Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Film skal ses i e-mails (artikel fra Markedsføring)

Side 1 ud af 1 (2 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 23. Jul 10
Indlæg ialt: 12
Skrevet kl. 09:41
Hvor mange stjerner giver du? :

FILM SKAL SES I E-MAILS

Visuel kommunikation er mere effektiv end tekst, og det forsøger danske Fox Media at udnytte i et nyt samarbejde med amerikanske Flimp, der er specialister i videoreklamer til e-mails.
Af: Jakob M. Larsen

Den danske filmmager Robert Fox vil have danske annoncører med på en trend, der er ved at sprede sig på den anden side af Atlanten.

I USA er reklamevideoer i e-mails således blevet hotte. Især efter analyser har vist, at brugerne involverer sig langt mere, hvis kommunikationen med dem foregår i levende billeder.

Derudover har lysten til at sende reklamefilm ud i eksempelvis nyhedsbreve fået næring af en undersøgelse foretaget af søgekæmpen Google. Den viser, at kunder bruger mellem fire og syv gange så meget tid på interaktive videomails, som de bruger på almindelige tekstmails.

Derfor har Robet Fox indgået et samarbejde med den amerikanske softwareproducent Flimp, som filmmagerens selskab, Fox Media, fremover repræsenterer i Danmark, Færøerne og Grønland.

Flimp (Flexible Interactive Marketing Platform) er en marketingplatform, der gør det muligt at sende en form for videobrochurer ud på alle internetbrowsere.

- Det specielle ved Flimp er, at alle kan se dine videoer, uanset om de sidder med Mac, PC eller smartphones. Dette har ikke været muligt i eksempelvis Flash. Den samme film kan både vises på mail, websites og sociale medier som Facebook, siger han.

Virksomheder som BMW og Thomson Reuters er blandt dem, Flimp kan skrive på kundelisten. ”Flimpen” fylder meget lidt, da den ikke indeholder videofilen, men linker til den på en separat server. Samtidig modtager du informationer om, hvordan modtageren interagerer med dit indhold.

- Du får således besked om, hvor mange som ser din film, hvor lang tid, hvad de har set, hvor mange der trykker på links. Det betyder, at du kan kontakte de interesserede brugere, når de viser interesse. Du kan også se, hvilke links, der foretrækkes frem for andre, siger Robert Fox.

Fox Media har netop skrevet kontrakten med Flimp under, og Robert Fox er i fuld gang med at forhandle samarbejder med bureauer og større virksomheder herhjemme, fortæller han.

Du kan se en video om Flimp her:

<//embed>

 

 

Fra København
Tilmeldt 26. Mar 05
Indlæg ialt: 975
Fra  Ubivox ApS Skrevet kl. 15:34
Hvor mange stjerner giver du? :

Kunne være interessant at høre hvilken teknologi der ligger bag.

Hvis det ikke er flash, må det jo næsten være baseret på HTML eller lignende.

Ud fra campaign monitors gennemgang af HTML5 video i e-mail-klienter virker det ikke så lovende:

http://www.campaignmonitor.com/blog/post/2905/html5-and-video-in-email/

Dvs man kan god se fallback content som bare er et billede med et link til videoen, men så ryger idéen ligesom lidt med at se videoen direkte i e-mailen, hvis det er størstedelen af mailklienterne der ikke understøtter den relle ide.

Hvordan fungerer det hos jer?

Side 1 ud af 1 (2 indlæg)