Jeg er lidt i tvivl om hvad Ekstra Bladet har ret i her. De skriver jo ikke andet, end at det er de rige der igen slipper. De peger ikke på hvordan de mener vi skal rette op på dansk økonomi, ud over at det er tydeligt at de mener at dem der tjener mest, skal straffes endnu hårdere for det, end de bliver i dag.
I forvejen betaler de en betragtelig del i skat. Hvor vil de have at det skal stoppe? Der hvor en person med en indkost på 100.000+ om måneden, har det samme udbetalt som en kassedame? Hvor høj en trækprocent skal de op på, før det er "rimeligt" 75%? 80%? 90%? Og gerne uden fradrag. Så er det rimeligt, og det er det der skal til for at vende dansk økonomi?
Det giver ikke flere penge i kassen, at presse den citron mere, for det betyder bare at dem der tjener meget enten forlader landet, eller finder ud af at det slet ikke kan svare sig at tjene penge.
Problemet er bare at det ikke kan betale sig, da det beløb de snupper, gør at vi har mindre til rådighed, end hvis jeg holder mig under.
Lige som du selv har gjort.
Og det får vi altså kun færre penge i kassen af.
Jeg er glad for at jeg er kommet til at lege med internettet/adsense/affiliate, for så kan jeg sgu klare mig selv.
Jeg er glad på dine vegne, over at du er kommet i gang med dette. Men husk nu at indberette din indtjening til skat. Vi skal jo alle betale vores del, for at holde vores velfærdssamfund kørende
Jeg ved ikke hvad problemet er, og dermed har jeg heller ikke løsningen :o)
Men som jeg læser det rundt omkring, er vores største problem at vi vil bevare alle de goder vi har, og de må endenlig ikke forringes. Ttværtimod brokker vi os over at de ikke er gode nok.
Desværre er dette ønsker, uden at forholde sig til virkeligheden. Virkeligheden er at vi mister arbejdspladser, og at det nok fortsætter. Vi vil stadig have høj løn i forhold til alle de lande vi konkurrerer imod, min. 6 ugers ferie, orlov til dit og dat, og sikkerhed under sygdom.
Det er også helt fair, for det er vi jo vant til. Men vi må også indse at der er mange andre steder hvor de udfører arbejdet billigere, uden så meget ferie og mange gange mere effektivt end en dyr dansk medarbejder. Så er det ikke så svært at beslutte hvor de arbejdspladser skal ligge, og det er jo nok ikke i Danmark. Slet ikke når vi samtidig jagter firmaerne og cheferne i firmaerne, for at de kan betale det meste i skat. Så giver det igen god mening, at kigge andre steder hen.
Derudover vil vi ikke forringe sygehusvæsenet, uddannelsessystemet, overførselsindkomsterne, ældreplejen, efterlønnen osv. osv.
Vi vil have det hele, og lidt til. Men vi glemmer bare at forholde os til virkeligheden: At vi befinder os i en økonomisk svær tid, og at arbejdspladser strømmer ud af landet, uden noget tegn på at der kommer flere den anden vej. Og uden at vi gør det attraktivt at få flere arbejdspladser til landet.
Dermed er der bare færre til at betale for de goder, og så er det sandsynligvis ikke realistisk at bevare dem som de er. Og så giver det i min verden, rigtig god mening at revurdere dem. Og så må vi lære at acceptere, at vi ikke har råd til det hele. Med mindre vi vil ende som eksempelvis Grækenland. Og det er der sandsynligvis heller ingen der vil.
Alle dem der skræpper op om at vi ikke skal gå på kompromis med goderne, minder på mange måder om de mennesker man ser tilmelde sig programmer som Luksusfælden og hvad de eller hedder.
De vil også have det hel, uden at forholde sig til at det ikke er realistisk. Så de låner og køber i stor stil, for der skal ikke ske forringelser i dagligdagen, så der skal bare være råd til det hele.
Og lige pludselig når det er for sent, kan de ikke forstå at de ikke få deres daglidag til at hænge sammen. Inderst inde ved de godt at de har levet over evne, og nu kommer straffen. men de skal alligvel have det forklaret.
Hvis de mennesker havde nøjedes med en lille forringelse af dagligdagen, hvor de måske ikke behøvede at købe den dyre Webergril, det helt store fladskærms tv osv. så kunne de have en helt fornuftig hverdag. Men da de valgte at de ville have det hele, kommer regningen: En væsentlig forringelse hvor der ikke er råd til noget som helst.
Det er lidt det samme vi oplever som samfund, bare i et større omfang, og med større konsekvenser når det går galt.
Derfor bliver jeg også nervøs, når jeg hører Helle og Villy udtale at vi skal betale os ud af krisen, ved at skrue op for de offentlige udgifter. Det tror jeg svarerer til at tisse i bukserne for at holde varmen, og det gør mig nervøs når jeg ser at de står til at vinde valget, hvis det blev holdt i dag.
Jeg ved som nævnt ikke hvad løsningen er, men jeg var i Grækenland for et par måneder siden. Og efter at have talt lidt med de lokale, kan jeg bare konstatere at det ikke er en situation jeg ønsker for Danmark.