Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Din ide kan være kr. 10.000 værd.

Side 1 ud af 1 (1 indlæg)
  • 1
Fra Roskilde/København
Tilmeldt 2. Nov 10
Indlæg ialt: 51
Fra  Synch Advokater Skrevet kl. 15:45
Hvor mange stjerner giver du? :

Musikbranchens traditionelle forretningsmodeller er under pres. Med innovationskonkurrencen ønsker vi at skabe fokus på innovation og ideer i musikbranchen. I år vil vi derfor gerne høre dit bud på hvordan man kan skabe et samarbejde mellem musikere og virksomheder der udbyder oplevelser. Det bedste bidrag belønnes med 10.000 kr., rådgivning til at få sin ide ud i verden, samt muligheden for at fremlægge ideen for den danske musikbranche på SPOT Festival.

En kobling mellem musik og oplevelser

Musik skaber ikke bare følelser og stemninger hos lytteren. Den minder dem også om billeder og oplevelser. Rejsen sydpå fremkaldes med det track man dansede til på rivieraen. Turen i forlystelsespark huskes for den koncert man oplevede mens dagen gik på held. Musikken binder sportsfans i sejrsrus sammen på Rådhusplads, når de bryder ud i fællessang. Det kan være svært at komme på oplevelser, som ikke forbindes med musik.

Det er derfor oplagt at se nærmere på hvordan musikken og kunstnerne kan bruges i markedsføringen eller som en integreret del af oplevelsesprodukter. Hvad end det en rejse, et museumsbesøg, en sportsbegivenhed, eller noget helt fjerde, vil den rette kombination af musik og oplevelse skabe merværdi for begge produkter og komme forbrugeren til gode samtidig.

Dit bidrag

Med afsæt i ovenstående temabeskrivelse lyder opgaven:

Skab et koncept der tilfører merværdi igennem en innovativ kobling af musik og virksomheder der udbyder oplevelser.

Fokus skal være på selve partnerskabet og hvordan det skaber merværdi for både musiker og virksomhed. Interessante samarbejdsindustrier kunne være turisme, gastronomi, mode, kunst, sport, teater, arkitektur eller computerspil.

Der stilles ikke specifikke krav til brug af teori, metode, etc., men det er en fordel at man i sit bidrag angiver overvejelser om problemstillingen.

Den endelige projektbeskrivelse sendes til konkurrence@musikparlamentet.dk, senest d. 20. april 2012. Beskrivelsen må højst fylde fire A4-sider (eks. Bilag). Husk navn og alder på alle medvirkende og notér evt. hvilke studier du/I læser.

Dommerpanel

Lisa Klint

Lisa Klint er direktør i Musikzonen, der har til formål at skabe vækst i musikbranchen igennem innovative projekter, ny viden og teknologi, talent og eksport. Lisa Klint har tidligere haft ledende stillinger hos bl.a. Wonderful Copenhagen og BestCities Global Alliance.

Michael Møller

Michael Møller er musiker, sanger og komponist. Han har senest gjort sig bemærket ved at vinde en Danish Music Award 2011 i kategorien Innovation. Prisen vandt Michael Møller for sin nyskabende måde at udnytte de digitale og sociale muligheder på nettet.

Nis Bøgvad

Nis Bøgvad er leder for Media afdelingen hos Nordens største musikforlag Wilhelm Hansen, som fokuserer på samtidens kompositions- og popmusik. Nis har desuden en karriere bag sig som musiker og sangskriver og udgjorde den ene halvdel af popduoen Back to Back.

Katja Moesgaard

Katja Moesgaard blev per 1. december 2011 ansat som adm. direktør for DBUs kommercielle selskab DBU A/S. Katja har mange års erfaring indenfor mediebranchen og har som leder for MEC og MEC Access rådgivet en lang række virksomheder med mediestrategi, partnerskaber, sponsorater og eventkoncepter.

Peter Mørk

Peter Mørk er administrerende direktør for virksomheden Volcano Concepts, som faciliterer strategiske samarbejder mellem virksomheder og aktører indenfor underholdningsbranchen. Han har tidligere arbejdet for eksportrådet og hjulpet danske kulturvirksomheder på de internationale markeder.

Piet Breinholm

Piet Breinholm er bestyrelsesmedlem i både Dansk Rocksamråd (ROSA) og SPOT Festival. Derudover er han musiker, designer og entreprenør. I 2002 startede han virksomheden The Last Bag som producerer designede håndtasker, der sælges verden over.

Bedømmelseskriterier

Dommerne vil sammen vurdere de indsendte bidrag ud fra en række kriterier såsom:

Graden af realiserbarhed og kreativitet: Balancen mellem det nytænkende og det mulige.

Markedsøkonomisk forståelse: Er der blevet gjort nogle overvejelser omkring indtægter, udgifter, markedsføring, juridiske problemstillinger, mv.

Langsigtet orientering: Har konceptet muligheden for at udvikle et langsigtet samarbejder mellem musiker og virksomhed, eller er der tale om et ”one-off” event?

Præmier

1. Pladsen:

  • Pengepræmie på 10.000 kr. – Sponsoreret af Musikzonen
  • Billetter til SPOT Festival – tag 2 af dine venner med
  • Rådgivning om virksomhedsopstart fra advokatfirmaet Lund Elmer Sandager – værdi af kr. 10.000
  • Rådgivning fra kommunikationsfirmaet YourWaves – værdi kr. 5.000
  • Professionelt sparringsforløb fra Væksthus Hovedstadsregionen

2. og 3. Pladsen:

  • Billetter til Spot Festival – inviter 2 af dine venner med
  • Rådgivning om virksomhedsopstart fra advokatfirmaet Lund Elmer Sandager – værdi af kr. 5.000
  • Rådgivning fra kommunikationsfirmaet YourWaves – værdi kr. 5000

Offentliggørelse af finalister

Dommerne vil i fællesskab udvælge tre finalister som inviteres til SPOT Festival for at fremlægge deres koncept for alle interesserede. De tre finalister offentligøres på Musikparlamentets hjemmeside.

Vinderen vil derefter blive kåret og få overrakt førstepræmien på 10.000 kr. Det er her vigtigt at nævne at man som finalist ikke kun bliver bedømt på det indsendt materiale, men også den præsentation man leverer på festivalen.

Kontakt

Vi ser frem til en masse innovative projektbesvarelser.

For yderligere info om konkurrencen, kontakt konkurrence@musikparlamentet.dk

Morten Bøgenskjold
Advokat (L), Partner 

Side 1 ud af 1 (1 indlæg)