Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Facebook reklame - Pris forståelse?

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 17. Apr 07
Indlæg ialt: 25
Skrevet kl. 20:51
Hvor mange stjerner giver du? :

hej alle.

Jeg har kastet mig ud i at skrive en forretningsplan til en eksamen, og i denne planlægger jeg at bruge Facebook som reklamemedie..

 

men hvordan %&#¤%¤% finder man ud af priserne hos Facebook?

 

Jeg skal forsvare forretningsplanen på fredag, og der vil HELT sikkert komme spørgsmål om priserne for facebook reklamer..

 

Er der nogen der kan komme med nogle tal eksempler.. noget jeg kan give censor at tygge på..

Jeg kan IKKE bruge noget diffust om at det kommer an på 1000 forskellige ting.. Hvis det gør det, så evt. et teoretisk eksempel, med tal, som jeg kan forholde mig til :-)

 

på forhånd ... taaaaaaark!

Fra Nykøbing Falster
Tilmeldt 17. Jul 08
Indlæg ialt: 5906
Fra  Casper Schneidereit A/S Skrevet kl. 20:55
Hvor mange stjerner giver du? :

Facebook er interesseret i at få den højeste pris pr. 1000 visninger (CPM). CPM afhænger af hvad du vil give pr. klik og hvor mange som klikker på dine annoncer. Er du god til at segmentere dine annoncer, og få folk til at klikke på dem, så kan du sætte en lav CPC - pris pr klik.

Er dine annoncer ikke gode, så må du have en betale en høj CPC, så det kan opveje den lave CTR - Hvor mange procent som klikker på din annonce, Click Thrugh Rate.

Er dine annoncer ikke gode og vil du ikke btale en høj CPC, så bliver de ikke vist. 

Jeg kørte en kampagne i går. Den startede på 0,95$ pr. klik, i går aftes sluttede jeg på 0,21$ pr. klik og havde en CTR på 0,22%.

Med venlig hilsen
Casper Schneidereit 

Fra København
Tilmeldt 23. Aug 10
Indlæg ialt: 524
Fra  Bigum&Co Skrevet kl. 09:05
Hvor mange stjerner giver du? :

Der er efter min mening forskel på hvad man skal gøre nu og her, og hvad man skal skrive i en forretningsplan.

Hvis ikke du selv kan komme derind, hvor Facebook foreslår dig annoncepriser - så fortæl hvem du vil ramme.. så kan du få dagens prisforslag på cost pr. click.

Så sidder afsnittet lige i skabet på denne måde,

"Som reklamemedie benyttes Facebook. Der afsættes, kr. xx.xxx, som forventes at kunne tiltrække xxxx klik.

Estimatet på antallet af klik for afsatte budget er beregnet ud fra Facebooks egne prisforslag d. 3. november 2010, for målgruppen single kvinder, 18-24 år, som var: $0.79-$1.14.

Lige inden vores annoncering påbegyndes skal der afsættes tid til at undersøge markedet for assistance til annoncering. Flere firmaer reklamerer for at de på grund af viden om annoncering kan nedbringe omkostningen pr. klik. Det gør eksperterne blandt andet ved god tekstforfatning, rigtige billeder og eventuelt en anden betalingsmodel der er Cost pr 1000 Impression (CPM).

Desuden skal det bemærkes at Facebooks annoncepriser er dynamiske, hvilket gør at der kan forekomme afvigelser i forhold til disse tal når vi når til markedsføringsperioden. Derfor indhentes tilbud på annonceekspertise først i ugen op til markedsføringsperioden"

Så læser du lidt op på splittesting af annoncer og forbereder dig på at tale en smule om det du så ved om CPM. All in all skal et forsvar af en forrretningsplan have fokus på at udstråle man har tænkt på det hele.... ikke at man ved det hele.

Held og løkke om halsen

Tilmeldt 17. Apr 07
Indlæg ialt: 25
Skrevet kl. 11:05
Hvor mange stjerner giver du? :

hejsa

 

lige hurtigt, så er målgruppen kvinder mellem 10 og 50.

Det er lidt bredt, men målgruppen giver mening synes jeg.

Fra København
Tilmeldt 23. Aug 10
Indlæg ialt: 524
Fra  Bigum&Co Skrevet kl. 11:57
Hvor mange stjerner giver du? :

 

Med så bred en aldersspredning er det oplagt at tale om at hver enkelt aldersgruppe skal have deres særskilte annonce som matcher dem.

13-18-årige skal have et andet billede og tekst end +45. Oplagt emne at tage mundtligt under forsvaret... Det er det som du vil hyre ekspertise til at hjælpe med i ugen inden kampagnen på fb går i gang.

FBs alder starter ved 13 år

 

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)