Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Det startede med en klemme-grill... men...

Side 1 ud af 1 (1 indlæg)
  • 1
Fra København
Tilmeldt 2. Jun 10
Indlæg ialt: 23
Skrevet kl. 21:55
Hvor mange stjerner giver du? :

Kære Aminoer

Klemme-grillen blev fundet og den er fantastisk god til at lave sandwich a la sprøde Subway Sandwiches...

Desuden...

Nedenstående er en undren og spørgsmål, der i denne svære tid for iværksætter-maverne rundt om i landet(heriblandt mig selv), muligvis kunne hjælpe på vej eller videre i processen mod et mål som selvstændig.

Jeg vil i den forbindelse stille nogle brede spørgsmål, dog uden at lægge skjul på, at jeg selv søger et svar via spørgsmålet. Jeg ønsker ikke at gå i dybden med, hvilke produkter jeg tænker på.

Det jeg og formentlig mange andre forhåbentlig kommende selvstændige håber på i denne tid, er kort, at få et frisk "sparringspust" fra nogle af jer erfarne og succesfulde aminoer derude. Håber I vil byde ind med lidt guf...

1. Hvis man kender til et produkt, som skal importeres, og man ikke er økonomisk klar til at importere før nogle kunder er i folden, hvordan skal man komme videre? Produktet kan forevises for kunden. Skriver man kontrakter med kunderne inden produktet er i landet eller beror det på ren tillid?

2. Hvordan får man produktet ud i landet på en hurtig og forholdsvis billig måde, så den rette branche ser det? Pressemeddelelse, reklame via TV, radio eller lign., branchekanaler, Youtube mv. Hvad virker i dag?

3. Hvis produktet kræver lagerplads og det skal ske i Københavnsområdet, er det så muligt at komme til en fornuftig husleje, så drømmen ikke allerede går op i røg efter en snak med en udlejer. Hvor er det pt. og evt. grundet tiden muligt at få fornuftige kvm-priser via leje i Hovedstadsområdet? Er der nogle gode fiduser for at komme til fadet som ny og sprudlende i branchen?

4. Transport rundt i landet er oftest også en stor hurdle at komme over. Hvilke metoder anvendes i dag, er der nogle firmaer, der faldbyder markedet eller sidder PostDanmark stadig på toppen af kransekagen?

5. Hvad rør der sig ellers derude i øjeblikket blandt jer aminoer?

Jeg ved godt, at spørgsmålene er svære, når man ikke kender produktet, så målrettetheden og fokus forsvinder lidt. Det vi derude søger, er, nogle positive historier, der kan passe ind på nogle af ovenstående spørgsmål. Nogle af jer derude, der har haft succes og ikke mindst berettiget held med nogle satsninger som lykkedes. Disse historier kan vi måske bruge nogle bidder af, hvilket kan sætte skub i vores egne små satsninger. Det sidste skub.

Fuck Janteloven, hvilket jeg ved de fleste aminoer gør dagligt. Det er nu I skal berettiget prale med jeres gennembrud, da det er yderst fortjent i denne svære tid.

Håber at høre fra jer alle derude.

Ladahl

Side 1 ud af 1 (1 indlæg)