Debat: Den danske konkurs-kultur

Hej alle Aminoer! 

Dette indlæg er ment som et oplæg til fri debat og intet andet, så alt er som udgangspunkt tilladt! Det handler om den danske kultur omkring konkurser, som jeg mener er direkte pinlig. Flere prominente iværksættere har allerede taget dette emne op, men i forbindelse med denne facebook-side blev jeg simpelthen nødt til at få afløb for nogle af mine frustrationer - Resultatet af dette kommer jeg til lidt længere nede.

Facebook-side: http://www.facebook.com/pages/Spektrum-er-gaet-konkurs/160033564019397

(Siden handler om det flydende diskotek Spektrums nylige konkurs, der her bliver hånt af diverse mere eller mindre anonyme debattører. Jeg hæfter mig især ved den gennemgående negativitet og advarslerne om "aldrig at arbejde med de personer længere". Begge ting er jeg dybt uenig og meget stødt af, for i min optik er der som sådan ikke noget galt i at gå konkurs med sin virksomhed).

Jeg har skrevet et lidt længere indlæg om sagen og min holdning til vores konkurs-kultur på min blog, det kan du læse her hvis du har lyst: http://www.simontoerring.dk/den-smalige-danske-konkurskultur/

Hvad synes I? Hvad er den rette reaktion til konkursramte virksomheder? Er tidligere konkurser grund til at gå udenom erhvervsdrivende og iværksættere?

- Simon Tørring 

PS - Jeg har intet at gøre med hverken Spektrum eller Facebook-siden "Spektrum er gået konkurs".

Jeg ved ikke om der er en rigtig eller forkert reaktion til konkursramte virksomheder. Men jeg er ikke specielt begejstret for den facebookside du linker til. Jeg læste kun meget få kommentarer, og den hån og smålighed der bliver lagt for dagen, har jeg ikke noget til overs for. Der bliver jeg ikke for fin, til at ønske alle mulige grimme ting for dem der skriver det.

Jeg læste ikke om der også var kreditorer der havde skrevet derinde. Men hvis de har, bør de måske kigge på egen kreditpolitik, fremfor at udbasunere deres tab på facebook. Det kunne jo også anspore andre til at få "gode" ideer, hvis de rent faktisk er lidt slappe med deres kreditvurderinger.

Jeg har ikke prøvet at gå konkurs, så jeg kan ikke sætte mig rigtigt ind i hvordan det er. Men jeg har en idé om, at det må være noget af det sværeste at komme igennem, hvis vi ser bort fra dødsfald og alvorlig sygdom. I den situation, har man nok hverken brug for at blive hånet i en offentlig gabestok og se på latterlige kommentarer. Og slet ikke fra tosser man slet ikke kender.

Men når det er sagt, kender jeg ikke til baggrunden for hverken konkursen, eller kommentarerne. Og med den manglende viden, fremstår sidens fans og ejer, som nogle smålige og usympatiske personer, hvis jeg skal forsøge at holde det nogenlunde sobert :o)

Jeg ville ikke gå udenom en iværksætter, pga. en konkurs, men jeg ville nok heller ikke lempe på min kreditpolitik for at hjælpe personen igang igen. Og jeg ville nok være varsom med at stå klar med en bunke penge, til at starte ny virksomhed. Men det er svært at sige noget konkret, uden at have noget reelt at forholde sig til. Hver situation er forskellig, kræver forskelligt syn på tingene.

Men den type fansider, er et skråplan som jeg håber der hurtigt bliver skredet ind mod. For hvis det for lov at stå, vil grænserne for hvad man kan tillade sig, konstant blive flyttet en smule. Og til sidste er de helt væk, og så tør jeg slet ikke tænke på konsekvenserne. Både for dem der bliver omtalt, og dem skriver på disse sider.

Der er et udtryk blandt nogle amerikanske forretningsfolk der siger : " Stol aldrig på en mand , der aldrig har været gået konkurs "

Det både sagt med et glimt i øjet, men absolut også i fuldt alvor. Tesen er at, at når du har oplevet at miste alt, og kan rejse dig igen, er du bygget af det rette stof, og du har en masse erfaring, som dem der har redet på en lyserød sky hele sin karriere aldrig har oplevet.

Uden at hænge nogen ud, kan jeg godt se noget af det. Succesfulde forretningsmænd der opfører sig meget forkælet, og som at de er usårlige. Dem er jeg altid lidt lunken ved. Ikke at vi ikke ville kunne lave forretning sammen, men når man selv har prøvet at miste alt , som jeg har, får man bare et andet verdenssyn.

Det verdenssyn kan så både være sortsyn for nogen For andre en forståelse for andre her i livet som har mistet alt, en empati for dem. Og samtidig en forståelse af , at : ingen er så store at de ikke kan lægge ned ( som min gamle fodboldtræner lærte mig ) Og som finanskrisen vel også har understreget.

Men det du hentyder til , er vel bare misundelse, og en jokken på andre der ligger ned. Den gode nyhed er, at mes de har travlt med at have sortsyn, bygger vi andre op.

God weekend :-)

Nogle personer lærer meget af konkurs. Dem skal man holde fast i, da de er beviste om deres fejltrin. Dem der ikke lærer af konkurs, skal man holde sig fra.

Så lad være med bare at se op til en person, blot fordi han/hun er gået konkurs adskillige gange, såsom Morten Lund. Men lad dig inspirere af personen, hvis denne er med til at gøre en forskel i den industri han/hun er startet op i, og hvis man kan fornemme at iværksætteren har lært af sine fejltrin.

Og det er også vigtigt at se på om årsagen til konkursen overhovedet skyldes et fejltrin. Det kan jo let være bedrag fra tredjeparter, investorer der trækker sig ud eller en politisk beslutning, der forårsager konkursen.

Jeg hører til dem der er født med en guldske i munden. For det første så gad både mine forældre og mine lærere at give mig et værdisæt og en viden som jeg kunne tage afsæt i når jeg blev voksen og selv skulle forme mit eget liv.Dernæst blev mit første forsøg som iværksætter en succes. Ikke fordi jeg var/er sindsygt genial, men fordi et andet menneske tog sig tid til at hjælpe mig.

Derfor var min omgang med andre mennesker præget af respekt. Den respekt er fuldstændig fraværende hos de fleste idag, også hos mig. Børnene er placeret i instutioner og skoler, og så er det det offentliges arbejde at forme børnene. Hvis det at forme børnene vel og mærke er ensbetydende med at ens eget barn, - er det bedste barn. Vi som forældre gider ikke at høre på at vores unger er nogen møgunger fordi vi ikke opdrager dem ordentligt, - fejlen er alene andres. Ikke mindst de offentlige ansatte, der sidder på deres flade røv og drikker kaffe hele dagen.

Derfor har vi fået en kultur, hvor vi ser andres fejl. Selv er vi ufejlbarlige. Vi er blevet verdensettere i at lukke øjnene. Vi ser det på Christiansborg, hvor kulturen blandt ministre er blevet, at forbuddet mod at lyve for Folketinget, blot betyder at man skal finde en vej udenom. At selve værdien i at tale sandt som politiker, bare dette ene sted -, ikke gælder for lige netop den eller den minister. 

Derfor føler vi, at vi har ret til at håne andre mennesker. Vi er jo selv perfekte. Skulle der være en brist, så er det ikke vores skyld. Stjæler vi fra samfundet og snyder i skat, så er det reglernes skyld. Hvis naboen har ligget død i måneder uden det er opdaget, så er det samfundets skyld.

Vi har skabt en generation af små mennesker, som i deres friværdi bobler, er blevet nøjagtigt lige som de rige svin man foragtede før, - man er selv blevet et rigt svin. Til forskel fra før, så er man nu også et dumt svin.

Michael  

Michael Dyrebil:

Jeg hører til dem der er født med en guldske i munden. For det første så gad både mine forældre og mine lærere at give mig et værdisæt og en viden som jeg kunne tage afsæt i når jeg blev voksen og selv skulle forme mit eget liv.Dernæst blev mit første forsøg som iværksætter en succes. Ikke fordi jeg var/er sindsygt genial, men fordi et andet menneske tog sig tid til at hjælpe mig.

Derfor var min omgang med andre mennesker præget af respekt. Den respekt er fuldstændig fraværende hos de fleste idag, også hos mig. Børnene er placeret i instutioner og skoler, og så er det det offentliges arbejde at forme børnene. Hvis det at forme børnene vel og mærke er ensbetydende med at ens eget barn, - er det bedste barn. Vi som forældre gider ikke at høre på at vores unger er nogen møgunger fordi vi ikke opdrager dem ordentligt, - fejlen er alene andres. Ikke mindst de offentlige ansatte, der sidder på deres flade røv og drikker kaffe hele dagen.

Derfor har vi fået en kultur, hvor vi ser andres fejl. Selv er vi ufejlbarlige. Vi er blevet verdensettere i at lukke øjnene. Vi ser det på Christiansborg, hvor kulturen blandt ministre er blevet, at forbuddet mod at lyve for Folketinget, blot betyder at man skal finde en vej udenom. At selve værdien i at tale sandt som politiker, bare dette ene sted -, ikke gælder for lige netop den eller den minister. 

Derfor føler vi, at vi har ret til at håne andre mennesker. Vi er jo selv perfekte. Skulle der være en brist, så er det ikke vores skyld. Stjæler vi fra samfundet og snyder i skat, så er det reglernes skyld. Hvis naboen har ligget død i måneder uden det er opdaget, så er det samfundets skyld.

Vi har skabt en generation af små mennesker, som i deres friværdi bobler, er blevet nøjagtigt lige som de rige svin man foragtede før, - man er selv blevet et rigt svin. Til forskel fra før, så er man nu også et dumt svin.

Michael  

Hvor er jeg enig med dig Michael.

Godt skrevet. Du rammer virkelig nogle ømme punkter.

Ib Abildgaard

RÅD & MAL

www.raad-mal.dk

Jeg giver Jer ret i at en facebook side og en udhængning på den måde, ikke er særlig smart.

Når det er sagt, undre det mig at alle kun ser det fra de stakkels konkursbegærede side. Jeg er overbevist om at der er mange selvstændige som er kommet i problemer pga deres konkurs.... også er det en menneskelig reaktion at reagere. Måden det er gjort på vil jeg dog mene er forkert.

Men glemmer vi ikke lidt det faktum at der er mennesker der tænker i konkurser? Og efterlader hårdtarbejdende iværksættere på røven? For efterfølgende at starte nyt op....

Jeg forstår ærlig talt ikke tråden og den generalisering der finder sted. Fordi at vi oplever EN side på facebook, er det pludselig en dansk kultur? WTF?

Jeg har selv oplevet 3 af mine venner/bekendte der er gået konkurs, og måse har jeg været heldig, for det skræmme billed af danskere der stilles op, kan jeg på ingen måde genkende. Måske jeg har været forskånet, men jeg har kun oplevet opbakning hele vejen rundt. Faktisk har det været den enkelte der har været mest "flov" over det.

Af de 3 er 2 iværksættere igen, mens den sidste er blevet hotel direktør og er lykkelig for det.

De mennesker der peger andre ud, må huske at der er 4 fingre der peger tilbage. Man ville ønske at de havde overskud til mere end det, men det er i sidste ende dem selv der må kæmpe med det.

@Michael jeg kan sgu ikke lade være med at smile af dit indlæg Jeg ved ikke hvilken verden du lever i, men dit indlæg lyder lidt som "sure gamle mænd" :). Om hvor forfærdelig og anderledes ungdommen er i dag.

Jeg kan ihvertfald på ingen måde nik genkende til det verdens billed du har, og jeg lever trods alt i det.