Kære Aminoer, Jeg overvejer at flytte til udlandet, men ønsker at tjene mine penge ved at løse opgaver for danske virksomheder på freelancebasis. Jeg ønsker faste samarbejdspartnere, så jeg måske har 2-3 faste virksomheder, som køber ydelser hos mig. Jeg er uddannet ingeniør, så har en god uddannelse, og kan forholdsvis hurtigt sætte mig ind i nye opgaver. Virksomheden vil opnå en fleksibel og engageret arbejdskraft, som kun skal aflønnes i den effektive arbejdstid. Hvilke virksomheder kunne være interesseret i et sådant samarbejde? Hvad skal jeg gøre for at komme i kontakt med disse virksomheder? (PS. Jeg er anonym pga. nuværende uopsagt arbejde!) |
Hej Jobsøgeren.
Med Internettet kan du kort sagt næsten gøre alt på den anden side af jorden for danske virksomheder.
Et callcenter kaldet Sento, som bruger det live support software, som vi forhandler, yder eksempelvis Live support for McAfee Antivirus.
De har placeret et callcenter i et engelsktalende område i Sydamerika og et i Sydafrika. På den måde kan de levere live support 24 timer i døgnet uden at skulle betale skifteholdstillæg.
Nu vil det nok være overkill og sætte en ingeniør til at yde kundeservice via live support. Det skulle eksempelvis være til bredbåndsselskaber, som ønsker at kunne levere personlig hjælp i aftenstimerne.
Ellers hvis du arbejder med softwareudvikling eller på anden måde systemovervågning, ville du jo kunne tilbyde det til en noget lavere pris såfremt tidszonen, hvor du flytter til passer med DK´s aftenstidspunkter.
Held og lykke med det.