Jeg sidder nu tilbage med fornemmelsen af at vi som vælgere deltager i en slags stoleleg. Efterlønnen er jo et taknemmeligt emne, fordi det er de færreste vælgere der overhovedet har spekuleret i om det er noget de vil benytte når tiden kommer.
Hvad de færreste vælgere er klar over, er at efterlønnen er resultatet af en række forlig, og at de justeringer som det ville være muligt at lave i en kommende borgerlig regering, - på ingen måde vil give de økonomiske resultater som den brede vælgerskare tror. "Besparelserne" forudsætter jo at alle der har mulighed for det vil benytte sig af efterlønnen, - og det bliver på ingen måde tilfældet. Den måde vi arbejder på idag er jo meget forskellig fra da efterlønnen blev indført. Dertil kommer at de mennesker som rent faktisk kan have brug for at komme på efterløn pga nedslidning, jo så blot kommer på andre overførselsindkomster. De bliver jo ikke raske fordi efterlønnen afskaffes.
Det er nogle billige point, som ikke batter noget i samfundet. Det ligner jo arbejdsløshedstallene hvor arbejdsløse blev aktiveret ved at melde sig hos kommunen en dag om ugen, hvorefter de ikke længere var arbejdsløse, - men så bare hed noget andet. Det ændrede jo ikke på at de intet arbejde havde. Det samme sker med efterlønnen, - så er man ikke på efterløn, - men på invalidepension.
Hvad er det iøvrigt for nogle hænder man mangler? Det kan da umuligt være de hænder der sidder på skoleeleverne som ikke kan læse eller regne. Det kan heller ikke være hænderne på de kvinder som ikke må tale dansk eller omgås andre mænd pga. deres religiøsitet, og vel næppe hænderne på de unge som snakker etnisk babysprog trods at de aldrig har haft mere med deres forældres hjemland at gøre, end en sandkage har haft med en ørken.
Skulle vi mangle nogle hænder, hvad jeg iøvrigt stærkt tvivler på, så bliver det udenlandske hænder tilhørende kloge hoveder. Hvorfor man så ikke må gifte sig med en udlændig, kunne det være rigtigt interessant at høre forklaringen på.
Der er bare ikke nogen politikere der ved hvad de laver. De må rejse hjem midt i deres ferie, hvis ikke lige de fik læst sidste memo fra spindoktorerne.
Hvis man virkelig vil ændre noget i dansk politik, skal man ikke stifte et parti som Liberal Alliance, men opkøbe meningsmålingsfirmaerne. Så kan man få hvad som helst gennemført.
Sørgerligt, men ikke helt usandt.
Ingenting vil hjælpe hvis ikke vi får en skattereform som en gang for alle fjerner lighedsprincippet. Ingen automatiske ydelser, men hjælp og støtte efter behov til de som trænger, - og intet til dem som kan selv.