Jeg mener, der blandes to problemstillinger sammen i det oprindelige nyhedsbrev:
1) Fattighjælp. Selvfølgelig skal vi hjælpe folk i nød, og ingen skal gå sultne i seng i Danmark, uagtet at de har kørt en forretning ned eller levet over evne. Når det er sagt, er det altid en god idé at lægge penge til side i gode tider. Hvor mange håndværkere har ikke måttet sælge deres leasede Porsche'er efter nedturen, hvor de kunne tjene 100.000 om måneden.
2) Bankerne, støttemuligheder osv. Jeg kan kun tale ud fra egne erfaringer (dvs. egen virksomhed) og min hjælp til virksomheder med at udvikle forretningsplaner etc. Det skal siges, at jeg ikke er økonom, men sprogmand/tekstforfatter primært (selvom jeg er uddannet i en bank). Jeg er i din forstand en sælger, der vender og drejer hvert et ord, så bankfolkene overbevises bedst muligt ud fra etos, patos, logos, og hvad det ellers hedder inden for mit fag. De vil have noget ordentligt på skrift, og det er der for få, der giver dem! Desperate opkald om belligede overtræk er at grave sin egen grøft.
Der er alt for få, der overhovedet laver ordentlige budgetter/kommunikationsplaner etc.
Der alt for mange, der går med hatten i hånden til banken - og banken er ikke et socialkontor. Det handler om at lave en ordentlig revurdering/forretningplan/redningsplan, som er professionelt strikket sammen og kan overbevise bankrådgiveren om, hvorfor de skal kaste penge efter projektet eller ikke opsige lånene. Bankerne får som oftest ikke meget ud af at opsige et lån - så står det grelt til. Og med omtalte virksomhed i nyhedsbrevet lyder det som om, at der ikke var de store vækstmuligheder/argumenteret for dem.
Det undervurderer rigtig mange, og selv om man er en dygtig forretningsmand, er det ikke sikkert, at man er i stand til at sælge den ordentligt - heller ikke i krisetider.
Bliv gratis medlem
Opret bruger