Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Feedback på nyt design ønskes

Side 1 ud af 1 (8 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 9. Nov 06
Indlæg ialt: 85
Skrevet kl. 20:51
Hvor mange stjerner giver du? :

Efter at have haft samme design i en del år har vi nu sadlet om og d. 3/8 fået nyt system, nyt design og navision. Der mangler stadig smårettelser på shoppen som vi arbejder på at få udbyder til at lave. Selvom jeg var forberedt på at salget ville falde, så gør det jo altid ondt at se når det så alligevel sker.

Jeg vil rigtig gerne have konstruktiv kritik på webshoppen, er der nogen fejl som er kritiske i forholdet til salget?

Se webshoppen her: www.styledelux.com

Bedste hilsner

bettina

Med venlig hilsen Bettina www.Styledelux.com

Fra Næstved
Tilmeldt 19. Nov 07
Indlæg ialt: 1934
Fra  ShopNyt Skrevet kl. 20:55
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Bettina.

Bare en lille grammafejl: "Nyeste designer" skal være "Nyeste designs".

Ellers en rigtig flot side Yes

Mvh.

Ditbrugtmarked

Fra Randers
Tilmeldt 18. May 10
Indlæg ialt: 910
Skrevet kl. 20:57
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Bettina

Jeg synes din indkøbskurv i højre hjørne mangler at vise varen og prisen på forsiden når der er lagt noget i :-)

Dine køb knapper vil jeg mene burde være større så man nemt kan ramme dem :-)

Eller fin og overskuelig side

 

Mikkel

Fra Odense
Tilmeldt 3. Dec 09
Indlæg ialt: 391
Fra  Novitas A/S Skrevet kl. 21:55
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Bettina

Jeg synes siden ser meget overskueligt ud med menuer og funktioner. Jeg kan godt lide funktionen, at man kan vælge størrelse og lægge varer direkte i kurv på vareoversigten. Produktbillederne på siden er også gode og ensartede hele vejen, det gør, at siden ser professionelt ud.

Men hensyn til den skraverede baggrund i navigationen ude til venstre og øverst oppe på siden, den synes jeg gør, at det er lidt svært at læse teksterne. Måske skulle du prøve at benytte en ensfarvet baggrund i stedet. 

Inde på varekortene synes jeg skriftypen er lige en tand for småt. En eller to størrelse større vil gøre det meget bedre. Knapperne rundt omkring synes jeg også godt kunne være lidt større, så det er lidt lettere for brugeren at ramme, som Mikkel Friis også har været inde på.

Må jeg spørge hvilken shop-platform shoppen er bygget på?

Shipmondo.com | En komplet fragtløsning til din virksomhed.

Fra Thisted
Tilmeldt 29. Mar 07
Indlæg ialt: 58
Fra  Gymnashop.dk Skrevet kl. 23:09
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej

Generelt ser det godt ud - lækkert dersign , men jeg synes i bruger jeres forside forkert.

Der mangler nogle konkrete "tilbud" på forsiden med tydelige priser.

Jeg skal klikke 2 gange inden jeg overhovedet ser varer jeg kan købe.  

mvh
Frank Olesen

 

Fra San Francisco
Tilmeldt 24. Apr 05
Indlæg ialt: 1335
Skrevet kl. 20:01
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Bettina, 

Jeg er ked af at høre, at redesignet har gjort ondt. 
Efter at have kigget lidt rundt på sitet, har jeg følgende feedback - de vigtigste først:

1:  Det virker lidt sløvt og tungt i røven med nogle halvlange svartider rundt omkring. 

2: I indkøbskurven syner  "gå til betaling" knappen ikke umiddelbart klikbar, da cursoren ikke ændrer sig til en finger og indikerer, at det er en knap. 

3: Som andre har nævnt, synes jeg også at det bør vises, at noget er lagt i indkøbskurven og man surfer videre. 

4: I selve indkøbskurven stjæler de 3 små, sorte knapper (+, - og slet) meget af min opmærksomhed, hvor alt burde være rettet mod "gå til betaling". 

5: I første step af indkøbskurven ligger knappen nederst, til højre. ("gå til betaling"). I næste step, ligger den øverst til højre ("fortsæt til godkendelse") og jeg havde med udfyldelse af adresse, leveringsadresse samt valg af betalingstype og porto scrollet så langt ned, at den ikke længere var synlig. 

6: Køb af returvarelabel i indkøbskurven er meget smart, men kan eventuelt virke afskrækkende på folk, der ikke ved super meget om nethandel. Måske tror de, at de skal købe sådan én for muligheden for at returnere en vare, hvilket kan afskrække dem helt fra et køb. 

7: I dropdownen, hvor man vælger porto, burde du skrive prisen ud for hver variant. 

8: På "godkendelsessteppet" i indkøbskurven skal man sætte et flueben i "Jeg accepterer vilkår", men der er ingen steder man kan læse de vilkår.  Det ville jeg aldrig selv sætte flueben i. Jeg aner jo ikke, hvad dine vilkår er.

9: Din betalingsside er slet ikke stylet og ser "fishy" ud.  Du burde kunne designe den, så man kan se, at den hører sammen med din shop. 

10: Hvis man ikke indtaster sine kortoplysninger korrekt, kommer man til en side, hvor der står: "Betaling IKKE genneført" og så er der en "tilbage"-knap, der ikke virker. 

11: På produktsiden er produktbilledet ret stort. Jeg er nødt til at scrolle ned, for at se at der er flere billeder af produktet, hvortil jeg kan trykke på et og skal scrolle op igen for at se det i stor version. 

12: Apropos scrolling, så får jeg nærmest et epileptisk anfald, hver gang jeg skal scrolle på sitet, på grund af de tynde, skråstriber der bliver brugt over det hele, der "blinker", når jeg scroller. 

13: Jeg kan godt se, at det er et bevidst valg, at al tekst er i caps lock, men det gør det ret svært at læse. Især Times New Roman, i små størrelser i caps er ret hårdt for øjnene.  Hvis jeg var dig, ville jeg måske vælge en font uden fødder, til brødteksterne, hvis du vil have det i caps lock. 

14: Personligt synes jeg "gaveindpaknings"-dropdownen på produktsiderne er malplaceret lige dér, hvor jeg hellere ville fokusere på, at få kunden til at trykke på "læg i kurv" så hurtigt som muligt, i stedet for at tvinge dem til at tage stilling til, hvorvidt den dér tunika er en gave til nogen og i så fald, hvilket papir vedkommende måske ville kunne li' og om de nu ikke kunne spare de 5 kroner ved selv at pakke den ind, senere hen, men så skal de også huske at købe en ny rulle tape blahblah. 
Hvis det var min shop, ville jeg helt klart spørge senere hen, om det var en gave og hvis ja, give dem mulighed for at vælge indpakningen. Men det er måske bare en smagssag.

15: Det sidste, handler bare om designet generelt. Jeg kan godt se, hvor du vil hen med det sort/hvide high fashion webshop-agtige, men jeg synes bare at der mangler noget... inspirerende .. og noget... personlighed. 
De store, flotte, sort/hvide highfashion webshops har alle nogle twists, der gør dem "levende".  Enten bruger de store billeder i toppen af kategorier, til at skabe stemning, eller de bruger grafiske elementer i interne bannere, bruger en speciel font til overskrifter der umiskendeligt er "deres", viser stemningsbilleder fra designeren under hvert produkt osv. osv.
Dit design er meget... sort, hvidt, skraveret, times new roman i caps, nogle produktbilleder, et par syregrønne knapper og et enkelt stemningsbillede på forsiden og dit logo i toppen. Sådan. Færdig. Det synes jeg er synd, især fordi du har så mange stemningsbilleder til rådighed og at de stramme, sort/hvide rammer faktisk giver dig ret meget råderum til at lave nogle ting, uden at det bliver rodet. 
Efter min mening, var dit gamle design, måske bare fordi det var lidt mere rodet og varmt, mere indbydende til køb :-/

 

Anyway, er ked af at slutte på en negativ tone - men jeg håber at du kan bruge de mere konstruktive del af indlægget til noget - og så ønsker jeg dig selvfølgelig held og lykke og håber, at din ordretilgang stiger igen :-)

 

 

 

Tilmeldt 9. Nov 06
Indlæg ialt: 85
Skrevet kl. 21:35
Hvor mange stjerner giver du? :

Tusind tak til alle der har brugt tid på feedback. jeg er rigtig glad for både positiv og negativ kritik.

Der bliver spurgt til platform, og det er Scancommerce shop.

Lone, det er nogle rigtig gode punkter du har taget op og jeg har allerede rettet mig efter nogle af dem:)

Returlabels er midlertidig fjernet.

Der er skrevet portopriser ind ved leveringsmåder.

Jeg har bedt scancommerce hjælpe med indsættelse af link på vilkår, således kunden kan trykke og se hvad de godkender. Ligeledes har jeg bedt dem se på hvad der går galt siden kunden ikke kan trykke på tilbageknappen når kortbetaling mislykkes.

Jeg vil klart overveje om "videre til betaling" knappen skal flyttes ned frem for foroven. 

Mht de mange skraverede grå områder : vil det hjælpe hvis jeg under hver gruppe fjerner Quick søgningen, således bliver det grå område mindre. Ellers er det meningen at jeg med tiden vil sætte mit personlige præg på det meget stramme grafiske look.

Mht at der ikke kan ses der er varer "i kurv": det forstår jeg ikke hvad I mener. Kunden kan se når der vælges en varer og indkøbskurven bliver grøn. Men måske I mener noget andet:)

Bedste hilsner

Bettina

Med venlig hilsen Bettina www.Styledelux.com

Fra San Francisco
Tilmeldt 24. Apr 05
Indlæg ialt: 1335
Skrevet kl. 10:39
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Betiina, 

Jeg er glad for, at du kunne bruge feedbacken til noget :-)
Med hensyn til knapperne i indkøbskurven, kan du eventuelt have den både i toppen og bunden - det har jeg set nogle shops gøre.

Så vidt jeg forstår på din vilkår-dims er det primært, at du vil have at folk accepterer, at du tager forbehold for udsolgte varer, ikke? Eller er der andre ting, du vil have at de accepterer?  Tager jeg fejl, hvis jeg tror at det med udsolgte varer er okay, hvis du blot skriver det på sitet - at I tager forbehold for udsolgte varer?  Hvis jeg var dig, ville jeg i hvert fald forsøge at undgå det flueben-halløj helt. Især hvis det nu bliver et link, som folk kan/skal trykke på og sidde og læse liiiiige når du er ved at lukke handlen med dem. 
Så er det måske bedre, at skrive tingene i bunden, ala: "Når du godkender betalingen, godkender du samtidigt vores vilkår og accepterer at blahblah" ?

Jeg havde faktisk ikke set, at indkøbskurven blev grøn. Jeg havde set at den var grøn, men jeg havde ikke forstået, at det betød at der var varer i den. Det jeg efterspørger er en lille tekst under den, hvor der står "du har 2 varer i kurven" og måske beløbet, og en knap der hedder "gå til kassen". Det tror jeg vil virke bedre og mere tillokkende på de kunder, der har valgt at surfe videre, efter de har lagt noget i kurven.

Det glæder mig, at du vil sætte et mere personligt præg på sitets design :-) Jeg glæder mig til at følge med.

Med hensyn til at fjerne quicksøgningen, så det skraverede område bliver mindre, så synes jeg, at det er en af de smartere features (men jeg ved ikke, om folk bruger den?).  Som den ser ud nu, giver den dog mest mening i børnekategorierne. Du burde kunne vælge, at under dametøjskategorierne har du kun én dropdown, som hedder "størrelse". Det ville give mere mening. 
Derudover, kunne du måske flytte den op, til højre for overskriften, så hele området ikke bliver højere, end overskriften. Der burde være plads til det både når der er 1 og 2 dropdowns, for beskrivelsen "Produktmenu Quick-søgning" behøver du streng taget ikke, da dropdownen er ret forklarende i sig selv.   Derudover kunne du evt. fjerne det skraverede område bag overskiften/dropdownen, så det bare står på hvidt.  

Held og lykke, med det hele.

 

 

 

Side 1 ud af 1 (8 indlæg)