Hej alle, Jeg har startet Københavns eneste socialøkonomiske grafiske bureau, www.media-now.dk, sidste år. Jeg leverer professionelle grafiske løsninger til tryk og web og skaber samtidig fleksjobs for borgere med en relevant baggrund http://www.media-now.dk/socialokonomi.php. I denne måned, maj 2011, har jeg ansat min første fleksjobber. Hendes arbejdsområde er at levere kundetilpassede wordpress-hjemmesider. Det har hele tiden været min plan at vækste hurtigt, og da det er såkaldt "blue ocean" (ingen andre magen til - så vidt jeg ved), tror jeg selvfølgelig på gode muligheder. Mit mål er at ansætte endnu en fleksjobber inden årets udgang. Min egen baggrund for at vælge denne form er at jeg gerne vil være med til at lægge afstand til gyldne håndtryk og store bonus'er, og jeg tror på at man kan drive lønsom virksomhed og have en socialt ansvarlig profil samtidig. Det skal ikke lyde helligt - jeg synes bare selv, at det er interessant. Nu skriver jeg så her for at undersøge, om man kan finde (kanaler til) risiko-villig kapital på denne måde, når nu bloggens overskrift bl.a. er vækst. Jeg ER i kontakt med Væksthus Hovedstadsregionen og Vækstguiden, men vil i øvrigt også gerne finde ud af, om der færdes andre socialøkonomiske virksomheder her på Amino. Mange hilsner Trine |
Hej Trine
Det er en rigtigt spændende ide, du barsler med. Jeg har ikke nogle konkrete forslag til hvordan du finder kapital udover, de grænse banken, etc. Måske kunne du få nogle sponsorater, fra virksomheder der ønsker at forbedre deres CSR-profil.
Rent historisk har der været et par forsøg som du måske kan lærer af, Itnisk var en etnisk it-virksomhed, som desværre ikke eksisterer mere. Derudover var der jeg mener de hedder Space Invaders som drev undervisning af langtidsledige og webbureau samtidigt mener de blev købt af Framfab, og den afdeling blev lukket. Måske var det en ide at researche hvad de gjorde rigtigt eller forkert.