Jeg ved ikke hvad du eksakt er ude efter, men hvis det er for at lade dig inspirerer, kan jeg varmt anbefale bogen "Viljen til sejr" af den tidligere topatlet og verdensmester i toerkano Arne Nielsson.
Hvis du gerne vil være coach behøver du jo ikke en psykologi-uddannelse. En coach har som regel bare betalt en 30-40.000 og ladet sig uddanne i nogle weekender. Så er der heldigvis nogle, der har tager mere uddannelse.
Jeg skal selvfølgelig ikke opfordre dig til ikke at søge ind på psykologi, for det er jo kun godt med en masse uddannede psykologer. Det kan jo også være, at du gennem studiet finder ud af, at det er noget andet, der trækker i dig.
Men når du nu skriver specifikt om at du søger noget om coaching, så kan jeg i høj grad anbefale Ulrik Wilbeks bog "Tro på dig selv". Den er rigtig godt skrevet, og så har den mange, mange konkrete eksempler på, hvad han præcis gør. Den går ikke så meget i dybden, men er en glimrende bog for at få en fornemmelse af, hvad det handler om.