Når det er sagt, undre det mig at alle kun ser det fra de stakkels konkursbegærede side. Jeg er overbevist om at der er mange selvstændige som er kommet i problemer pga deres konkurs.... også er det en menneskelig reaktion at reagere. Måden det er gjort på vil jeg dog mene er forkert.
Mine betragtninger er, som jeg også skriver, også uden nogen forudgående viden om konkursen. Jeg forholder mig udelukkende til hvad jeg ser, og det jeg ser er ulækkert. Uanset hvad forhistoren er, er dette i hvert fald langt ud over det acceptable i min verden. Og jeg opfatter det som en farlig og stigende tendens, som jeg håber bliver stoppet, men desværre ser ud til at eskallere.
De mennesker der spekulerer i konkurs har jeg absolut heller ikke noget til overs for, men jeg mener også at det er op til hver enkelt at have en kreditpolitik der bedst muligt sikrer sig mod at dette sker. Vi vil jo alle sammen gerne tjene penge, men vi ved også at der er svindlere der vil forsøge at snyde os, hvis de kan slippe afsted med det. Sker det, mener jeg stadig at man bør tage ansvar for sine egne handlinger, fremfor at hænge andre ud. Men jeg kan sagtens sætte mig ind i frustrationen, ved at lide tab på debitorer. Man behøver bare ikke at delagtiggøre hele verden i det. Jeg behøver heller ikke at se en facebook side for folk der har taget chancen og købt lottokuponer, men ikke fået gevinst. At give kredit, er fuldstændig samme lotteri, og derfor skal man ikke give mere kredit, end man har råd til at miste.
Derudover er jeg meget enig med Michael. Jeg synes også at vores respekt for andre er meget nedadgående. Og det at vi selv skal tage ansvar for vores eget liv, virker som om det er en overraskelse for mange. Men der er mange grunde til at det er sådan.
Og det er 100% spot on, at det aldrig er vores egen skyld. Der er altid nogen andre der er skyld i vores ulykke, Tag dog ansvar for pokker! Jeg bliver sgu så irriteret over den slags :o)
Derfor har vi fået en kultur, hvor vi ser andres fejl. Selv er vi ufejlbarlige. Vi er blevet verdensettere i at lukke øjnene. Vi ser det på Christiansborg, hvor kulturen blandt ministre er blevet, at forbuddet mod at lyve for Folketinget, blot betyder at man skal finde en vej udenom. At selve værdien i at tale sandt som politiker, bare dette ene sted -, ikke gælder for lige netop den eller den minister.
Jeg var af samme opfattelse som dig, men har fundet ud af at det er os der tager fejl. De lyver ikke, de svarer bare på andre spørgsmål end dem de bliver stillet... :o)