Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Hjælp og gode råd søges

Side 1 ud af 2 (13 indlæg)
Tilmeldt 17. Aug 10
Indlæg ialt: 2
Skrevet kl. 15:18
Hvor mange stjerner giver du? :

Kære I gode Amino'er, Vi har brug for jeres gode råd til at komme op og videre.

Vi driver et mindre firma, der tilbyder udvikling af hjemmesider i php og joomla samt webredaktion.

Vi er blot to (ægtefæller), men pga. forskellige kompetencer og mange års erfaring inden for området kan vi tilbyde hele udarbejdelsen - lige fra analyse til opbygning af brugerflade, programmering af skræddersyede løsninger, tekst- og fotoarbejde og undervisning.

I de 4 år vi har eksisteret, har vi oparbejdet en rigtig god portefølje af både små og store kunder, hvoraf de fleste trofast holder ved, især pga. den løbende opdatering af deres indhold.

Men... vi er nu løbet panden mod krisen og lige som mange af jer sikkert oplever, har især det seneste halvår været en kamp op ad bakke.

Desværre er ingen af os de store sælgere, og vi ved simpelthen ikke, hvordan vi skal vende kursen, så vi kan overleve. Vi har fortsat en stor, stor lyst til at lave det, vi er så gode til og som vi får ros for. Men hvad skal og kan vi gøre?

At være selvstændig er jo blevet en livsstil, som vil være trist at opgive, men det skal jo hænge sammen, og faste jobs inden for vores fag falbydes jo ikke just for tiden. Alternativt snakker vi om natterengøring og alt andet, der kan spæde til økonomien.

Alle gode (og seriøse) råd modtages med kyshånd. Hvad gør I?

Fra København
Tilmeldt 10. Aug 07
Indlæg ialt: 382
Skrevet kl. 17:18
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Stadig-optimist

Det kunne være rigtig rart hvis du ikke var så anonym - hvis man skal komme med forslag til hvordan i skal komme videre er det væsentligt at se hvad i allerede gør..

Så hvad er firmaets hjemmeside adresse f.eks.?

Det at deltage aktivt på Amino.dk - burde gøre folk begyndte at kende dig/ jer og anbefalinger herinde er = med mere arbejde ;o) Derudover er der tit folk, der søger tilbud på hjemmesider m.m. herinde..

Så kom ud af det skjulte og sig hej ;o)

Fra Gram
Tilmeldt 8. Jan 07
Indlæg ialt: 352
Skrevet kl. 17:29
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 1,0 stjerner givet af 1 person

Hejsa

Ja det er jo en ringe trøst at mange desværre er havnet i jeres situtation - da især konsulentydelser af forskellige slags har været noget af det der er blevet skåret væk under krisen.

Har I overvejet et helt andet ben at stå på ??

Jeg er for øjeblikket på udkig efter enkelte nøglepersoner ifm. en lancering i oktober - og det skal være personer som er selvstændige, igangsættere, positive og udadvendte.

Såfremt I er åbne for helt andre muligheder, men en mulighed der kan give jer økonmisk ro - og hvor I stadig kan udbyde det i brænder for pt: ? - så kontakt mig så kan jeg give jer noget info online, så kan I jo se om det er noget I kan bruge. I skal sætte 20 min. af til i fred og ro og gennemgå det.

Send mig en PM - eller ring på 21 92 24 64  eller en mail på pabst@mail.dk

De bedste hilsner

Lillian Pabst

 

 

Tilmeldt 17. Aug 10
Indlæg ialt: 2
Skrevet kl. 17:47
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Lillian,

Tak for dit svar. Jeg har sendt dig en mail.

Fra kolding
Tilmeldt 11. Jun 10
Indlæg ialt: 356
Fra  Jannie Nielsen Skrevet kl. 20:58
Hvor mange stjerner giver du? :

Hejsa.

I mine ører er det da "bare" noget med at komme ud og finde nogle nye kunder.  og min baggrund taget i betragtning er jeg jo næsten nødt til at foreslå mødebooking. Tag lidt rundt og hils på de ansvarlige i virksomhederne og fortæl om hvad I kan.

Giver gerne et par fif, hvis det er noget I vil prøve af -men i så fald skal jeg vide lidt mere, særligt om jeres geografiske placering.  Det er helt klart det billigste hvis det er noget I kan klare selv.

Venlig hilsen Jannie

Fra Hellerup
Tilmeldt 27. Mar 10
Indlæg ialt: 38
Skrevet kl. 17:00
Hvor mange stjerner giver du? :

hej med jer,

læste jeres indlæg og tænkte, at I næsten selv svarer.

Stadig-optimist:

Desværre er ingen af os de store sælgere, og vi ved simpelthen ikke, hvordan vi skal vende kursen, så vi kan overleve. Vi har fortsat en stor, stor lyst til at lave det, vi er så gode til og som vi får ros for. Men hvad skal og kan vi gøre?

I er gode til udviklingen, men mangler en person, der kan sælge jeres evner. Marketing. Find denne person.. måske der er een her på Amino?

Held og lykke,

//Kristine

Fra Hellerup
Tilmeldt 27. Mar 10
Indlæg ialt: 38
Skrevet kl. 17:06
Hvor mange stjerner giver du? :
Fra Dragør
Tilmeldt 14. Dec 09
Indlæg ialt: 3
Skrevet kl. 10:38
Hvor mange stjerner giver du? :

Har I tænkt på at tage kunder ind, der ikke er bosat i Danmark? Eksempelvis har jeg selv benyttet mig at IT-projektportaler såsom Elance og Scriptlance. Her kan man byde på projekter, som virksomheder eller enkelte person lægger til udbud.

Eksempelvis har jeg selv flere gange benyttet Elance, da jeg skulle have programmeret sejlnet.dk i Drupal.

Det eneste negative er, at man konkurrerer med programmørere fra hele verden. Så I må kunne skille jer ud - enten på jeres færdigheder eller service.

Jeg skal så være den første til at sige, at selvom de indiske programmører er dygtige - er det sjældent at de forstår den europæiske mentalitet og ikke mindst vores krav til design. Vær opsøgende på portalerne og byd på projekterne.

Og så skal I tro på, at I kan klare jer igennem krisen. Vær sikker på at få respons fra tidligere kunder - læg dem synlige for fremtidige kunder.

Venlige hilsner

Trine Søe

Tilmeldt 14. Jan 08
Indlæg ialt: 32
Fra  SimplexWeb.dk Skrevet kl. 08:46
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej,

I må godt skrive til mig. Jeg kunne måske godt bruge noget hjælp til noget hjemmeside arbejde.

info@legekassen.com

Tilmeldt 18. Jul 08
Indlæg ialt: 138
Skrevet kl. 21:48
Hvor mange stjerner giver du? :

Først og fremmest, flot med den selverkendelse. Endnu mere flot at i ligefrem søger svar vedr. jeres situation som desværre sker for flere og flere. Man har givet absolut konge service og produkt til eksisterende kunder......man har muligvis også brugt det som en hvile pude.

Spørgsmålet er vel lidt mere hvor meget i vil det her. 

Du nævner i mere eller mindre stinker til salg....

Ham her søger noget at sælge, kender ham ikke selv, blot til info.

http://www.amino.dk/forums/t/100556.aspx?#689795

Hvis i vil have mit råd...så lav lige den sætning om til et : vi stinker til salg.....lige nu.

I skriver at jeres kunder er trofaste og med det udbud som findes idag ( ked af at sige det men uden at kende jer så findes der efterhånden så mange pisse dygtige menesker at alt kan gøres billigere og bedre) så er det jer de har valgt at blive hos.

Hvorfor udnytter i ikke den tillid? Tænk hvis jeres hjertebarn skal gå til grunde fordi I ikke kan sælge...det holder altså ikke. I er nødt til at gøre hvad der skal til og ikke længere blot jeres bedste...

Der er absolut intet galt i at starte stille ved at spørge jeres eksisterende kunder om ikke deres netværk trænger til jeres hjælp. I kan jo tilbyde jeres eksisterende kunder noget ved en evt ny kunde fra deres netværk.

Det jeg prøver at sige er at i skal sælge gennem tillid. I har skabt den og det betyder at gør noget rigtigt.....I det øjeblik i kan fastholde en kunde med gentagende ordre...ja så har i faktisk solgt noget, så jeres undskyldning holder ikke helt.

Hold nu fast i jeres virksomhed, giv den alt hvad den kan trække. Den skal have en indsprøjtning og den skal komme fra jeres energi. 

Hvis i virkelig vil gøre hvad der skal til så tag hinanden under armen, medbring en pc eller dokument  med jeres referencer og hop så ind af døren hos virksomheder.

Et eksempel:

Hej 

Du må undskylde vi sådan kommer brasende men vi er helt nye i det her. Vi har lovet os selv at vi skal ud og besøge vores kunder og i den forbindelse ligger vi vejen forbi forretninger vi VIRKELIG godt kunne tænke os at servicere og give samme priser og service til. 

Det er mig....som selv laver siden og..... laver det og det og det.

Salgs eksempel: Vores hensigt er at lave et banner til din fede webshop (undersøges inden, thank you smartphone(-: ) Fortæl mig hvad du vil reklamere, imorgen kommer jeg ned med eksemplet og hvis det er noget for dig så finder vi en pris og så skærer vi lidt af prisen i bras ind af døren tillæg.

Hvis ikke du kan lide det, (så giver vi 50 % på din næste ordre) så fixer vi din facebook profil gratis evt.

...

Det ovennævnte er kun til inspiration, det handler om at jeres personlighed skal skinne igennem. Personligt ville jeg syntes det ville være alt for fedt at møde en udvikler på lokationen. Så ryk evt arbejdspladsen udenfor i butikkerne og tilbyd jeres tilstedeværelse. Hvad end i gør så FLYT IKKE FOKUS. Det er nu de hårde skilles fra så giv den en på tasken og bliv ved.

Håber virkelig I vil skrive herinde hvordan det går og i er velkommen til at spørge alt det i vil?

De bedste hilsner og omsadlinger

Martin

Side 1 ud af 2 (13 indlæg)