værdi. Men hvis det ikke er dit fokus, så bare tag billederne du får fra leverandøren.

Hvad angår køb/handelsbetingelser, så vil jeg anbefale dig at finde en E-mærket webshop og lade dige inspirere af elementerne fra deres handelsbetingelser da disse er udfærdiget af en jurist fra E-mærke fonden og du kan derfor være sikker på at disse lever op til de danske lovkrav  (med mindre webshoppen har ændret i disse)

Med hensyng til din iver for at komme igang. Det er fuldt ud forståeligt.  Men vent.

Der er ingen grund til at smide dig i sædet og presse speederen i bund når mekanikeren stadig ikke har fået sat hjulene på og kontrolleret bremsen endnu...  Din tålmodighed og grundighed vil belønne dig i det lange løb, det er et løfte.  Så sørg for at din butik for en ordentlig start og at du er klar til at modtage kunderne og få¨postiv omtale fra dag1. Det er virkelig altafgørende.

Samtidig skal du sørge for at din lagerstatus er retvisende. Danskerne er i højeregrad end tidligere, pernitne med lagerstatus og "dag-dag-levering" Nu ved jeg ikke hvordan i har sat det op, men grundlæggende er - Lad være med at have noget i din online butik du ikke kan levere, og hvis du kan levere med en længere leveringstid, så sørg for at det er 100% afklaret i informationerne så kunden på ingen måde kan være i tvivl.

Det var lidt fra mig. Jeg vil ikke kommentere så meget mere på webshoppens udseende og funktionalitet. Jeg synes i har de basale ting på plads og det var let og overskueligt at sammensætte min seng.,

. Resten er finjustering, og du er jo godt i gang med E-pusher, så tuningssættet har du jo i baghånden   :)

God fornøjelse med salget online  :)

Profitize - Webbureau specialiseret i E-handel & Konverteringsoptimering

Tilmeldt 18. Jul 10
Indlæg ialt: 5
Skrevet kl. 21:35
Hvor mange stjerner giver du? :

Tak for dine forslag

Vi har haft travlt med at gøre hjemmesiden klar og kigge på de forskellige ting der bliver forslået.

Vi har valgt at sende småting såsom sengetøj, dyner etc med PostDanmark og tager kr. 49,- uanset hvor meget kunden køber. Senge sender vi med fragtmænd og der bliver prisen lidt mere.

Vedr. billederne tænkte vi mere på at selv tage billeder (der hvor leverandørerne ikke kan) og få dem fritlagt eller ej? Eller er det for amatør at selv tage billederne?

Det var meningen at hjemmesiden skulle offentliggøres i næste uge, men pga nogle problemer, kan vi udsætte datoen. Og det gør vi nok, da det skal være 100% i orden.

 

Fra Ballerup
Tilmeldt 6. Jun 08
Indlæg ialt: 16488
Fra  Poledanser underholdning danser Skrevet kl. 19:34
Hvor mange stjerner giver du? :

Arbejde stille og rolig lav masser af unikke tekster , dette elsker google ,

ved at arbejde stille og rolig kan du prøve at finde på nogle unikke ideer , derved give nogle sovetips til de bedste senge

prøv at være nyskabende i din branche ,derved ved at få nye ideer , vil folk begynde og linke til din side af sig selv og du får derved  en af branches førende sider måske.

poledancer.dk klik bestil shows altid god priser og lange shows

Tilmeldt 5. Dec 08
Indlæg ialt: 97
Skrevet kl. 20:13
Hvor mange stjerner giver du? :

Hejsa

 

Lige et par kommentar til det sproglige. Særligt jeres salgs- og leveringsbetingelser

Afsnittet omkring bestilling består af en ret kompakt tekst, med mange oplysninger. Jeg ville bestemt opdele det i numre

1) Start med bla...bla...

2) Gå til kassen ...OBS: du kan stadigt bla bla....

Forstår du hvad jeg mener?

 

Det næste forstår jeg simpelthen ikke, og det kan ikke være meningen :):

Præsentation af varer sammen med en pris på Nordfjeld.dk er ikke et bindende tilbud, men blot en opfordring til at gøre køb. Købers bestilling af varer fra Nordfjeld.dk udgør ikke en bindende accept, men derimod et bindende tilbud til Nordfjeld.dk om at købe varen på de oplyste vilkår. En bindende aftale mellem køber og Nordfjeld.dk er først indgået, når Nordfjeld.dk ved en ordrebekræftelse accepterer det af køber afgivne tilbud.
 

OK ok  - hvis jeg læser det igen kan jeg da godt se hvad der står, men jeg ville nok lige justere. F.eks. kun kort: " Der foreligger først en bindende aftale mellem køber og sælger når Nordfjeld ved ordrebekræftelse accepterer handlen" eller lign.

Efter levering kommer vel alt det man plejer at sige er "det med småt" og jeg ville nok vælge en mindre skrift for det bliver en meget lang tekst.

 

Jeg regner med at jeres web-butik generelt henvender sig mest til folk der kender jeres rigtige butik?

Hvis ikke, mangler jeg en lille intro på forsiden om hvorfor man skal vælge at købe ind netop hos jer.

mvh

Caroline

 

 

 

 

Konsonans  - så taler vi samme sprog! Sprogkurser og oversættelser. www.konsonans.dk

 

Fra Horsens
Tilmeldt 22. Feb 10
Indlæg ialt: 28
Skrevet kl. 20:37
Hvor mange stjerner giver du? :

Hejsa

Allerførst tillykke med shoppen og god arbejdslyst :-)

Jeg synes siden virker indbydende.

Kan godt lide "vidste du" men ved ikke om det kun er mig :-)

Og som sagt tidligere så vent hellere til siden er klar.

Med E-Pusher er du godt hjulpet og som Martin helt sikkert også skriver i den synes jeg du skal holde dig fra selv at tage billeder med mindre du virkelig ved hvad du har med at gøre, da det ellers kommer til at virke loppemarked agtigt. 

Hvor er din andel i alt det her, kunne ikke finde dig på personale siden. Iøvrigt godt med billeder da det vækker tillid at vide hvem man handler med, men gerne noget tekst om hvem i er osv.

 

Endnu engang held og lykke 

Hilsen Heidi

Tilmeldt 18. Jul 10
Indlæg ialt: 5
Skrevet kl. 12:54
Hvor mange stjerner giver du? :

Super fedt med endnu mere input.

I er meget velkommen til at lave nogle testkøb, da siden endnu ikke er lanceret. Så sker der ikke noget ved de køb og så kan I 'købe' med kort, hvor et fiktivt kortnr. er lagt ind. Skriv gerne Amino i bemærkninger, så ved vi at det er Jer:) Så kan I måske fortælle hvad I synes om den del :)

Jeg har haft store problemer med salg og leveringsbetingelse-teksten, hvorfor jeg desværre har ventet med den til sidst.. Men jeg håber at få mere styr på den del snarest.

Jeg vil jo helst ikke have mig selv på.. Men må nok hellere få det gjort, da jeg selv er lidt stolt af mit arbejde :) Men vil nok ikke kalde mig webadministrator ;)

Intro ved jeg endnu ikke hvad skal være, men det er måske Nordfjelds historie, som desværre er ikke har den højeste prioritering.

Billede-delen har jeg været meget i tvivl om. På den ene side er det amatør, men på den anden side - vil man så ikke hellere have et amatørbillede end 'foto er på vej'? Pt. har jeg sat et bestemt imagebillede ind eller vores egen logo.

Hvad med sådan noget som CO2 neutralt website? E-handelsfonden? Trustpilot? Etc. Er det noget man skal vente med eller holde sig væk fra? Eller er der nogen andre der kan anbefales?

Hvad med erfaringer på brugerundersøgelse?

Hvad med Google adwords? Det er pt. uoverskueligt.

Glæder mig til at høre fra Jer.

Tilmeldt 4. Aug 10
Indlæg ialt: 161
Skrevet kl. 18:22
Hvor mange stjerner giver du? :

Synes det er en fin side.

Dog synes jeg det er forvirrende at der ikke står pris på varen i bunden af beskrivelsen, fandt dog ud af at jeg først skulle vælge variant længere oppe. Tror du skal flytte den hvor man vælger variant ned ved siden af prisen, så der er sammenhæng. Og evt altid få vist den billigste pris på de varianter man kan vælge.

 Lige et forslag i forhold til handelsbetingelser osv. Jeg har brugt goldenplanet til at lave min webshop, og de levere nogle standart handelsbetingelser. Så kopier handelsbetingelser fra en anden side, så er du rimelig dækket ind for at have det hele med, og så bare ret lidt til, så det passer til jeres firma.

Side 1 ud af 1 (8 indlæg)