Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Er julen blot en illusion om godhed?

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)
  • 1
Fra Vejle
Tilmeldt 24. Mar 09
Indlæg ialt: 91
Fra  Casa Mundo Skrevet kl. 15:12
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 3,7 stjerner givet af 3 person

Nu er tiden kommet igen til hjerternes fest.

Hjerterne banker og kasse apparaterne klinger lystigt i butikkerne.

Det er butiksejerne vel ondt. Som selvstændig ved jeg selv, hvor dejligt, det er at tjene penge.

 

En jeg kender, en veluddannet mand, tidligere stads arkitekt i København fortalte sidste år om hans barnebarn, som ingen juleønsker havde til under kr. 600.

Hun ønskede sig bl.a. sig en nøglering til 1200 kr. Hvad sker der mon, hvis ungen ikke får det, hun peger på. Giver hun sig så til at skrige og skabe sig?

 

Hvor dejligt er det mon at have et barn, der er 100 % centreret omkring sig selv.

I min familie er der en ung fyr, som netop har fortalt sin far, at han er bøsse. Selv samme far som i øvrigt er 45 år og pædagog overvejer virkelig her i 2010 at slå hånden af sin egen søn, samtidig med at han sikkert glæder sig til at sidde og mæske sig i masser af fed jule mad og dyr rødvin fyldt godt op i de funklende krystal glas.

Det er måske endda mere helligt for ham at bevare illusionen om den gode jul end at lukke sin sjæl og sit hjerte op og acceptere, at der er mennesker, der er skabt på en anden måde om ham selv.

 

Jeg vil lige for en kort stund vende tilbage til stads arkitekten.

Han var i sin tid en af provoerne på universitetet i tresserne og kan fortælle om en tid med masser af fællesskab og færre penge.

Man havde ikke råd til at tage ud at rejse, men lånte måske et sommerhus, hvor man holdt ferie med sine børn.

 

Et år hvor han arbejdede som lærer og hans kone pga. arbejde ikke kunne holde ferie samtidig, tog han således sine tre børn med på sommerferie på Fanø.

Her skulle de bo i et lånt sommerhus. Hans to drenge plagede og sagde; skal vi ikke prøve, om vi kan leve af de fisk, vi selv fanger.

I 14 dage levede de på en sten og i tæt kontakt med naturen, men med masser af tid og fællesskab og for få penge.

En ferie drengene, der nu er voksne, siden har mindedes mange gange og talt om, at det var den bedste ferie, de nogensinde havde haft.

 

I dag bor de to generationer sammen i et stort flot hus kun et stenkast fra Roskilde domkirke. Selv samme søn er far til pigen, der ønskede den dyre nøgle ring.

Hvad er der mon sket i mellemtiden?

 

Er reklamernes magt blevet for stor?

Og i givet fald hvordan er den blevet det?

Handler det måske om, at for mange mennesker i lang tid har prioriteret karriere og indtjening højere end de menneskelige værdier og måske i stedet har købt aflad i form af dyre præstige ting?

 

Ting og mærke varer som børnene har kunnet vise sig med og i skolegården gejle hinanden op til at skulle have for at være en del af gruppen.

I samme regi er episoderne med konfirmander, som hentes i limousine ved deres konfirmation og siden fejres som en anden Hollywood star.

Hvornår og hvordan er det materielle blevet vigtigere end det at mærke sig selv og føle ægte glæde og entusiasme ved at skabe noget i overensstemmelse med det, du brænder for inderst inde?

 

Skal vi fortsætte med at forbruge løs og så ellers blæse på, hvilken verden vi giver videre til vore efterkommere?

Og bliver vi lykkeligere af det?

 

Personligt har jeg tabt mit hjerte til en lille landsby Kambudzi i Mali i Afrika, som jeg stiftede bekendt skab med i udsendelsen I klemme i klimaet på DR2.

Her kæmper indbyggerne for at overleve efter klima forandringerne har forkortet regntiden og fået deres flod til at tørre ud.

Udsendelsen portrætterer en række personer i landsbyen, herunder en meget tynd enlig mor, som kæmper en daglig kamp for at forsørge sine to børn.

Vi følger hendes håb på regn, så hendes frø kan spire og vokse sig til nogle store stærke planter, så hun fortsat kan klare sig uden at skulle ty til prostitution.

5% af overskuddet ved min nye aktivitet Casa Mundo Retreats skal gå til denne landsbys indbyggere.

Det vil på den nye webside blive muligt at følge, hvor meget jeg sammen med mine kunder får sparet op og du vil kunne læse om, hvad dine penge bliver brugt til.

 

Verden bliver kedeligere i takt med, at vi alle bliver mere og mere ens og skal have de samme ting.

 

Kan der dog for pokker snart blive lukket lidt mere kreativitet ind i samfundet på en eller anden måde?

Selvom det politisk ustandselig bliver gjort sværere og endnu mere umuligt at leve og eksistere som ny skabende kunstner, gør jeg stadig et ærligt forsøg.

I mit hjerte bor en vaskeægte pionér.

 

Et af hoved formålene med mit nye initiativ Casa Mundo Retreats er netop, at du skal have fred og ro og understøttes optimalt fysisk til at mærke dig selv og få overskud fysisk og psykisk til at handle i overensstemmelse med det, du virkelig vil og finde den ægte glæde ved at være til.

 

Casa Mundo samarbejder jeg med tre klinikker med dygtige alternative behandlere.

 

Du får mulighed for selv at sammensætte din retreat ud fra dine personlige interesser med ny viden om kost, wellness behandlinger, meditation, traveture i naturen og masser af tid til ro og fordybelse

 

Glæd dig til at høre meget mere om kommende aktiviteter her i mit hus Casa Mundo på Ibæk Strandvej i det nye år.

 

Alt er klar, jeg skal bare lige have fundet en ny webmaster.

 

Er du interesseret i kunst og nysgerrig efter at se mine nyeste værker?

Så er du naturligvis også velkommen til at kontakte mig for en aftale.

 

Glædelig Jul

 

Tilmeldt 15. Apr 09
Indlæg ialt: 670
Skrevet kl. 15:33
Hvor mange stjerner giver du? :

Piaemilia:

En jeg kender, en veluddannet mand, tidligere stads arkitekt i København fortalte sidste år om hans barnebarn, som ingen juleønsker havde til under kr. 600.

Hun ønskede sig bl.a. sig en nøglering til 1200 kr. Hvad sker der mon, hvis ungen ikke får det, hun peger på. Giver hun sig så til at skrige og skabe sig?

Det handler i store træk om opdragelse. Selvom det kan være svært for forældre at sige fra overfor deres børn, er det af og til nødvendigt at tage kampen. Dvs. det handler om hvilke værdier (menneskelige & materielle) man præger sine børn med. Forældrene kan evt. sige fra når ønskerne når så store beløb. De unge med job kan sagtens selv spare op, hvis de ønsker sig så dyre ting. Det gjorde vi andre selv i den alder.

Ligeledes kan det ske, at grænsen for gaver igennem en årrække hele tiden rykkes med 50-100 kr. så det til sidst ender i meget voldsomme beløb.

Håber de har andre ønsker der ikke vælter budgettet Wink

Find spændende opskrifter på velkomstdrinks på Drinks.dk 

Fra København K
Tilmeldt 2. Apr 08
Indlæg ialt: 3636
Fra  Online Marketing Bureauet ApS Skrevet kl. 15:53
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg har ikke forstået hvorfor man er tom inden i, og en taber, fordi man ikke er ved at dø af sult , og alt man ejer er en pind ?

Nærvær vil altid være nr 1. Og det kan du få ligeså lidt i en samspilsramt arbejderklasse familie som i en velhavende. Faktisk viser alle undersøgelser at velhavende familier har et bedre samliv og føler sig mere lykkelige end fattige familier. Dette er naturligvis en generel betragtning.

Hvorfor ønsker du ikke velfærd og rigdom til alle, i stedet for at proklamere at alle der tjener lidt penge , må være tomme inden i ? Er det noget du har lært fra din fattige opvækst ? Fordi sådan lærte jeg selv. Jeg valgte bare senere at være åben for at det kunne være på en anden måde.

Jo, en pige kan skabe sig over en nøglering. I de fattige lande slår de ihjel for en nøglering.

Det er ikke så sort / hvidt det hele. God fornøjelse med at finde din egen lykke :-)

Og god jul !

Billige anmeldelser til dit firma her: https://onlinemarketingbureauet.dk/anmeldelser-firma/

Fra Vejle
Tilmeldt 24. Mar 09
Indlæg ialt: 91
Fra  Casa Mundo Skrevet kl. 18:26
Hvor mange stjerner giver du? :

Hvem siger, at jeg har haft en fattig opvækst!

Fra København K
Tilmeldt 2. Apr 08
Indlæg ialt: 3636
Fra  Online Marketing Bureauet ApS Skrevet kl. 18:39
Hvor mange stjerner giver du? :

Ik nogen i den her tråd. Der er en der spørger, og det er mig. Jeg kommer selv fra fattige kår , og skammer mig absolut ikke over det. Det mest fattige ved det, var de tanker man havde om folk med succes.

Billige anmeldelser til dit firma her: https://onlinemarketingbureauet.dk/anmeldelser-firma/

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)