Hej Aminoér jeg har et lille problem som jeg kan takke visse indvandregrupper samt Dansk Folkeparti for :) Jeg er ved at starte en virksomhed hvor jeg har tænkt mig at tilbyde anodisering og polering af aluminium til alm. private. Det er ikke det nye AP.Møller jeg er ved at starte :) Men til den proces skal jeg bruge to produkter som ikke kan købes bare sådan lige. Det drejer sig om Salpetersyre, og Svovlsyre. Grundet terrorpakken er de to produkter faktisk på våbenlisten over forbudte substanser for private at eje eller bruge / opbevare. Jeg har langt om længe fået tilladelse til at benytte og opbevare dem fra politiet (da jeg kører uden momsnummer i 2011 fordi jeg primært kommer til at lave tests og programmer i år, før jeg egentlig begynder at have et færdigt produkt / service i 2012). Jeg har også talt med arbjedstilsynet samt beredskabsstyrelsen for at sikre mig at jeg må bruge disse stoffer i de omgivelser jeg gør, og alle signalerer nu grønt lys til mig. Så jeg er klar til opstart. Problemet er så bare nu. Hvor køber jeg svovlsyre og salpetersyre i mængder under 1000 liter ad gangen ? De kar jeg bruger er på 28 liter til tests, og da syrerne skal blandes i demineraliseret vand i skala 8:1 rækker 1000 liter syre til 8000 liter væske i mit tilfælde!!! Kan det passe man ikke kan købe disse to produkter i 1 eller 2,5 liters flasker? Jeg har kontaktet borup og de sælger det ikke mere grundet terrorpakken. Håber andre der arbejder med kemi derude kan hjælpe mig lidt :( Mvh Ruben |
Hej Ruben
Jeg kender problemet.
Også forsendelse kan være problematisk da det måske skal sendes som farligt gods.
Jeg bruger en del Isopropanol og demineraliseret vand og fandt det billigt hos en lokal leverandør til rengøringsindustrien, og så var det endda med gratis levering.
Nå, det var ikke det du skulle bruge.
Måske kan du købe Saltpetersyre i de større byggemarkeder?
Det sikre og sandsynligvis billigste er Frederiksen, de er specialiseret i kemikalier og instrumenter til skoler, og har ret mange kemikalier.
http://www.frederiksen.eu/da/produkter/_dk_kemi_kemikalier__-__tema_790/syrer/vnr/885500-4/
Du skal oprettes som bruger for at se priser, men jeg kan oplyse at 1 liter 96 w/w % svovlsyre koster 49 kr +moms
Jeg er i tvivl om de sælger til private uden cvr-nr, men ring eller skriv til dem, de er meget flinke.
Ellers er der VWR, men de er mest til analyse-kemi, ret dyrt, og har minimumsbeløb på indkøb.
Dem bruger jeg kun når kemikalierne ikke kan fås hos Frederiksen.
vh
Finn Petersen