Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Medarbejder vil ikke arbejde i julen - hvad gør jeg?

Side 7 ud af 9 (84 indlæg)
Fra København N
Tilmeldt 11. May 11
Indlæg ialt: 52
Skrevet kl. 08:02
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Da jeg i sin tid havde studiejob på lageret i Bilka, var der bestemt også nogle vagter, der var upopulære. Langt de fleste af medarbejderne var unge mænd, men vagtplanen skulle jo også dækkes ind når der var Roskilde Festival eller VM-slutrunde. 

Bilka holdt fast i, at man selv skulle finde sin afløser, hvis man ville have fri (ikke hvis man blev syg, selvfølgelig, men der er dælme også forskel), og det førte indimellem til et decideret marked blandt de ansatte. 

Det var ikke ualmindeligt, at man kunne få en 500-kr.-seddel stukket i hånden, hvis man tog en af de vagter, det var svært at komme af med. Ej heller at den anden tog 3-4 irriterende vagter for en selv til gengæld. 

Hvis man har et job, så arbejder man selvfølgelig på de tidspunkter, man har forpligtet sig til. Hvis det er ubelejligt må man prøve at finde en løsning på det og kan det ikke lade sig gøre, må man jo gøre op med sig selv, om man er i stand til at varetage jobbet, eller om man må sige op. 

Jeg synes trådstarter skal holde fast i, at det er pigens ansvar, at kiosken er bemandet på den vagt, hun har fået tildelt. Enten ved at hun selv står der eller ved at hun finder en afløser. Og at det naturligvis er fyringsgrund, hvis ikke den er bemandet. 

jakobhorn.dk/ - Inspiration til kommunikation og marketing for små virksomheder og organisationer.

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 08:11
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

En tidligere kollega der skulle arbejde nytårsmorgen betalte 2800 kr. til en kollega for at tage hans vagt. Så er man altså vild med krudt og tjubang.

Tilmeldt 29. Nov 10
Indlæg ialt: 0
Skrevet kl. 08:27
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Hej Anette

Jeg har ikke læst hele tråden, så tilgiv mig, hvis dette er skrevet før.

Hvis ikke du står fast i år, så står du med problemet igen til næste år - og vel at mærke muligvis med 3 andre medarbejdere, som kan huske, hvordan vagterne blev fordelt i år.

Når jeg står med en opgave, som jeg ikke gider eller ikke synes er særlig morsom, siger jeg altid til mig selv: hvis jeg ikke gør det nu, skal jeg bare gøre det senere! Det gælder både hvis jeg går forbi en strømpe, der er smidt på gulvet derhjemme, og som bare skal i vasketøjskurven eller om det er sværere beslutninger som den du står med.

Det drejer sig ikke om at være en hård chef ekller ej. Der skal være respekt for dig på den gode måde, og den smider du meget langt væk ved at tilgodese en enkelt medarbejder. Hvis hun ikke tager vagten, må hun ud.

Brian/Bannerprint skrev noget klogt: bare sig, at der bliver ansat flere, hvis ikke det bliver løst. Det er på pengepungen de unge studerende skal rammes (lyder lidt bølleagtigt...).

Held og lykke med beslutningen.

Michael

Fra Helsingør
Tilmeldt 23. Nov 06
Indlæg ialt: 992
Fra  Hvorfor kan man ikke slette sin virksomhed fra Indeks? Skrevet kl. 09:52
Hvor mange stjerner giver du? :

Til tråd starter.

Nu har jeg ikke læst hee debatten her, så jeg ved ikke om andre er kommet med samme forslag.

Men du kunne jo fremover sørge for at have både "kristne" unge og muslimske unge ansat. Så er du sikret mod den slags frem over.

Fra Frederikssund
Tilmeldt 26. Jan 11
Indlæg ialt: 15
Skrevet kl. 10:43
Hvor mange stjerner giver du? :

Kære Anette

Jeg vil foreslå at du deler vagterne op så alle får en kedelig vagt.

Hvad med nytårsaften? Der må du også have problemer med bemanding. Spørg pigen om hun vil være til sinds at bytte med en af de andre, så hun får to nytårsvagter, i stedet  for en.

Del det, så den værste julevagt ikke også skal have nytårsaften.

Og så se hvad der står i pigens kontrakt. Står der at vagterne er faste og hvad står der i forhold til helligdage?

Hvis pigen skal rejse langt (Jylland og overnatning) så gør det klart for hende at hun bliver nødt til at tage den sidste af de to vagter anden juledag, fordi der simpelthen ikke er andre, og husk hende på at det en anden gang er hende der står og gerne vil hjem til jul. Sidst men ikke mindst så har hun i hvert fald hele 1 juledag til familien (hvis hun skal langt væk for at holde jul kan hun ikke nå tilbage første juledag).

Forklar hende at vi allesammen har taget 'lortevagter' mens vi var unge og at det ligefrem står i hendes kontrakt.

Og bed om en samtale med hende og hendes mor, hvis hun ikke er fyldt 18, hvor du forklarer at det kan være fyringsgrund.

Jeg mener at du skal forklare og være løsningssøgende, men du skal IKKE give afkald på din jul, så respekt for at du har sat en grænse.

Med venlig hilsen

Lea Thume

Thume Translations

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 11:39
Hvor mange stjerner giver du? :

Kære Anette

Jeg tænker det er meget vigtigt at du allerede ved jobsamtalen understreger, hvad arbejdet hos dig indebærer. Herunder julevagter. Så behøver ud ikke at sætte dig selv i denne situation igen, da jeg forstå den er ubehagelig for dig, fordi du gerne vil gøre det godt for dine medarbejdere. Det vigtige er at kommunikere tydeligt, hvilket er et must som chef. Ikke nødvendigvis hårdt, men tydeligt.

Alternativt gør du både dig selv og dine medarbejdere en bjørnetjeneste, som jeg ser det.

Et incitament for at arbejde, er at udbetale lidt ekstra i de uheldige dage. Er udbetalingen fx en "julegave", i form af fx gavekort til Matas, iPod, eller noget andet for fx 500,-, er billigt sluppet for dig (afhængig af dit overhead i juledagene, hvilket jeg går ud fra er temmelig godt - ellers ville du vel ikke holde åbent?). Med incitament-ledelsen vil du måske endda kunne skabe efterspørgsel for julevagterne. Jeg siger ikke at det ER den rigtige, for der kan også være drawbacks, men det er MÅSKE en mulighed, der er den rigtige i din virksomhed, med dine medarbejdere.

En anden løsning er den solidariske: ALLE medarbejdere tager 2 timer - sådan er det. Inklusive chefen.

Da jeg formoder der er en vis udskiftning af medarbejderstaben, er løsningen om at lave langsigtede vagtplaner nok ikke en løsning. Med mindre at du fastlægger stillingerne i et skema (medarbejder A-B-C-D-E-F-G-H), i henhold til en fast juleplan. Siger medarbejder C op, skal den nye medarbejder i stillingen C bare være klar på at han/hun skal arbejde kommende jul - det er en del af stillingen.

Jeg er i øvrigt enig med dig i at det er en lidt mere "forkælet" generation, end dengang vi arbejdede som ungarbejder. Der var kommunikationen meget tydelig: Du skal, det var en del af aftalen. Ellers står det dig frit for at ta' dine ting og gå. Ingen tvinger dig til at være her... Sådan er det ikke længere.

jeg håber indspark kan bruges.

Kommunikation er alt i denne sammenhæng.

De bedste hilsner - og god jul til den tid.

Mick-Hansen.dk

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 11:40
Hvor mange stjerner giver du? :

Også en god idé at ansætte ikke "kristne"!

Tilmeldt 10. Mar 10
Indlæg ialt: 6
Skrevet kl. 12:01
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Hej Anette

Jeg synes du har nogle meget forkælede ansatte.

Efter mmin mening skal du bare dele vagterne noglelunde lige mellem jer alle. Hvis det så ikke passer den pågældende, så må de bytte indbyrdes. Eller; bare ærgerligt. Det er jo ikke hele dage de er væk, og trods alt kun en vagt.

Ja konsekvensen, hvis det var mine ansatte, ville de få valget. Tag vagten eller find noget andet. (Jeg kan godt hjælpe dig med vagterne hvis de siger op allesammen. Big Smile )

Mange hilsner og held og lykke

 

Anja

Fra Randers
Tilmeldt 25. May 11
Indlæg ialt: 124
Fra  Købmanden på Boulevarden Skrevet kl. 13:17
Hvor mange stjerner giver du? :

@Daniel: Mine medarbejdere får udleveret arbejdsplaner for 3 måneder af gangen. Hvis én kommer og siger til mig at næste gang jeg planlægger vagter, vil hun gerne have fri på x-dato fordi hun skal til tante Oda's fødselsdag, så tager jeg selvfølgelig hensyn til det. Hvis hun først kommer og siger det når hun har fået arbejdsplanen udleveret må hun selv kontakte sine kolleger for at høre om de vil bytte. Lad os nu sige at det var mit problem, at finde en til at tage hendes vagt og at alle hendes kolleger havde lavet planer ud fra at de havde fri på det tidspunkt. Så ville der jo kun være mig selv tilbage til at tage vagten og det ville betyde, at jeg aldrig kunne lave planer for min fritid.

@Peter: Det ville være en fin løsning at ansætte medarbejdere der ikke fejrede julen, men jeg har aldrig fået ansøgninger fra f.eks. muslimer.

@Lea: I kontrakten står der: "Medarbejderen skal være indstillet på at stille sin arbejdskraft til rådighed udover normal arbejdstid ved blandt andet lageroptælling, i forbindelse med status, ved udvidede åbningstider og skæve helligdage". Jeg har selv vagten juleaften 9-15 og nytårsaften 9-15. Vi har ikke åbent længere end til kl. 15 på de 2 dage. Og har ikke åbent d. 1. januar. (den eneste dag på året vi holder lukket)

@Mick: Kan godt se at jeg ikke har gjort nok for at informere om helligdage ved ansættelsen, men det har aldrig været et problem ved påske og pinse. Kun i julen.Jeg vil helt sikkert gøre det fremover, for ikke at stå i en lignende situation igen. Løsningen med medarbejder A-B-C-D er god. Den vil jeg også tage til mig.

@Anja:Kan være jeg ringer og råber på hjælp, hvis de smutter kollektivt Smile

Sådan lige P.S. Ved godt at HK's lønninger ikke er superhøje (de får mindsteløn + tillæg for aften, weekend, helligdage) Til gengæld har de gratis sodavand/drikkevarer på arbejdet + en julefrokost hvor jeg betaler alt. De får en kontant julegaver hver år - størrelsen afhænger lidt af hvor godt året er gået, men et sted mellem 300-700 kr.

Alle mine medarbejdere er over 18 år. De 4 jeg har i øjeblikket er 19-20 år alle 4. Hvis jeg er heldig beholder jeg en medarbejder i 2-3 år, alt efter hvor langt de er i deres uddannelse når de søger job hos mig. Så det at der er startet 3 nye på næsten samme tid er lidt af et særsyn. Vil gerne have fundet en permanent løsning på problemet, da alle 4 sagtens kan være ansat hos mig til næste jul. Lige nu er jeg i hvert fald ikke i tvivl om at jeg holder fast på arbejdsplanen som den er. Så må de bytte indbyrdes.

Og tak for endnu flere indspark.

Viljen til at ville skaber evnen til at kunne

Tilmeldt 29. Nov 10
Indlæg ialt: 0
Skrevet kl. 14:28
Hvor mange stjerner giver du? :

Anette Nygaard:
De får en kontant julegaver hver år

Hej Anette

Vær lige opmærksom på, at SKAT ikke er vild med kontante julegaver. Dine medarbejdere skal beskattes af dem....

Michael

 

Side 7 ud af 9 (84 indlæg)