Bliv gratis medlem
|
Egentlig er jeg ikke meget for at diskutere politik. For nogen mennesker er politik et spørgsmål om religion, og jeg tror de fleste af os ved hvordan den slags diskussioner plejer at være. Men med al den snak der på det seneste har været, og ikke mindst mudderkastning de forskellige partier imellem, så har jeg alligevel brugt lidt krudt på at tænke emnet igennem. Min helt personlige holdning er at Christiansborg kan være værre end min 3 årige søns børnehave, på rigtig mange punkter. Drengene vil ikke lege med pigerne, for de har pigelus. Medmindre de andre drenge selvfølgelig heller ikke vil lege, så er pigelusene faktisk ikke så slemme som man gjorde dem til i starten. Er der en ting man ikke kan enes om, kan man slet ikke blive enige om noget, medmindre der er en fredsmægler (pædagog) til at holde styring på tropperne. Og jeg kun i det uendelige fortsætte med at drage paralleler til et stadie i vores liv, hvor vi i den grad har haft mulighed for at udvikle os. Jeg syntes dansk politik kan være direkte pinligt på så mange plan. Jungleloven gælder uden tvivl også hvis du er politiker, men come on, laver du en fejl indenfor politik får du en "næse" - Der er i min verden lang vej fra at blive ædt af en løve og sammenlignet med et alternativ der i al sin enkelthed gør at du ikke behøver åbne munden for at trække vejret. Sætningen om at den stærkeste overlever skal måske forstås på en anden måde når der snakkes politik. En enkelt person kommer nok aldrig til at overvinde mødet med en løve, men flere mennesker i fælleskab forøger ihvertfald chancen for at komme derfra med livet i behold. Så drop børnehavementaliteten og indse at selvom der er visse punkter man aldrig bliver enige om, kan man lige så godt samarbejde om de ting hvor man rent faktisk kan finde fælles fodfæste. Det vil under alle omstændigheder give en større chance mod løven, som i den her tid direkte kan oversættes til verdensøkonomien. Fokus bliver efterhånden fjernet fra de problemstillinger der er, og til hvem der skal være den næste statsminister. Der er nok at tage fat på i den her tid, så brug tiden på at løse problemerne istedet for at spille for galleriet med mudderkastning, energien ville blive brugt så meget bedre på at arbejde med løsninger istedet for at nedgøre den anden part - Jeg tror de fleste af os kan se forskel på hvad der for den enkelte, er enten skidt eller kanel. Så er løsningen at ansætte et par pædagoger? Eller skulle man prøve at låse folketingsmedlemmerne inde i folketingssalen, med beskeden om at ingen kommer ud før de har fundet enighed om et bestemt emne, hvorefter vi slipper en sulten løve ind til dem? Personligt tror jeg vi får hurtigere resultater med det sidste forslag, selvom det måske er en smule drastisk - Måske! Tilbage til min overskrift. Når man snakker om udvikling der går i stå, så er en af de første ting jeg tænker på demokratiet. Vores styreform har udviklet sig meget lidt, sammenlignet med så mange andre områder. Nu er jeg ikke den store historienørd, men jeg føler mig overbevist om at demokratiet kom et par år før internettet. Alligevel har internettet udviklet sig mindst hundrede gange hurtigere end demokratiet, der jo om noget er grundstammen i vores samfund. Demokratiet rammer os alle, så hvorfor er udviklingen gået i stå lige her? Er demokratiet den perfekte opfindelse der ikke behøver ændringer eller optimeringer af nogen art? Vi går stadig til stemmeurnerne når der skal stemmes, og vælger 179 individer der tilsammen skal udgøre befolkningssammensætningen, således at flertallets holdninger bliver opretholdt, og minoriteterne får mulighed for at fremføre deres synspunkter. Men er det nødvendigt med så mange medlemmer, eftersom vi, stort set, allesammen har adgang til internet? Er det nødvendigt vi skal slæbe vores korpus helt hen til nærmeste skole eller idrætshal for at smide en seddel i en kasse, og risikere at gå glip af næste spændende episode af Luksusfælden? Kunne afstemningen ikke ske hjemme i trygge omgivelser foran computeren når vi nu har vores nemID der giver adgang til alle oplysninger om os. Ville et system hvor hver borger kunne stemme på de forslag der nu engang var interessante for den enkelte, ikke være en mulighed? Vi kunne nøjes med at stemme om hvilken ministerpost den enkelte politiker skulle ha, for lige at ha en tovholder på de vigtigste emner, og så ellers droppe resten af folketingsgruppen. Så vil nogen selvfølgelig mene at korruption ville nå nye højder og folk ville sælge deres stemmer til højestbydende. Her er simpel matematik i den grad min ven. For at få et flertal i folketinget skal man alt afhængig af hvor mange der i forvejen deler ens standpunkt have minimum 90 MF'ere på sin side. Lad os for nemhedens skyld sige at der er 4.000.000 stemmeberettigede i Danmark, uden videre udregning vil de fleste nok kunne se at man virkelig skulle ud og stemme på dørklokker for at få noget gennemført hvis flertallet i forvejen var imod. Jeg står på ingen måde med den perfekte løsning. Før man overhovedet kan udtænke den perfekte løsning, skal man have et klart defineret mål. Målet skal jeg ikke gøre mig klog på, men den nuværende situation, som efterhånden har varet længe, er under alle omstændigheder uholdbar. Blot lige en lille tanke jeg havde fra morgenstunden :) |
Tjo. Jeg tror såmænd også det er spørgsmålet om tid før demokrati bliver afløst af et form for teknokrati. Hvilket jeg personligt langt hen ad vejen måske også støtter
Vi står i den grad over for en voldsom udfordring i og med at flertallet af danskerne er uden for arbejdsmarkedet, men i og med de er flertallet, så bestemmer de praktisk taget her i landet. Det er jo øjensynlig i de nuværende meningsmålinger.
En klog mand sagde en gang
You don't multiply wealth by dividing it. Government cannot give anything to anybody that it doesn't first take from somebody else. Whenever somebody receives something without working for it, somebody else has to work for it without receiving. The worst thing that can happen to a nation is for half of the people to get the idea they don't have to work because somebody else will work for them, and the other half to get the idea that it does no good to work because they don't get to enjoy the fruits of their labor.
Citat: Adrian Rogers
Det er ret banalt og burde i virkeligheden give stof til eftertanke. Men er desværre bange for der går lang tid før det går op for danskerne. Krævermentaliteten er jo ret indgroet her til lands.
Opret bruger