Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Nu bliver hun udvist og jeg er rasende!!!

Side 4 ud af 6 (58 indlæg)
Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 10:46
Hvor mange stjerner giver du? :
Dato: 07-03-2007 15:12:58
Forfatter: Peder TakeTwo.dk
Lige i denne sag tror jeg ikke man kan anklage de ansatte for deres handlinger. Jeg tror de har fået meget strikse ordre oppe fra om at behandle folk som skidt.


Der er jeg så ikke enig, Peder. Jeg har ikke haft kontakt til udlændingestyrelsen, men jeg er så heldig at have haft nærkontakt med det sociale system og det lægevidenskabelige system. Og i de systemer er det rent held, hvem man får som sagsbehandler – og lægekonsulent – og som dermed har en ret uhyggelig magt over ens liv og levned.

Der er love og regler, men de kan altid fortolkes (vi kan blot se den uhyre forskel, der er på, hvordan syge mennesker behandles. Nogle får pension på 4 måneder, andre kæmper en ulige kamp i op til 12 år!). Og på samme måde kan reglerne for udlændinge også tolkes. Hvorfor kan de ellers finde på at ville blande sig i, hvor meget Martins medarbejder skulle have i løn? Det har da intet med udlændingestyrelsen at gøre – der kan højst fagbevægelserne blande sig.

Det er nu engang ikke embedsmændenes opgave at sikre, hvilken løn folk får. Og jeg kan så sammenligne med kommunens besked til mig nu, da min revalideringsperiode var ovre: "Vi er komplet ligeglade med, om du tjener penge." Dejligt! Jeg svarede så: "Men I er nok ikke ligeglade med, om jeg sygemelder mig igen, vel?" Hvor blev jeg sur, men det skjulte jeg for idioten. Og så kom reaktionen heller ikke som en overraskelse efter den behandling, jeg har været udsat for undervejs. Jeg er bare utrolig glad for at være kommet fri af det lortesystem.

EDIT: Jeg kender til eksempler, hvor syge mennesker får at vide, at de ikke kan få kontanthjælp (efter deres sygedagpenge er sluppet op), inden deres formue er opbrugt, og de er dybt forgældede i stedet (ved f.eks. eget hus, andelsbolig eller lejlighed). Jeg kender til eksempler, hvor syge mennesker bliver sendt til psykiater, til psykolog og videre rundt – og bliver tvunget til at skrive under på en psykologisk diagnose for at kunne få førtidspension – selvom det reelt set slet ikke er nødvendigt med en diagnose for at tilkende førtidspension.

Og sådan kan jeg desværre blive ved og ved. Det er en meget skræmmende verden at få indblik i, og man har meget svært ved at forstå, at det foregår i vores fantastiske lille land, Danmark. Hele vejen igennem er det den enkelte sagsbehandler, læge og lægekonsulent, der har al magten – og dermed bestemmer, hvad der skal ske. Ofte syltes sagen bare, til den syge ikke længere kan få sygedagpenge og ender med kontanthjælp eller ingenting.

Fra Århus
Tilmeldt 13. Apr 05
Indlæg ialt: 633
Skrevet kl. 11:06
Hvor mange stjerner giver du? :
Mikkel,

jeg tror du tillægger DF alt for stor magt! Vi kan vist alle blive enige om at DF ser anderledes på tingene end folk på venstrefløjen. Men er nu ret så overbevist om, at der er mange kræfter i K og V (og øjensynligt også i S), der vil samme vej som DF. Det er sandt at DF ligger stemmer til stramningner i udlændigeloven, og gerne gør det, men lur mig om ikke mange af de lovforslag kommer fra regeringen og ikke støttepartiet.

Ovenstående er ikke for at frikende DF på nogen måde, men jeg tror, mikkel, at dit "had" mod DF måske ligeså godt kan spredes ud på 2-3 andre partier i folketinget. Men ok, nu har jeg fulgt dig herinde i nogen tid efterhånden og hvis jeg kender dig ret, så kan din sympati for K og V sikkert også ligge på et lille sted ;)


Fra Lyngby
Tilmeldt 26. Mar 05
Indlæg ialt: 9714
Fra  DEMIB HOLDINGS ApS Waimea Digital Skrevet kl. 11:19
Hvor mange stjerner giver du? :
Casper, jeg er sådan set meget enig med dig. Forskellen på DF og så V, K og S er, at der i disse partier rigtig nok er en del folkevalgte som er ligeså modbydelige som DF - men der er også mange med en langt mere hunmanistisk indstilling til sagerne. I DF er de så godt som enige, alle de folkevalgte, om den ekstremistiske isolationspolitik og fordømmende holdinger. Hvis man ser på f.eks. Venstre er der meget langt fra en Karen Jespersen eller Bertel Haarder og så til f.eks. Birthe Røn-Hornbech.

Jeg oplever at mange gode Venstre-folk og Konservative er rigtig godt trætte af den fremmedfjendsked som præger billedet af deres samlede politik. Stod det til dem, droppede de samarbejdet med DF. Men desværre er det øjensynligt ikke disse mennesker der har magten i regeringen.
Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 12:04
Hvor mange stjerner giver du? :
Dato: 08-03-2007 10:45:50
Forfatter: sandfær-andersen
Og sådan kan jeg desværre blive ved og ved. Det er en meget skræmmende verden at få indblik i, og man har meget svært ved at forstå, at det foregår i vores fantastiske lille land, Danmark. Hele vejen igennem er det den enkelte sagsbehandler, læge og lægekonsulent, der har al magten – og dermed bestemmer, hvad der skal ske. Ofte syltes sagen bare, til den syge ikke længere kan få sygedagpenge og ender med kontanthjælp eller ingenting.


Det er desværre også min opfattelse - og som tidligere nævnt risikere den enkelte sagsbehandler intet.

Tilmeldt 27. Feb 07
Indlæg ialt: 7
Skrevet kl. 13:19
Hvor mange stjerner giver du? :
 

Ikke alene risikerer de intet.  Udlændingelovens fædre har - som noget relativt enestående i dansk lov og ret - fjernet enhver adgang til at bringe sagsbehandlernes afgørelser for en domstol.  Forestil jer engang det princip indført i alle andre samfundsforhold.

 

Mvh

Tilmeldt 27. Feb 07
Indlæg ialt: 7
Skrevet kl. 14:40
Hvor mange stjerner giver du? :
---

Vike, jeg er overordnet enig med dig om situationen, men som jeg læser dine indlæg (ret mig, hvis jeg misforstår), giver du hovedsageligt skylden til DF. Jeg ser ikke DF som skyldige - de er ikke mennesker, som jeg holder af - men det er helt og fuldt befolkningens skyld, at tingene er så ekstreme og pinlige, som de er blevet. Man har fået det, som man har stemt på.
---

 

Hej Anders

 

Ja, så må jeg jo rette dig ;).   Jeg har ingen respekt for DF og deres forretningsplan, whatsoever - men "skyldige"?  Mon ikke der til enhver tid og i ethvert samfund vil findes den slags mennesker?   De gør hvad de gør.   Synd for dem at de ikke ser bedre muligheder for at komme frem i tilværelsen.  Svigtet og løgnen fra Konservative, Venstre og Socialdemokratiet i forhold til deres egne officielle selvopfattelser er derimod stygt.  De har valgt at spille med på DF''s dagsorden.  Et typisk eksempel er udlændingelovens fokus på familiesammenføringer.  Med sjældent set effektivt (skattefinancieret) politisk spin blev den lanceret som en indsats mod tvangsægteskaber.  Regeringen skulle jo have et slags figenblad til syndefaldet.  Men da Socialdemokraterne så gjorde op med sig selv at den eneste måde de nogensinde kunne neutralisere DF''s styrke på udlændingeområdet var imitation gjorde de Herren hjælpe os også dette spin / bedrag til deres eget.  Hvorfor var der ikke nogen der insisterede på at spørge ind til denne motivering af det måske alvorligste indgreb i vor personlige frihed siden krigen?  Et uskyldigt spørgsmål som "hvor mange tvangsægteskaber forekommer der om året?" kunne jo nok være interessant.   Der er ingen som kan sætte et tal på det.   Statistikken findes ikke.  Von-hören-sagen var det "faktuelle" grundlag for udlændingeloven.   Tvangsægteskaber bør ikke tolereres i vort samfund, vel?  Det kan undre at disse bekymrede politikere fortsat ikke har vedtaget en lov der rent faktisk forbyder dem.  Hvis det da er dem der er problemet.  Men indtil videre kan konceptet så bruges til at gøre noget ved statistikken for familesammenføring - levere nogle politiske resultater.  Det er så også en statistik over mange ulykkelige skæbner.

 

For mig er de skyldige dem der giver køb på sig selv - hvadenten de så har defineret sig som vogtere af "solidariteten", "retssikkerheden", "den individuelle frihed" etc.  Da politiske ambitioner skulle afvejes overfor principperne valgte man at spille med på DF''s plan om at kvalificere dansk statsborgerskab.  A-udgaven til rigtige danskere, B-udgaven til de danskere der har forelsket sig og giftet sig med en udlænding.

 

Mvh

Fra Klostertorvet 6, 2. tv 8000 Århus C
Tilmeldt 31. May 06
Indlæg ialt: 1541
Skrevet kl. 15:00
Hvor mange stjerner giver du? :
Der er vel ikke rigtig nogen der tror på at det her med restriktionerne i forhold til familiesamføringsretten har noget med at beskytte mennesker mod tvangsægteskaber at gøre. Det eneste det drejer sig om er at hold anderledesudseende personer ude af landet. Og det er jo det danskerne vil have!
Som tidligere nævnt havde der nok været en lov mod tvangsægteskaber hvis det var det der i virkeligheden var problemet.

Peder


Fra Skodsborg
Tilmeldt 24. Mar 05
Indlæg ialt: 12289
Fra  Amino ApS Hotel Klippen Skrevet kl. 16:58
Hvor mange stjerner giver du? :
Så lykkedes det at "sælge" historien til tv-avisen, så kl. 21 i dag fredag, kommer Kimberlys historie på. Jeg håber at det vil give god respons.

Dbh Martin
Fra Lyngby
Tilmeldt 26. Mar 05
Indlæg ialt: 9714
Fra  DEMIB HOLDINGS ApS Waimea Digital Skrevet kl. 23:30
Hvor mange stjerner giver du? :
Det må vist være årets rekord i udenomssnak Jens Vibjerg kommer med i det efterfølgende interview! Han forsøger krampagtigt at sige "nej" til nogle af de spørgsmål han får, selvom det er det rette svar (hans spindokter har nok fortalt ham at man aldrig skal sige nej - det virker så negativt).

Det ser ikke ud til at der er megen politisk opbakning til at sikre et firma som SpamFighter de nødvendige rammer for at kunne drive virksomheden optimalt. Det logiske skridt er jo så bare at at flytte selskabet til Delaware, lave en lille filial i Danmark, og så i øvrigt lægge alt overskud og fremtid i udlandet. Men det er sindssygt at det skulle være nødvendigt.

Jeg fatter overhovedet ikke logikken i at jage gode folk ud af landet - folk som ovenikøbet kan forsørge sig selv. Vi skal da ikke jage gode folk væk - vi skal tiltrække dem!
Fra Herning
Tilmeldt 6. Jan 06
Indlæg ialt: 692
Skrevet kl. 00:03
Hvor mange stjerner giver du? :
Og her sad man så og jublede... jubiiii endelig chance for at få den arbejdskraft som er ligeså nødvendigt for vores virksomheder som de højtuddannede er for udviklingen.. Men så kom den Jens Vibjerg på, og der sad jeg bare totalt lost, hvorfor skal arbejdstilladelsen kun gives til folk der tjener mere en 75% af den normale danske arbejdsstyrke og den der med greencard ordning kan vi som menige iværksættere godt kigge langt efter,, den virker bare ikke i mine øjne .. Hvordan ser i andre på det???


ps. Godt gået Martin bare ærgeligt at den kære Jens Vibjerg ikke forstod budskabet

Side 4 ud af 6 (58 indlæg)