Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Personlig konkurs

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 15. Oct 07
Indlæg ialt: 286
Skrevet kl. 10:25
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej

Er der ikke nogen der i meget korte termer - kan forklare mig hvad der sker hvis man bliver erklæret personlig konkurs og kan man selv "melde" sig

Bo

Fra Hillerød
Tilmeldt 26. Aug 10
Indlæg ialt: 2725
Fra  Erhvervs Consult Revision & Rådgivning Skrevet kl. 13:19
Hvor mange stjerner giver du? :

Der skal nok en jurist ind over, men

  • Nej, du kan ikke erklære dig selv konkurs
  • Personlig konkurs, så må/kan du ikke eje noget
  • Gælden forbliver også efter konkurs, hvis kreditorerne anmelder kravet

Der er absolut ingen fordel ved en personlig konkurs, hvorfor det må vurderes om, der kan gennemføres en akkordordning, evt. en tvangsakkord.

Håber en af juristerne kommer forbi og uddyber lidt, da jeg jo "kun" er revisorWink

Tonny

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 13:27
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Bo,

der har været en meget interessant tråd om emnet for ikke så længe siden. Prøv at søge på den. Hvis ikke du kan finde den, skal jeg nok sende linket til dig en smule senere på dagen.

Hilsen, Iryna

Fra Odense
Tilmeldt 11. Aug 10
Indlæg ialt: 193
Skrevet kl. 09:23
Hvor mange stjerner giver du? :

Teknisk er der ikke den store forskel på om man personligt eller ens selskab bliver taget under konkursbehandling. Det afgørende er, om der er noget at konkurse. (Dvs. hvis der er aktiver af en vis værdi, men man ikke kan opfylde sine forpligtelser efterhånden som de forfalder, hvis man over en periode opbygger en større og større forpligtelse overfor en tvangskreditor (SKAT), hvis man ikke betaler lønninger eller hvis man har overdraget aktiver af en vis værdi til under markedsprisen eller som gave).

Har man drevet virksomhed i personligt regi, så vil ens fysiske person blive taget under konkursbehandling.

Har man drevet virksomhed i selskabsform, så vil selskabet blive taget under konkursbehandling.

Der kan være nogen lidt uafklarede situationer, når der er tale om K/S'er og I/S'er - men det kan vi tage på et andet tidspunkt, hvis nogen synes det er spændende.

Hvis konkursbetingelserne er opfyldt, kan man enten selv indgive konkursbegæring - ellers kan ens fordringshavere (kreditorer) - Bank, leverandører, SKAT, lønmodtagere mv.

Med mindre der er tale om en lønmodtagerkonkurs, skal konkursrekvirenten (det er den der begærer konkursen) stille sikkerhed for omkostningerne ved konkursbehandlingen - typisk 30.000 kr, men hvis det bliver dyrere og konkursboet ikke selv kan betale hæfter konkursrekvirenten for yderligere omkostninger.

Der har siden 2005 været udvidede muligheder for at iværksættere kan få gældssanering og tvangsakkord i konkurs, men jeg ved ikke, hvor meget de regler egentlig har været brugt.

Ved en personlig konkurs må man ikke stifte ny gæld, mens man er under konkursbehandling. Der vil typisk være postspærring på ens post de første 3 måneder af konkursen. De penge man tjener ved f.eks. lønarbejde gå ikke ind under konkursen, men alle ens aktiver (med visse undtagelser) bliver inddraget under konkursen. Betaling af gæld op til konkursen kan i visse situationer blive omstødt, så ens kreditorer skal betale penge tilbage til konkursboet. Ens gæld ophører ikke med at bestå, med mindre man opnår gældssanering eller tvangsakkord i konkursen.

Det var det korte svar.

Jens.

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)