Hej folkens.
Jeg står i denne spændende situation, at jeg har 500.000 kr. som skal investeres!
Jeg er åbent for ALT...!!!!!
Jeg vil med 99% garanti bruge en af jeres virksomheder eller ideér til at indskyde noget kapital.
Jeg vil lade tråden (for mit vedkommende) løbe i 30 dage og kigge på den løbende, dog vil jeg ikke kommentere før efter de 30 dage!
God brainstorming.
/Denniz
Følte mig ret overbevist om at jeg havde hørt ovenstående før, og min hukommelse kan den ikke være helt gal med, for det minder da unægteligt meget om oplægget til denne tråd fra 05.06.2009, hvor trådstarter skriver:
Hej folkens.
Jeg står i denne spændende situation, at jeg har 500.000 kr. som skal investeres!
Jeg er åbent for ALT...!!!!!
Jeg har haft nogle forskellige møder rundt omkring i byen og føler stadig, at jeg er lidt uklar over, hvordan jeg skal bære mig ad.
Hvis der skulle være andre med samme situation ville det være fint evt. at sparre.
Jeg vil med 99% garanti bruge en af jeres virksomheder eller ideér til at indskyde noget kapital.
Jeg vil lade tråden (for mit vedkommende) løbe i 30 dage og kigge på den løbende, dog vil jeg ikke kommentere før efter de 30 dage!
God brainstorming.
Dbh
A. Juul
Til trådstarter: Du er muligvis en reel og seriøs investor, jeg vil ikke bestride at det kan være en mulighed, men mit umiddelbare indtryk er dog en smule useriøst.
Hedder du A. Juul eller Denniz?
Hvorfor brillierer begge tråde med manglende oplysninger om dig? Og i den første tråds tilfælde, også med manglende svar og opfølgning, til de har havde gidet at svare på din tråd, efter de "30 dage du ville lade den løbe".
Kommer du tilfældigvis lige til penge (500.000,00 ret præcist) mere eller mindre på slaget hvert andet år, eller fandt du bare ikke noget godt at investere dem i sidst, og har derfor gemt dem til nu?
Det er ikke min mening at være pessimist, men man kunne altså nemt sidde og få den tanke, at du ikke selv lige sidder med en god idé, og det derfor ville være bekvemt hvis andre lige kunne servere den for dig, under påskud af at kunne hjælpe med en større investering.
Hvis du mener at jeg har helt uret i mine "anklagelser", er du hjerteligt velkommen til at bestride det her, jeg er åben for at kunne tage fejl. Har ikke selv brug for 500.000, men vil egentlig blot minde dig om, at mange af de mennesker der bruger tid på at svare på opslag som dette, bruger meget tid og energi på at sidde og formulere og nedskrive planer og idéer, og jeg synes personligt ærlig talt at det er mangel på respekt for andres tid at bede om den slags henvendelser, hvis man ikke er seriøs omkring det.
De bedste hilsener
Amaris