Hej alle Amino'er, For at komme lige til sagen, sad jeg her til morgen og tænkte lidt over mit syn på Danmark, efter at have været væk fra Danmark i et par år. Har du selv ændret dit syn på Danmark efter at have boet eller opholdt dig i udlandet? Nu er det efterhånden 2½ år siden jeg forlod Danmark, og der er en række punkter hvor mine synspunkter og specielt de ting jeg fokuserer på i forhold til politik. Ligeledes er jeg også blevet mere klar over hvad andre lande tænker om os, og hvordan vi kan klare os i det globale samfund. Ligeledes er der mange "små detaljer" som danske politikere elsker at fokusere på, som virker fuldstændigt ligegyldigt og plat. Specielt efter 2 år i Peru, der er et land som kæmper med fattigdom, økonomisk fremgang der giver endnu flere klasse-problemer, racisme og nu kæmpe politiske forandringer. En af de andre ting, er at jeg er blevet meget mere bevidst om vores immigrations-regler (som virkelig grænser sig til det latterlige) og den åndsvage "enten-eller" mentalitet, således man ikke kan opnå dual-statsborgerskab medmindre man er født med det. Tanken om at vi er så lukkede, at hvis en dansker (gud forbyde det!) opholder sig en længere årrække i et andet land, og en dag gerne vil være statsborger (måske har personen stiftet familie mm. i pågældende land) - så er der ingen vej tilbage Danmark. Det er nærmest så hvis man krydser grænsen, bliver døren lukket bag en og man er ikke velkommen. Specielt det sidste er virkelig en af de sørgelige ting ved Dansk politik som giver mig kvalme. For bliver man mindre dansk, fordi man vælger at bo i udlandet? Har man ikke ret til at vende hjem efter en periode i udlandet - og hvis man nu har stiftet familie i et nyt land, hvorfor fanden skal vi så gøre det så besværligt for udlandsdanskere der gerne vil tilbage til Danmark, at bringe den nye familie med? Med mindre de opfylder 117 latterlige og fuldstændig umulige krav, er det ikke muligt at vende tilbage til Danmark. Jeg holder meget af mit land. Specielt efter at have rejst og boet i udlandet de sidste par år, er jeg endnu mere "stolt og patriotisk" over at være "fra Danmark", at være "efterkommer af vikingerne", og over at have en lang historie og en masse kultur. Men når jeg kigger på dagens Danmark; så får jeg kvalme. Jeg ser et land som ikke vil have mig tilbage, hvis jeg bor for længe i udlandet; et land der understreger, at skulle det lykkedes at finde den rigtige person i et andet land, så er det goodbye forever. For personer der ikke er født ærke-danske har ikke ret til at komme til Danmark. Og personer der har valgt at flytte til udlandet, er ikke længere ærke-danske. Hvad skete der med fædrelandet, som er stolt over at vise flaget - men ikke for stolt til at vise ydmyghed og lære af andre nationer? Hvad skete der med solidariteten og åbenheden, vise verden et godt eksempel og lade verden vide at Danmark et er stolt og lille men åbent land? Nu må jeg hellere komme videre i dagens program, inden jeg får skrevet en hel roman. Bedste hilsner fra Chile - Christian Jessen |
Danmark er ikke så populær et land mere for udlændinge som gerne vil arbejde i danmark!
Har rejst meget i udlandet og hvergang spørger de mig hvorfor er danmark sådan et fremmedfjendsk land